Der er noget pæredansk over det

Bertel Haarder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bertel Haarder: Der er noget pæredansk over det

Det var Venstres Bertel Haarder, der som Indenrigs- og Sundhedsminister i 2010 lancerede ideen om en dansk udgave af den svenske politikfestival Almedalsugen.

»Der er noget pæredansk over det. Jeg syntes dengang, at vi havde brug for en blanding af sommerhøjskole, Roskilde Festival og politiker-dyrskue, og det er præcis det, Folkemødet er blevet.«

Han skal deltage i godt 25 arrangementer i år og hæfter sig ved den mere afslappede tone, der sætter en helt anden ramme om de politiske debatter.

»Der er et større frisprog end til daglig. Oplægsholdere optræder lidt mere på slap line, og så er Folkemødet uforudsigeligt. Man ved ikke, hvad man vil møde, og det er vældig sundt med et tilskud af almindelige mennesker.«Hvad betyder det, at det foregår på en ø?

»Der er en fornemmelse af Ø-lejr. Folk kan ikke komme væk, og det har i sig selv en stor værdi, for normalt bliver vi stoppet af travle kalendere. Det eneste, der her hindrer os i at fortsætte en debat, er hvis vi skal videre til en ny.«

Winni Grosbøll: Det giver noget til den demokratiske proces

Som borgmester på Bornholm har Winni Grosbøll (S) været med fra Folkemødets fødsel. For hende er borgernes direkte adgang til beslutningstagerne – og deltagelse i de mange debatter – det mest væsentlige aspekt ved Folkemødet:

»Vi får løftet hele magtcentrum ud til midt i Østersøen, og det er ikke mange steder, at helt almindelige mennesker får mulighed for at møde den samlede kreds af beslutningstagere i Danmark. Alle kan sætte sig ind til en debat, lytte til andres argumenter og selv få mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.«Kan man bruge Folkemødet til noget, når folk vender hjem til hverdagen?

»Når man rykker folk ud af de vante rammer og tager dem over på en ø, hvor de tilbringer tid sammen på tværs af organisationer og politiske niveauer, så taler man sammen på en anden måde. Måske får man vendt nogle af de ting, man bøvler med til daglig. Så det med at lave en ø-lejr for politikerne, det giver noget til den demokratiske proces og hele beslutningsprocessen.«

Niels Glahn: Vi skal tro på, at vi kan flytte samfundet gennem dialog

Folkehøjskolernes forening hjælper unge nuværende og tidligere højskoleelever, der ønsker at tage turen til Bornholm, med transporten til Folkemødet. Det gjorde foreningen også sidste år, men denne gang har dobbelt så mange unge meldt sig til, fortæller generalsekretær Niels Glahn.

»Vi har tre fulde busser derover, og de unge kommer fra hele landet. Én bus starter ved Vraa Højskole i Nordjylland og samler så folk op undervejs.«Hvad får de unge ud af det?

»Det var skønt at opleve sidste år, at de kunne komme ned hos de politiske partier, få morgenmad og samtidig snakke med politikerne ansigt til ansigt og gå i dialog om nogle af de emner, de har siddet med i undervisningen. Demokratiet foregår ikke kun på Christiansborg, men også når folk mødes og debatterer fællesskabet. Den form, hvor folket taler sammen og med politikerne, er så vigtig, og den udfolder sig på Folkemødet.«

Betyder det noget, når man så kommer hjem igen?

»Det er hele kernen. Vi skal tro på, at vi kan flytte samfundet gennem dialog med hinanden, så det hele ikke kun bliver en gang råberi i TV2 News med forsimplede meldinger fra den ene til den anden.«