Den stålsatte, udlændingestrammeren og boligejernes ven: Her er blå bloks krav før 2025-slagsmålet

Overblik: Efteråret i dansk politik bliver hæsblæsende, hektisk og fuldstændig afgørende for regeringen og statsministerens politiske fremtid. Politiko.dk giver dig overblikket, inden startskuddet lyder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I begyndelsen af næste uge spiller regeringen ud med sin 2025-plan. Dermed indledes et hæsblæsende efterår i dansk politik.

Et efterår, hvor Venstre-regeringen og ikke mindst Lars Løkke Rasmussen skal forsøge at skabe flertal for alt lige fra en skattereform, et nyt ejendomsvurderingssystem, en aftale om boligskatten, fremtidens SU og en model for at finansiere afskaffelsen PSO-afgiften, som EU-Kommissionen har kendt ulovlig.

Og nå ja, så er der også lige en finanslov, der skal i hus. Jo, efteråret bliver lige så hæsblæsende, som det bliver afgørende for regeringens fremtid. Og for Lars Løkke Rasmussens politiske liv.

Liberal Alliance har i fuldstændig utvetydige vendinger - og ad flere omgange - gjort det tindrende klart, at partiet skal have topskattelettelser på fem procentpoint. Hvis ikke det sker, vælter Anders Samuelsen og co. regeringen.

Derfor tager vi her et kig på, hvor de blå partier står, og hvad deres vigtigste krav er forud for det afgørende efterår, hvor Løkke og ikke mindst finansminister Claus Hjort Frederiksen får sin sag for, hvis det skal ende med at de kan gå på juleferie med et »på gensyn« i ministerierne.

Venstre

Vi starter med regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen selv.

I Venstre har linjen i flere år været, at man hellere ser skattelettelser i bunden end i toppen. Det er det, Venstre gerne ser og også det, Løkke gik til valg på sidste år.

Men på Venstres sommergruppemøde løftede statsministeren lidt af sløret for, hvad 2025-udspillet kommer til at indeholde.

»Regeringens ambition er at lette skatten i toppen, og regeringens 2025-plan vil afspejle regeringens ambitioner,« sagde Løkke i en kommentar, der må have fået LA-leder Anders Samuelsen til at glæde sig.

Da Lars Løkke Rasmussen tilbage i januar udskød skatteforhandlingerne, sagde han, at regeringen med i 2025-planen ville finde råd til både skattelettelser og velfærdsforbedringer i efteråret. Udskydelsen af forhandlingerne var ifølge Løkke et udtryk for, at de »høje ambitioner« ikke kunne indfries i foråret, fordi flygtninge- og asylsituationen var uoverskuelig.

De ambitioner - og deres holdbarhed - bliver snart sat på prøve.

Hen over sommeren har det været småt med konkrete udmeldinger fra regeringen om, hvad 2025-planen kommer til at indeholde. Kortene bliver holdt tæt ind til kroppen for ikke at besværliggøre det kommende forhandlingsforløb.

På Venstres sommergruppemøde slog statsministeren dog fast, at der skal investeres et milliardbeløb i en ny sikkerhedspakke, »så vi kan passe på Danmark«, som Lars Løkke sagde.

PSO-afgiften skal afskaffes, og eftersom det ikke lykkedes regeringen at lave en aftale om at finansiere den afskaffelse med højere bundskatter før sommer, har regeringen ifølge Børsen accepteret, at pengene skal findes i 2025-universet.

For regeringen bliver den nok sværeste øvelse i løbet af efteråret at finde 90 mandater, der er enige om, hvordan en skattereform skal skrues sammen. Ikke mindst fordi hans blå støttepartier har vidt forskellige krav og prioriteter. De andre partiers krav dykker vi ned i nu.

Dansk Folkeparti

Mens størstedelen af fokus forud for efterårets big bang-forhandlinger i medierne har været på, hvorvidt Liberal Alliance og Anders Samuelsen får sit krav om en topskattelettelse på fem procentpoint igennem, er Dansk Folkepartis fokus helt anderledes.

Først og fremmest er ønsket om skattelettelser ikke groet i Kristian Thulesen Dahls baghave. Faktisk afviste DF-formanden i løbet af efteråret at lægge stemmer til skattelettelser på denne side af et valg, fordi der med DF-øjne ikke er råd til at sænke skatten på grund af de høje udgifter på flygtninge- og asylområdet.

Dagen efter skitserede Thulesen Dahl så alligevel, hvordan et blåt efterårskompromis kunne hænge sammen, så Dansk Folkeparti alligevel kunne lægge stemmer til skattelettelser.

Kodeordet i kompromiset var - og er stadig - udlændingestramninger. Markante udlændingestramninger. Dengang i april krævede Thulesen Dahl en »grundlæggende strategiændring« i dansk udlændingepolitik. Lukkede grænser og lynhjemsendelse af flygtninge, lod han forstå. Så kunne skattelettelser ikke afvises. Især ikke skattelettelser i bunden.

Ved partiets sommergruppemøde gentog Thulesen Dahl sådan set sin forårsudmelding:

»Vi har meget svært ved at se, at der overhovedet er råderum til skattelettelser. Hvis der er penge skattelettelser, så skal det komme folk med lave indkomster til gavn. Det er vores forhandlingsposition i efteråret,« sagde Kristian Thulesen Dahl og foreslog fem konkrete udlændingestramninger:

Efterfølgende har Dansk Folkeparti så i øvrigt i Ekstra Bladet spillet ud med endnu 13 markante udlændingestramninger, som partiet tager med til efterårets 2025-forhandlinger. Stramninger, der indeholder udgangsforbud, benlås og tørklædeforbud.

