Denne gang kan Dot ikke redde Morten Messerschmidt

Med Danmarksrekord i personlige stemmer blev Morten Messerschmidt billedligt talt båret i guldstol til Bruxelles. Men rod i sagerne har nu kastet DF ud i krise.

ARKIVFOTO 2014. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti er valgets store sejrherre. Her sammen med Dot Wessmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem skulle tro, at bakkesangerinden Dot Wessman igen skulle få en rolle som en slags uformel udreder i en politisk skandalesag i DF?

Da Morten Messerschmidt i 2007 kom ud i et gevaldigt stormvejr efter en våd aften i Grøften i Tivoli, hvor han blev beskyldt for at have heilet og sunget nazisange, var det den 23 år ældre sangerinde, der reddede ham ud af suppedasen.

Dot Wessman havde også været til stede den famøse aften, men hun kunne ikke huske, at den dengang 26-årige Messerschmidt havde opført sig stødende, og derfor gik hun ud i pressen og forsvarede den unge DFer. Efterfølgende ringede han til hende for at sige tak og inviterede hende på middag, og det blev begyndelsen på otte års kærlighedsliv.

Forholdet sluttede brutalt sidste år, hvor Dot Wessman gik offentligt ud i den kulørte presse og klandrede Morten Messerschmidt for at have været al for egoistisk og fraværende i forbindelse med hendes livskrise med en datter, der lå i koma efter en ulykke.

»Jeg forstår ikke en mand, som går mere op i fransk vin end at være et mandfolk, når livets værste krise melder sig,« sagde hun.

Men i sommer fandt de to sammen på ny, og efter Morten Messerschmidt i sidste uge kom ud i et nyt stormvejr omkring to omstridte fonde og blev meldt til politiet for identitets­tyveri af sin tidligere partifælle i Europa-Parlamentet, Rikke Karlsson, var det på ny Dot Wessman – og ikke andre i DFs topledelse – han måtte vende det hele med.

Mandag morgen informerede han DFs magtfulde koordinationsudvalg om, at han efter at have drøftet sagen med sin kæreste i weekenden ville træde tilbage som formand for DFs gruppe i Europa-Parlamentet. Udvalget har partiformand Kristian Thulesen Dahl for bordenden, og de andre medlemmer fra DFs absolutte inderkreds er gruppeformand Peter Skaarup, udenrigsordfører Søren Espersen og pressechef Søren Søndergaard. Messerschmidt har også sæde i udvalget. Men i mandags var hans egen person øverst på dagsordenen.

Hvordan kom det overhovedet dertil?

Det hele tog fart i oktober 2015, da EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson smækkede med døren og meldte sig ud af DF, fordi hun ikke havde kunnet få Morten Messerschmidt til at give hende indsigt i økonomien i MELD og FELD, der er henholdsvis et politisk parti på europæisk niveau, som Dansk Folkepartis europaparlamentarikere er medlemmer af, og en tilknyttet fond.

Året forinden havde Morten Messer­schmidt banet vej for Rikke Karlsson, da han med et personligt kanonvalg til Europa-Parlamentet havde trukket blandt andet hende med sig til Bruxelles.

Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer mod 9.205 til Rikke Karlsson, og dermed var der umiddelbart ikke tvivl om magtforholdet mellem de to.

Men Rikke Karlsson var i forvejen kendt som den åbenmundede nordjyde, der fik lavinen til at rulle om den dårlige forvaltningskultur i Rebild Kommune ved at anklage en topembedsmand for at lyve – og fik ret.

I Bruxelles forlangte Rikke Karlsson også åbenhed, ærlighed og gennemsigtighed. Men hun stødte på en mur i forhold til sin egen gruppeleder, Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti var med 466.000 personlige stemmer den store sejrherre ved valget til Europa-Parlamentet i 2014. Det blev fejret med en duet på Christiansborg med kæresten, Dot Wessman. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Selv affejede Morten Messerschmidt Rikke Karlsson som en »lidt forvirret pige« og afviste alle anklager om lukkethed. Men at udlevere bilag og regnskab, som kunne vise, hvad penge fra de to omstridte fonde var blevet brugt på, blev blankt afvist af såvel Morten Messerschmidt som partileder Kristian Thulesen Dahl. Dette til trods for at partiet har slået sig op på, at der er »alt for meget i EU, der foregår i lukkethed«. Selv for nogle af DFs egne tillidsfolk blev det for meget.

»De bilag bør naturligvis frem, fordi der er tale om offentlige midler. Det er det eneste moralsk rigtige at gøre. Det undrer mig, at Morten Messerschmidt ikke vil ud med de bilag, og at sagen er trukket så langt ud,« sagde DFs viceborgmester Eiler Schütt i Aabenraa dengang til DR Nyheder.

Men snart var der lukket ned for de interne kritiske røster, og to af partiets fremtrædende nestorer gik i stedet offentligt ud for at forsøge at lukke den ødelæggende sag for partiet.

