Der er overordnet politisk begejstring for den nye epidemilov – men ét parti frygter flertalsdiktatur: »Der er ingen mindretalsbeskyttelse«

Hos De Konservative er det svært at finde andet end begejstring for den nye epidemilov, som i høj grad lader magten flyde fra regeringen til Folketinget. SF er også overordnet set tilfredse, men i Dansk Folkeparti frygter man, at den nye lov vil medføre flertalsdiktatur.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt under møde i Folketingssalen 11. februar 2021. Mens mange partier er positivt stemte over for epidemiloven, stemmer Dansk Folkeparti imod, når den med al sandsynlighed skal vedtages på tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis alt går efter planen, bliver en ny epidemilov stemt igennem på tirsdag, således at den kan nå at træde i kraft, inden den nuværende udløber.

Den nuværende epidemilov blev vedtaget som en hastelov, da coronaepidemien for alvor ramte Danmark i marts 2020. Den sendte hidtil uset meget magt over i Sundhedsministeriet og betød i praksis, at regeringen fik magt til at håndtere coronapandemien, som den selv ville.

Det affødte gennem det meste af sidste år anklager fra særligt oppositionen om, at regeringen var magtfuldkommen og lukket om grundlaget for forskellige beslutninger og indgreb i håndteringen af epidemien.

Hvis den nye lov stemmes igennem bliver en af de mest markante forskelle, at store indgreb over for befolkningen kræver et flertal i Folketinget for at blive vedtaget. Særligt den del begejstrer den konservative sundhedsordfører, Per Larsen.

»Det er en fremragende lov i forhold til det regime, vi lever under i øjeblikket. Den nuværende epidemilov har gjort det ganske vanskeligt for Folketinget at kontrollere regeringen. Derfor glæder vi os til, at den nye lov lægger magten tilbage til Folketinget,« siger Per Larsen.

Det nye lovforslag indeholder desuden et krav om, at grundlaget for alle beslutninger fremlægges åbent, hvilket sikrer en større transparens. Og så giver loven også mulighed for, at myndighederne kan tvinge folk, der har været til et større arrangement, hvor der viste sig at være smitte, til at isolere sig.

Men det bekymrer ikke Per Larsen.

»Man kan jo ikke forestille sig, hvad der kan være behov for fremadrettet. For hvis vi får et terrorangreb med kopper eller bliver vi ramt af en meget dødelig virus, der er lige så smitsom som corona, så er det fornuftigt nok at have lovgivning på plads. Men det skal først igennem Folketinget, før det bliver udmøntet.«

Liselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

»Ofte er det sådan, at når restriktive love stemmes igennem i Folketinget, skal der være en mindretalsbeskyttelse i form af, at der for eksempel kan kræves et to-tredjedelsflertal, men det er der ikke her.«


Per Larsen er altså ikke så nervøs for de enkelte punkter i den nye epidemilov, netop fordi eventuelle restriktive indgreb skal stemmes igennem Folketinget.

»Vi er glade for, at hvis vi havner i et worst case-scenario igen, så har vi styr på lovgivningen, og vi skal derfor ikke ud i at lave en hastelov igen. Nu handler det om, at vi skal bruge et folketingsflertal, og så kan vi få indgrebene på plads,« siger han.

Frygt for flertalsdiktatur

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har som de eneste partier meldt ud, at de kommer til at stemme nej til afstemningen om loven på tirsdag. Der er flere årsager til, at Dansk Folkeparti stemmer nej, lyder det fra sundhedsordfører Liselott Blixt:

»Vi har hele tiden syntes, at behandlingen af loven har været for presset. Først havde vi en regering, der nølede i et halvt år med i det hele taget at præsentere et lovforslag. Og da den endelig kom med noget, er det blevet hastet igennem, og derfor kan vi heller ikke være med i aftalen,« siger Liselott Blixt.

Dansk Folkeparti har stillet en række ændringsforslag til loven, som ikke umiddelbart ser ud til at komme med i loven. Blandt andet ønskede partiet, at der skulle være en beskyttelse af mindretallet, når Folketinget fremover skal stemme tiltag og restriktioner i forbindelse med en epidemi igennem.

»Det betyder, at uanset, hvad en opposition siger, kan et flertal altid stemme et indgreb igennem. Ofte er det sådan, at når restriktive love stemmes igennem i Folketinget, skal der være en mindretalsbeskyttelse i form af, at der for eksempel kan kræves et to-tredjedelsflertal, men det er der ikke her,« siger Liselott Blixt.

I den anden side af folketingssalen er SF overordnet set ganske begejstrede for den nye epidemilov, siger partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

»Vi synes blandt andet, at det er klogt, at man har fjernet den del i epidemiloven, som handler om ekspropriation og kompensation til erhvervslivet. Det synes vi ikke skal ligge på sundhedsområdet, men snarere erhvervsområdet,« siger hun.

Kirsten Normann Andersen tilføjer, at der er »et par småuenigheder«, som Sundhedsministeriet arbejder på at udligne, men at hun regner med, at man kan få enderne til at mødes.

Og så bliver en ny epidemilov vedtaget på tirsdag.