Denne gang tror Troels Lund, at han kan fikse veteranområdet

Han var hjernen bag en veteranpakke, der »bare ikke havde den effekt«, han gerne ville have. Tidligere har han selv tøvet med at tage omstridt løsning i brug. Men nu åbner Troels Lund Poulsen for helt at ændre veteranområdet, så endnu flere kan få erstatning.

I 2017 indførte Troels Lund Poulsen (V) en veteranpakke, der aldrig fik den effekt, han ønskede sig.

Nu vil den nyslåede forsvarsminister råde bod på årtier med forfejlet veteranpolitik, så flere tidligere udsendte soldater kan få anerkendt, at de har posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd), fordi de har været udsendt til krig og ødelæggelse.