»Sagen er en storm i et glas vand,« lød det fra Søren Krarup i Berlingske. »Den dér lille forfængelige pige oppe fra Rebild er jeg blevet så gal på. Jeg kendte hende tidligere og syntes, at hun var meget sød. Men den der fuldstændigt ubeherskede selvoptagethed, der førte til, at hun meldte sig ud.«

Den mangeårige DF-politiker, tidligere medlem af EU-Parlamentet Mogens Camre, fandt, at Rikke Karlsson burde have løst konflikten ved at benytte »en familiær forbindelse« til partiets næstformand, Søren Espersen, der er hendes onkel.

»Det hele kunne have været klaret i god ro og orden, hvis hun havde haft tålmodighed,« sagde Camre.

Messerschmidt selv gav tilbagevendende udtryk for på TV og i den skrevne presse, at der var tale om en hetz mod hans person – og at nogle »lugter blod«, som han formulerede det.

Men snart piblede det frem med historier om misbrug af EU-støtte – noget som DF og Morten Messerschmidt ellers selv har gjort til en politisk mærkesag at bekæmpe.

I slutningen af oktober sidste år måtte han tilbagebetale en million kroner til Europa-Parlamentet på grund af »skødesløs« omgang med EU-tilskud. De 130.900 euro for MELD og 17.850 euro for FELD var blevet brugt i strid med tilskudsreglerne i 2014. Førstnævnte beløb, svarende til 975.000 kr., handlede om en kompensation til en medarbejder, der blev opsagt efter EU-Parlamentsvalget i 2014, hvor mange af MELDs medlemmer ikke opnåede genvalg. Men den slags er i strid med EUs regler for brug af tilskud, og Europa-Parlamentets pressechef, Marjory van den Broeke, lagde over for Berlingske ikke skjul på sagens alvor.

»Tilbagebetaling af så stor en sum penge, fordi de er brugt ukorrekt, er temmelig sjældent,« sagde Marjory van den Broeke.

Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl afviste at udlevere bilag og regnskab, som kunne vise, hvad penge fra to omstridte fonde var blevet brugt på. Dette til trods for at partiet har slået sig op på, at der er »alt for meget i EU, der foregår i lukkethed«. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Men det skulle blive meget værre

I maj i år besluttede Europa-Parlamentets politiske ledelse, Præsidiet, at følge en indstilling fra generalsekretær Klaus Welle og kræve, at Morten Messer­schmidts EU-parti MELD og den tilhørende fond FELD samlet skulle betale 402.481 euro – tre millioner kroner – tilbage, fordi de har været brugt til formål, som man ikke må bruge EU-midler fra Europa-Parlamentet til.

Kravet kom efter en granskning af MELDs og FELDs økonomi i forbindelse med, at partiet og fonden blev nedlagt ved udgangen af 2015. Midlerne er i høj grad blevet brugt til forskellige kampagner, som Dansk Folkeparti har ført i Danmark, men det har været i strid med reglerne, fordi kampagnerne enten har været op til valg eller folkeafstemninger eller mere har handlet om at promovere Dansk Folkeparti end om at oplyse om EU.

Det drejer sig blandt om en meget omdiskuteret bådtur i 2013 samt kampagner i 2015 om henholdsvis social dumping og en video, der klart anbefalede et nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Morten Messerschmidt har stædigt fastholdt, at han ikke mener, at pengene er brugt forkert.

I sidste uge kom så Ekstra Bladets afsløring af, at Messerschmidt til de franske myndigheder havde indberettet, at både Rikke Karlsson og Jørn Dorhman, der fortsat er hans partifælle i Europa-Parlamentet, blev medlemmer af ledelsen i Meld i november 2014 – uden at de selv anede det. De havde slet ikke været til stede på generalforsamlingen, fortalte de.

Til gengæld var de blevet bedt om at underskrive blanke papirer af Messer­schmidt, som ifølge dem oplyste, at det var til at dække mødeomkostninger.

Messerschmidt har anklaget dem for at lide af »hukommelsessvigt«. Men efter at Rikke Karlsson havde anmeldt ham for identitetstyveri, og han selv havde gennemgået dokumenter i sagen, nåede han altså frem til, at beslutningen ikke var ført til »protokols«.

»Det er simpelthen ikke godt nok, og det har jeg nu besluttet at tage konsekvensen af,« forklarede Morten Messerschmidt forleden, da han trak som sig gruppeleder i parlamentet.

Men han fastholdt også, at hans brøde blot var en teknikalitet, og at anklagerne mod ham var »grundløse og forkerte« og blot et resultat af en »uformel« ledelsesstil. Men end ikke hans egen partifælle i Europa-Parlamentet, Jørn Dohrman, køber den. Eller som han har sagt til Ekstra Bladet:

»Jeg ved med 100 procents sikkerhed, at jeg ikke har sagt ja til at sidde i MELDs bestyrelse.«

Samme klare melding er lydt fra Rikke Karlssson, og på den måde er Messer­schmidt ikke blot oppe mod markante udsagn fra én person – men to. Og denne gang har han ulykkeligvis for ham ikke haft et vidne, der kunne redde ham ud af kniben, som dengang bakkesangerinden Dot Wessman, hans senere store kærlighed, reddede ham ud af nazi-balladen i Tivoli.