Den politiske sæson er slut – hvor står vi?

Mens folketingspolitikerne, lobbyisterne og medierne bryder de sidste lanser på Folkemødet på Bornholm, rinder den politiske sæson 2013/2014 ud. Hvad står egentlig tilbage fra det politiske år? Og hvem skal vi holde et ekstra årvågent øje med i den kommende tid, der kun har én destination; folketingsvalg?

Claes Kastholm.
Læs mere
Fold sammen

Claes Kastholm Hansen, Kommentator og forfatter

»Det helt karakteristiske ved dette politiske år er, at der hersker en høj grad af enighed om, hvilken politisk retning der skal styres i. Folketinget er i høj grad blevet et ekspeditionskontor, og der er ingen kamp på idéer. Selv hos Dansk Folkeparti er værdipolitikken blevet nedtonet. Når et land kan blive optaget af, om væksten i den offentlige sektor skal være 0,6, 0,3 eller 0,0 pct., så må man sige, at der ingen politiske problemer er i det land. Tilbage står den politiske kamp som en kamp om den nøgne, administrative magt. Førhen kæmpede man om magten til at gennemføre en politik, der var radikalt ander­ledes end den siddende regerings. I dag gælder det den kontormæssige magt, det giver at sidde på ministerierne og bruge embedsapparatet eller lade sig bruge af embeds­apparatet. Det er også derfor, at politikernes person og moral i den grad er trådt frem som et afgørende parameter – som vi lige har set med Lars Løkke-sagen – det er efterhånden det sidste sted, hvor der er forskelle i politik. Og det er også derfor, at den politiske kamp er blevet ondere end før – oppebåret af medierne, der spiller med på det, fordi de er hårdt presset af konkurrence. Lige nu er Venstre på hælene over for Socialdemokraterne, men det er en foreløbig situation. Hvis Lars Løkke ikke bliver ramt af en ny storm, kan han vinde om ikke det hele, så meget af det tabte tilbage igen.«

Hvilken politiker skal vi holde øje med frem mod valget?

»Kristian Thulesen Dahl. Han vil stå med et kolossalt stærkt mandat efter et valg, men hvordan vil han udnytte det mandat? DF prøver at blive det nye, ideologisk ubundne socialdemokrati, men vil gøre det via Venstre – det kan blive en meget interessant ­regeringsdannelse.«

Lars Olsen, Forfatter, foredragsholder og debattør

»Det har været et utroligt begivenhedsrigt år. Skal man sætte det på fælles formel, så er det, at kløften mellem vælgerne og politikere er blevet dybere. Der er blevet lagt yderligere i kakkelovnen til mistilliden til politikerne, som jo i forvejen ikke har været større siden jordskredsvalget i 1973. Vi står over for en regering, der har været historisk upopulær, stort set lige siden den kom til, og som har sendt en stor del af deres vælgere i armene på DF og Enhedslisten eller ned i sofaen. Og på den anden side har Løkkes tøjsag eroderet ikke bare hans personlige troværdighed, men hans politiske budskab om, at vi ikke må bruge flere penge, end vi har, og at folk på overførselsindkomst og lønmodtagere nederst i hierarkiet skal klare sig for mindre. Det bliver ikke en krusning på overfladen, som Venstre selv tror. Det interessante er, at mens Socialdemokraterne har tabt deres vælgere på politiske emner – dagpenge­debatten, Dong-salget til Goldman Sachs og de kiksede trepartsforhandlinger – mister Venstre dem på Løkkes personsager. Den helt store vinder i alt det her er Kristian Thulesen Dahl.«

Hvilken politiker skal vi holde øje med frem mod valget?

»Pia Olsen Dyhr. Hun og SF har et større potentiale, end man lige tror for at samle utilfredse centrum-venstre-vælgere op.«

Katrine Winkel Holm, forfatter, debattør og formand for Trykkefrihedsselskabet

»Europaparlamentsvalget var tæt på historisk. Ikke mindst den store vælgervandring fra Venstre til DF. Det er tegn på, at Venstres vælgere er et helt andet sted end Venstre, og at Venstre ikke længere kan køre den der gamle Uffe Ellemann-Jensen EU-linje. Det peger frem mod en tid, hvor der ikke længere er den der store tværpolitiske EU-forbrødring, men nogle brudflader mellem blokken. Det trænger vi til, og jeg noterer mig med glæde – som gammel borgerlig EU-modstander, der var på gaden i 1992 sammen med venstrefløjen – at EU-kritikken er blevet borgerlig. Problemet er, at man endnu ikke kan se det på partierne. Venstre burde benytte den ørefigen fra EP-valget som anledning til en kæmpe selvransagelse. Man skal væk fra den her dobbelte agenda, hvor man på den ene side siger, at man ikke vil have en social union, men på den anden side vil have Danmark­ ind i kernen af EU.«

Hvilken politiker skal vi holde øje med frem mod valget?

