Den unge globale generation stemmer nej

Mens et stort flertal af de unge stemmer nej, stemmer et stort flertal af de ældre ja.

Ditte Scharling er medlem af Liberal Alliance og har besluttet sig for at stemme nej ved afstemningen om retsforbeholdet torsdag den 3. december. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ditte Scharling er 24 år, lærerstuderende på Metropol i København og en af de tusinder af unge mennesker, der i weekenden har taget kufferten i hånden eller rygsækken på nakken for at rejse i og uden for Danmark. Aldrig har unge mennesker bevæget sig så hjemmevant rundt i Europa og verden, både fysisk og på nettet.

Men når Ditte Scharling og hendes kæreste på torsdag skal stemme om, hvorvidt Danmark skal erstatte EU-retsforbeholdet med en tilvalgsordning, stemmer de begge nej. Og det samme gør et stort antal unge vælgere som dem, fremgår det af en ny Gallup-måling for Berlingske. Ifølge målingen vil 23 pct. af de unge mellem 18 og 35 år stemme ja, mens 41 pct. vil stemme nej.

Ditte Scharling har sat sig i Linje 888, der kører fra Valby, hvor hun har adresse, til Aarhus, hvor hendes mor, storesøster og en del gamle venner fra barndommen og ungdommen bor. 100 kroner for en billet til weekend med mor og julefrokost med veninderne er til at betale, selv om det er sidst på måneden. Bussen er fyldt.

Ditte Scharling lærte gennem opvæksten hos sin mor, at man skal tage ansvar for sig selv og turde være kritisk. Det er, mener hun, forklaringen på, at hun i dag er medlem af Liberal Alliance og af partiets ungdomsafdeling­. LA anbefaler et nej ved folkeafstemningen.

»Folk skal have lov at gøre, hvad de har lyst til, så længe de ikke skader andre. Jeg mener også, at beslutningsprocessen skal placeres så tæt på borgerne og den demokratiske proces som muligt,« siger hun, mens bussen snor sig gennem gaderne på turen mod motor­vejen og Jylland.

Ditte Scharling er medlem af Liberal Alliance og har besluttet sig for at stemme nej ved afstemningen om retsforbeholdet torsdag den 3. december. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Ditte Scharling mener, at danskerne er bedst til at træffe beslutninger for danskerne, og at tyskerne er de bedste til at træffe beslutninger for Tyskland.

»Jeg tror, man kan lave parallelaftaler, hvor det giver mening. For mig at se er der ikke det store problem i at stemme nej. De andre lande er jo også interesseret i at samarbejde med Danmark,« siger hun.

De stærke ungdomspartier i Danmark er lige nu Enhedslisten, som 10 procent af vælgerne stemte på sidste gang, men som 15 procent af de unge stemte på. Liberal Alliance fik syv procent af vælgernes stemmer, men 14 procent af de unge satte kryds ved partiet. Og blandt dem var altså Ditte Scharling. Med andre ord står flere partier, der anbefaler et nej ved afstemningen om retsforbeholdet på torsdag, stærkt hos de unge.

Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener ikke, at det er så underligt, at de unge hælder mod nej.

»Nogle af de unge tænker i den bane, at vi er individualister og hævet over de dér EU-institutioner. I Enhedslisten har du derimod den mere klassiske modstand, og i den gruppe finder du ikke mindst de unge kvindelige vælgere. De unge mænd læner sig mere op ad den modstand, Liberal Alliance kommer med,« siger han.

Ditte Scharling stemmer nej til retsforholdene ved EU afstemningen den 3 dec. Fotograferet til Politiko Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Selv om mange i den unge generation har rejst i Europa og i hele verden, er det altså ikke en garanti for, at de støtter et stærkere internationalt samarbejde.

»Vi har den opfattelse, at de unge er meget mere globalt orienterede end deres forældre. Men det er en global orientering, der handler om at bevæge sig på tværs af grænserne, tænke på tværs og købe ind på tværs af grænserne. Det foregår uafhængigt af EU-institutionerne.«

Den sidste del af forklaringen på, at unge mennesker i større tal stemmer nej end ja, er den banale forklaring.

»Hvis man interesserer sig relativt lidt for politik, går der ikke lang tid, inden man oplever diskussion om retsforbeholdet som noget langhåret noget. Så siger man, at det gider jeg bare ikke, og så stemmer jeg da bare nej,« siger Johannes Andersen.

RETTELSE: I den oprindelige artikel stod der, at Alternativet anbefaler et nej ved folkeafstemningen. Dette er ikke korrekt. Alternativet anbefaler et ja, men understreger dog samtidig, at der er nogle væsentlige »men’er«, som bør italesættes, inden vi går til stemmeurnerne.