Den ene taler om et »digebrud«, den anden om et »kvantespring« i den forkerte retning: Politikere er dybt uenige om EU-aftale

Aftalen om EUs kommende budget og genopretningsfond får en mildest talt blandet modtagelse i Folketinget. Dansk Folkeparti mener, at statsminister Mette Frederiksen skylder en forklaring på, hvor pengene til et højere EU-budget skal komme fra, mens de Radikale glæder sig over aftalens europæiske perspektiv, og Venstre taler om et »okay kompromis«.

»Det her svarer til, at man hæver skatten for danske virksomheder og siger, at »vi giver pengene i skattelettelser til jeres forbrugere, så det kan I være glade for«,« siger Kristian Thulesen Dahl (DF), som ikke er tilfreds med den endelige EU-aftale. Niels Ahlmann Olesen

Som regel skal man ikke en tur gennem tolden, hvis man lander i Københavns Lufthavn fra en rejse til et andet Schengen-land.

Stod det til Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, burde statsminister Mette Frederiksen (S) alligevel have gjort dette efter sin deltagelse på EU-topmødet i Bruxelles. DF-formanden mener nemlig, at statsministeren har et forklaringsproblem med sig i bagagen.