»Lars Løkke Rasmussen. Han klarede sin krise og det enorme mediepres godt, men jeg vil gerne vide, om man som borgerlig vælger får det samme som med Helle Thorning-Schmidt, når det gælder EU, eller om man ikke gør.«

Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, KU

»Regeringen er kommet tilbage, genopstanden fra de døde. Når personsagerne og skandalerne ikke bare har fyldt meget i mediebilledet, men også flyttet vælgere, er det også, fordi regering og opposition er så tæt på hinanden rent politisk. Vi har altså den helt paradoksale situation, at vi har en regering, der åbent indrømmer, at den videre­fører den tidligere regerings økonomiske politik nærmest til punkt og prikke. Derfor erstatter de personlige dramaer til dels de politiske konflikter. Så når politikerne taler om, at de i fremtiden hellere vil tale om politisk substans og stoppe med mudder­kastningen, bliver de nødt til at genopfinde ideologierne. Det ville også være sundt for vores demokrati. Ideologi er ikke noget bras. Folk vil kunne se forskel på en Venstre-regering og en Socialdemokratisk regering, og de er trætte af personsagerne.«

Hvilken politiker skal vi holde øje med frem mod valget?

»Kristian Thulesen Dahl. Hvad kræver han til gengæld for at støtte Lars Løkke Rasmussen?­«

Kathrine Lilleør, sognepræst og ph.d.

»Regeringen har klaret det bedre, end man havde forestillet sig for et år siden. Det tegner overbevisende og værdigt. Det har over­rasket mig. Efter SF ikke er der mere til at flimre billedet, er der kommet en bemærkelses­værdig ro i regeringen. På min positivliste er der, at vi har fået en skatteminister, Morten Østergaard, der som det første gjorde op med angiveriet. Det var en stærk udmelding. Det, der har tegnet året yderligere, var debatten om østeuropæerne og arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi så, hvor hurtigt rædslen for det udefrakommende kan vende sig fra at have noget at gøre med muslimer til polakker og rumænere. Det har blotlagt, at der bagved mistænkeliggørelsen af islam som religion er en grundlæggende frygt for, at der skal komme nogle og tage det, vi har, og mange har svært ved at forstå, at de rent faktisk kommer her og bidrager. Det er en debat, vi kommer til at høre meget mere til.«

Hvilken politiker skal vi holde øje med frem mod valget?

»Margrethe Vestager. Hun er regeringens grå eminence og den egentlige magtfaktor i regeringen. Hvis Helle Thorning-Schmidt skal til EU, står Vestager lige for.«

Klaus Kjøller, lektor og forfatter

»Lars Løkke Rasmussen har på kun otte måneder formøblet et forspring, der ikke burde kunne hentes. Og Helle Thorning-Schmidt har genvundet håbet – al snak om, hvorvidt Mette Frederiksen burde overtage formandsstolen i S, er forstummet. Så i forhold til årets start er tingene vendt på hovedet. Det kan man også se i den måde, der bliver talt om et muligt EU-exit for Helle Thorning-Schmidt; det handler ikke mere om at være en nødudgang eller en feberredning, men er et overskudsspørgsmål om, hvor vidunderligt for hele landet det ville være, hvis vi kunne få en så flot og præsentabel person som gesandt derned. Løkke har vist sig at være yderst ringe til at håndtere sine egne kriser – han taler om undskyldninger og ydmyghed, men hans krop signalerer noget andet, nemlig at det er pressens skyld, og det hele er meget uretfærdigt. Det så man både under GGGI-sagen og her under tøj­sagen. På den måde gør han sine egne kriser til deciderede katastrofer og giver Helle Thorning-Schmidt vind i sejlene. Hun ligner mere og mere en sejrende figur.«

Hvilken politiker skal vi holde øje med frem mod valget?

»Lars Løkke Rasmussen. Løftebruds-diskussionen klæber til Helle Thorning-Schmidt, så det kommende folketingsvalg bliver afgjort på, om der kommer en ny sag for Løkke. Gør der det, taber blå blok.«