Det er tilsyneladende en let sag at få lidt ekstra i lønningsposen, hvis man er departementschef og står i spidsen for et af landets ministerier. Ifølge Altinget.dk har alle departementschefer de seneste to år fået udbetalt engangsvederlag på mellem 40.000 og 120.000 kroner.

På det almindelige arbejdsmarked forudsætter en bonus som regel, at man bliver indstillet til at få den af en overordnet, eller at man har opfyldt nogle konkrete krav. Men det gælder tilsyneladende ikke for departementschefer.

Ifølge Altinget er det departementscheferne, der indstiller sig selv til en bonus, og de bestemmer også selv, hvad de vil måle sig på i deres indstilling.

Den praksis undrer professor i offentlig ledelse, Kurt Klaudi Klausen.

»Man kan ikke selv sætte op, hvad man skal måles på. Normalt er resultatløn jo et ledelsesstyringsredskab, hvor man ønsker at skabe incitamenter til at gøre noget bestemt. Men her tildeler de så at sige sig selv løn. Det lyder meget underligt,« siger Kurt Klaudi Klausen fra institut for statskundskab, Syddansk Universitet, til Altinget.dk.

Han undrer sig også over, at alle departementschefer har fået udbetalt resultatløn i de to år, som Altinget har fået indsigt i, og kalder det »en skjult lønforhøjelse«.

Moderniseringsstyrelsen har som noget nyt udvalgt tre måltal, som departementscheferne kan - men ikke skal - inddrage i deres indstilling. I år er det prognosepræcision, husleje per årsværk og sygefravær.

Professor Anders Drejer fra institut for økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet kalder det »noget pjat«, at departementscheferne selv bestemmer, hvad de lægger til grund for at få en bonus.

»Når alle andre skal udsættes for det rene måletyranni, hvorfor skal det så være anderledes for departementscheferne? Man kan godt få mistanken, at der gælder andre regler for dem,« siger Anders Drejer, der kalder bonussystemet for en »tag-selv-buffet«.

Moderniseringsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Altinget.dk.