Partiets position er klar: Skattelettelser er ikke DFs ønske. Men partiet afviser dem ikke. Så længe de får (meget) markante udlændingestramninger den anden vej.

Liberal Alliance

Det hele handler om en topskattelettelse på fem procentpoint for Anders Samuelsen og co.

Den er ikke længere. Det er Liberal Alliances hovedkrav. Det er deres røde linje, den absolutte smertegrænse og det, der minimum skal til, for at Anders Samuelsen putter LAs 13 mandater i Lars Løkkes kurv og nikker ja til en 2025-aftale.

Lige siden Anders Samuelsen bad landets politiske journalister om at se ham i øjnene og se, hvor stålsat han var i forbindelse med at få topskattelser skrevet ind i regeringsgrundlaget, er LA-lederen kravlet længere og længere op i træet, som det hedder på Christiansborg.

Han har strammet de krav, der allerede var ultimative flere gange. Og han har klart tilkendegivet, at han vælter regeringen og kaster Danmark ud i endnu en valgkamp, hvis han ikke får sin topskattelettelse på fem procentpoint. Senest gjorde han det klart i utvetydige vendinger i en kronik i Berlingske:

»Alle ved, at LA har som absolut smertegrænse, at topskatten skal sænkes med de fem procentpoint, som vi fik skrevet ind i regeringsgrundlaget.«

En ting er, at der i regeringsgrundlaget står, at det er en »ambition«, og at ambitionen faktisk er, at »sænke skatten på den sidst tjente krone«. Det er sådan set lige meget. Samuelsens krav er topskattelettelsen på fem procentpoint. Færdig.

Det afgørende bliver, om Lars Løkke og co. kan levere den topskattelse. Eller om Anders Samuelsen trods sin stålsathed kan nøjes med noget andet. Der er ikke meget, der tyder på det, men omvendt er der heller ingen, der ved, hvad Løkke har i ærmet.

Og der er i hvert fald næsten ingen, der ved, at Samuelsen og Liberal Alliance også møder op til 2025-forhandlingerne med ønsket om at lette skatten for alle indkomster, og ønsker en halvering af registreringsafgiften, fastfrysning af grundskylden, bedre rammer for erhvervslivet samt en strammere udlændingepolitik.

Spørgsmålet bliver så, hvor længe det egentlig tager at blive enige om en 2025-plan:

De Konservative

Ligesom Liberal Alliance har de Konservative også ét overskyggende og ultimativt krav, hvis partiet skal kunne se sig selv i en aftale i løbet af efteråret.

Søren Pape Poulsen og co. kræver, at det skal være billigere at være boligejer.

Allerhelst så de Konservative boligskatten helt afskaffet. Den er nemlig »den mest utryghedsskabende« af alle skatter, mener partiet. Men Søren Pape Poulsen gentog på partiets sommergruppemøde, at han godt er klar over, at det ikke kommer til at ske.

»Derfor tager vi to ting med ind i lokalet. For det første skal det være billigere at være boligejer, end det er i dag, og for det andet kræver vi et mere simpelt system, hvor der er en enklere opkrævningsform. Hvis vi ikke får det igennem, så er vi bare ikke med i en aftale,« sagde formanden, mens de Konservatives Twitter-profil sprøjtede boligskat-tweets ud:

Et andet konservativt krav er, at ændringen i boligskatterne bliver en del af den samlede plan. Ikke noget med delaftaler, hvor man kan lave alt muligt andet og lade boligskatterne hænge, understreger Pape.

Vil det sige, at de Konservative ikke vil kæmpe for topskattelettelser eller skattelettelser til virksomhederne? Næppe. Men de Konservative har truffet et valg om, at boligskatterne er partiets mærkesag. Topskattelserne sidder Liberal Alliance simpelthen for stærkt på, lyder ræsonnementet formentlig i K-lejren.

Efter virakken omkring landbrugspakken og den konservative mistillid til daværende miljøminister Eva Kjer Hansen i februar, har piben fået en anden lyd hos de Konservative forud for efterårets svære forhandlinger. Vi vælter ikke regeringen, har det flere gange lydt fra Søren Pape Poulsen, der også har taget pænt imod Kristian Thulesen Dahls ønsker om udlændingestramninger og selvsagt også støtter LAs kamp for topskattelettelser.

De røde partier

Lars Løkke Rasmussen har tilkendegivet, at alle partier vil blive indkaldt til drøftelser. Alligevel er det (næsten) givet på forhånd, at adskillige røde partier ikke kommer til at spille nogen væsentlig rolle i forhandlingerne. Derfor handler det følgende kun om S og R.

Socialdemokraterne har flirtet lidt med Dansk Folkeparti om muligheden for at give Venstre en mulighed for at styre uden om topskattelettelser. Men eftersom S korser sig ved udsigten til at skære i SUen og hæve pensionsalderen, ligger det ikke lige for, at partiet skal med i den endelige aftale.

Det er nemlig to af de ting, der forventes at skulle bidrage til at skabe det råderum, som skattelettelser, sikkerhedspakke, afskaffelse af PSO-afgift og alle de andre ting, kræver.

De Radikale står og stamper i jorden som en væddeløbshest, der gerne vil i gang. Partiet vil gerne lave aftaler på skat og ganske givet også på pension, hvis de blå partier kan enes om at hæve tilbagetrækningsalderen.

Men partiet afviser kategorisk de besparelser på udgifter til flygtninge, som Dansk Folkeparti kræver for at lette skatten. Om Løkke kan få de Radikale med, og dermed sikre aftalens holdbarhed efter et valg og et eventuelt magtskifte, afhænger af, hvordan statsministeren strikker forløbet og forligene sammen.

Alt det ved vi meget mere om, når regeringen i næste uge fremlægger udspillet til 2025-planen. Formentlig bliver det mandag eller tirsdag.