»Der er kæmpe forskel på en 12-årig og en 17-årig«

De borgerliges ønske om at sænke den kriminelle lavalder har udløst hed debat på de sociale medier. På Facebook har en socialdemokrat lynhurtigt fået massiv opbakning til parolen: »Jeg stemmer nej til at sætte børn i fængsel«.

ARKIVFOTO 2002  (Foto: ERNST VAN NORDE/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNST VAN NORDE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg stemmer nej til at sætte børn i fængsel«.

Det er overskriften på en Facebook-begivenhed, som Socialdemokraternes forskningsordfører Jeppe Bruus forleden oprettede på det sociale medie - i sin forargelse over, at de borgerlige partier ønsker at sætte den kriminelle lavalder ned til tolv år.

Godt et døgn efter har knap 60.000 danskere tilmeldt sig eventen, der er nået ud til over 2 mio. Facebook-brugere. Og tilslutningen øges nærmest time for time. Samtidig har debatten om den kriminelle lavalder taget til i styrke på Twitter, hvor en række politikere, debattører og helt almindelige danskere deler gamle børnebilleder under hashtagget #dajegvar12.

Blæsten på de sociale medier får til gengæld de blå politikere op af stolen for at irettesætte det, de mener er en forkert tolkning af deres politik. Venstres retsordfører Karsten Lauritzen kalder det blandt andet »useriøst« og »helt forfejlet«, når det borgerlige forslag bliver udlagt som et ønske om at sætte børn i fængsel.

Politiko.dk har talt med ophavsmanden bag »Jeg stemmer nej til at sætte børn i fængsel«, socialdemokraten Jeppe Bruus, der glæder sig over opbakningen.

»Jeg er rigtig glad for, at så mange er enige i, at det her er et vigtigt tema, og som føler samme indignation som mig over det, som de borgerlige har gang i,« siger han.

De borgerliges forslag går på at oprette en ungdomsdomstol for de 12-17-årige. Mener du, at det er det samme som at sætte børn i fængsel?

»En ting er at sætte børn for en domstol, noget andet er straffen. Når de vil sænke den kriminelle lavalder til 12 år, sætte dem foran en domstol og idømme dem en straf, som skal afsones i en lukket institution, ja, så mener jeg, det er at sætte børn på 12, 13 eller 14 år i fængsel,« siger han og fortsætter:

»En lukket institution med tremmer for vinduet og lås på døren er i rammer og omgivelser som et fængsel. Personalet er selvfølgelig noget andet, for det er pædagogisk personale, men det er jo sådan i dag, at hvis en ung 15, 16, eller 17-årig sidder på en lukket institution, men er voldelig over for personalet, så vil man i yderste konsekvens flytte dem over i et voksenfængsel på en ungdomsafdeling.«

Men er man kun et barn, indtil man er 15 år?

»Vi har sat den kriminelle lavalder til 15 år, og så mener vi, at hvis man er 15 år og begår noget kriminelt, så kan man i dag blive straffet og skulle afsone sin straf.«

Så man er ikke et barn i kriminalpolitisk forstand, når man er 15 år?

»Hvis man ser på, hvor man lægger den kriminelle lavalder, så skelner vi dér. Så er der nogle særlige regler i Børnekonventionen for, at personer under 18 år ikke må afsone sammen med voksne, så i Børnekonventionens forstand er du stadig et barn, når du er 15 år.«

Men så sætter I vel også børn i fængsel i dag?

»Sætter vi en 15, 16 eller 17-årig på en lukket institution med tremmer for vinduerne og lås på dørene, så har det en konsekvens for dem. Men jeg mener, at der er kæmpe forskel på, om du er 12 år, eller om du er 17 år. Med de borgerliges forslag, kan du sætte en 12-årig på en lukket institution med en 17-årig.«

Og det kan man med en 15-årig i dag?

