»Der er noget helt galt, hvis man som etnisk dansk elev er i mindretal i en gymnasieklasse«

INTERVIEW: Det er helt forståeligt, at ledelsen på Langkær Gymnasium ved Aarhus forsøger at sætte en stopper for de etnisk danske elevers flugt fra gymnasiet ved at samle de tosprogede elever i særklasser, mener integrationsminister Inger Støjberg (V).

»Jeg forstår godt, at rektor på Langkær Gymnasium gør alt, hvad han overhovedet kan for at sikre, at de elever, der går på hans skole, får et helt almindeligt dansk skoleforløb og ungdomsliv,« siger Inger Støjberg i forbindelse med, at ledelsen på Langkær Gymnasium har besluttet at inddele eleverne efter etnicitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Inger Støjberg, hvorfor er det i orden at opdele gymnasieelever efter etnicitet, som man har gjort på Langkær Gymnasium i Aarhus?

»Jeg forstår godt, at rektor på Langkær Gymnasium gør alt, hvad han overhovedet kan for at sikre, at de elever, der går på hans skole, får et helt almindeligt dansk skoleforløb og ungdomsliv. Alle peger på, at fagligheden falder, hvis andelen af tosprogede elever bliver for høj, og jeg har fuld respekt for, at man forsøger at sikre eleverne den bedste uddannelse. Det ønskværdige ville selvfølgelig være, at der var en bedre fordeling af elever, men indtil da forstår jeg det godt.«

Er det i orden at opdele eleverne ud fra, om de taler mere end et sprog?

»Ja, det er jo ud fra et fagligt og pædagogisk hensyn.«

Er det i orden at vægte hensynet til de etnisk danske elever højere end for de øvrige elever?

»Vi bor og lever i Danmark, og derfor er det jo ikke en helt irrelevant betragtning, at man sørger for, at danske elever får et almindeligt dansk skoleforløb.«

Det er vel også en stærk dansk værdi, at folkeskolen skal være lige for alle?

»Ja, det er det, men der er jo noget helt galt, hvis du som etnisk dansk elev er i mindretal i en gymnasieklasse, så er der noget galt med fordelingen af elever.«

Der kunne jo godt være nogle af de tosprogede elever, der har et højt fagligt niveau – er det ikke et problem, at de bliver valgt fra bare på grund af, om de er tosprogede?

»Jeg bakker fuldt op om, at man sikrer fagligheden i en klasse. For mig har det her ikke et hak med apartheid at gøre, for mig handler det om faglighed.«

Mener du, at der skal gøres noget særligt for at sikre integrationen for de tosprogede elever, der nu befinder sig i klasser helt uden etnisk danske elever?

»Det skal vi hele tiden gøre. Og hvis vi fik spredt eleverne noget mere, ville det være endnu bedre, for det er vigtigt, at man bliver en del af den helt almindelige danske hverdag. Hvis man går i en klasse med 100 procent tosprogede elever, så får man jo ikke danskheden ind under huden – hvor skulle den komme fra? Det er en kæmpestor skade for integrationen.«

Hvordan kan du som integrationsminister bakke op om et tiltag, som du selv siger, er »en kæmpestor skade for integrationen«?

»Man bliver jo nødt til at handle, indtil der er en løsning på, hvordan eleverne bliver fordelt bedre mellem gymnasierne. Rektoren på Langkær Gymnasium kan jo ikke bare læne sig tilbage og vente på, at der måske kommer en løsning om et år. Som leder bliver han nødt til at gøre noget for de elever, der er der nu. Han forsøger at få det bedste ud af en skidt situation med de redskaber, han har.«

Gør det ikke bare integrationsproblemet endnu større?

»Helt grundlæggende er det en faliterklæring, men jeg kan godt forstå, at rektoren på Langkær Gymnasium gør som han gør, så længe koncentrationen af tosprogede elever er så høj. Det er også derfor undervisningsministeren og regeringen ønsker at få gjort noget ved den her problemstilling, og det kan jeg nu langt om længe se, at der også er ved at være politisk opbakning til.«