»Ja, det kan man med en 15-årig i dag.«

Når du har lavet Facebook-eventen, der hedder Nej til Børn i fængsel, er det så ikke en smule misvisende, når nu du siger, at det, der ifølge Børnekonventionen stadig er et barn, altså en 15-årig, så åbenbart ikke i denne sammenhæng er et barn, fordi man godt kan sætte en 15-årig på en sikret institution?

»Nej, for det er jo konsekvensen af de borgerliges forslag. Jeg kan ikke opstøve en ekspert, der er enig med de borgerlige i denne her sag. Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet, Børnerådet, Børns Vilkår. Ingen er enige med de borgerlige, og det er med samme argument, at en 12-13-årig ikke kan overskue, hvad det vil sige, at blive låst inde på en institution med tremmer for vinduerne og lås på døren.«

Men spørgmålet gik ikke på eksperter, men om du ikke er ude i en stramning, når du siger, at de borgerlige vil sætte børn i fængsel?

»Nej, det mener jeg ikke. En 12-årig eller en 13-årig er et barn, der ikke skal stilles for en dommer, og som ikke skal afsone i en institution med tremmer for vinduerne.«

Men er en 15-årig så ikke et barn, for de bliver jo i dag sat på sikrede institutioner med tremmer for vinduerne?

»På den måde er vores aldersgrænser flydende og adskiller sig, afhængig af, om det handler om at få kørekort, betale skat, seksuel lavalder eller hvornår du har ret til at arbejde. Så der er selvfølgelig en overgang her, som man er nødt til at tage bestik af.«

Tilbage i 2010 foreslog S og SF sammen, at der skulle indføres ungdomsdomstole for 12-18-årige. Har I ændret holdning siden da?

»Dengang var der ingen, der foreslog at sænke den kriminelle lavalder. Tværtimod gjorde vi det, da vi vandt regeringsmagten i 2011, at vi hævede den kriminelle lavalder til 15 år igen, så derfor kan man slet ikke sammenligne de to forslag.«

Siden I hævede den kriminelle lavalder, så kan man se, at der er stort set ligeså mange 14-årige, der hvert år bliver mistænkt af politiet for at begå noget kriminelt. Er det tilfredsstillende?

»Ungdomskriminaliteten er faldet markant, 15 procent, hvis jeg husker rigtigt, fra 2011 til 2013, og der er meget få kriminelle, der er yngre end 15 år.«

Men ifølge nye tal fra politiet, som blev sendt fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg for nylig, var der sidste år 1.855 14-årige, der blev mistænkt for noget kriminelt?

»Vi har lagt en plan frem, hvor vi blandt andet foreslår netværkssamtaler, hvor man tager fat i alle personer omkring barnet, altså forældre, lærere, politi osv. Det handler netop om at lave en håndholdt indsats over for de børn, og sørge for at lægge en plan, der kan få dem væk fra den kriminelle løbebane. Og så er det jo formålsløst at placere dem på en institution, hvor de sidder og afsoner med den hårde kerne. Vi skal hellere få dem væk, så vi ikke gør dem mere kriminelle.«

Men der er vel også 14-årige, der allerede er en del af den hårde kerne, og som begår rigtig grov kriminalitet? Ifølge politiets tal fra sidste år stod 14-årige blandt andet bag ét drabsforsøg, voldtægter, brandstiftelse, våbenbesiddelse, vold. Kan man løse så alvorlig kriminalitet med pædagogiske rundbordssamtaler?

»Det er alvorlig kriminalitet, og det skal man på ingen måde negligere, men vi skal glæde os over, at ungdomskriminaliteten er faldet. Der er da helt unge, også børn, der begår kriminalitet. Forskellen er så bare, om man tror, det er bedre for de børn at blive sat for en dommer og dømt til at afsone med andre kriminelle, eller om man tror, det er en bedre løsning at sige, som vi gør, at der er behov for en håndholdt indsats. Der kan også være masser af konsekvens i det. Det kan betyde, at de unge eksempelvis skal ud at udbedre skaderne for det, de har gjort, så det er ikke sådan, at man konsekvensløst kan få lov til at begå hvad som helst,« fastslår Jeppe Bruus.