Demokratikommission kræver udløbsdato på hastelove

Korte høringsfrister bekymrer Demokratikommission, som foreslår genbehandling af hastelove efter 12 måneder.

Demokratikommissionen foreslår, at der indføres klausuler på hastebehandlet lovgivning, som præciserer, at loven som udgangspunkt altid skal genbehandles med tre behandlinger og vedtages igen inden for 12 måneder. På billedet taler statsminister Mette Frederiksen til Folketingets åbning på Christiansborg den 1. oktober 2019. (Arkivfoto) Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Midt i efterårsferien sidste år sendte regeringen et udkast til loven om at tage det danske pas fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab i høring med en frist på én uge.

Det er et af de seneste eksempler på en lov, som bliver hastet igennem i sådan en grad, at foreninger og organisationer ikke har meget begrænset tid til at komme med fyldestgørende høringssvar.

Demokratikommissionen, som er nedsat af Dansk Ungdomsfællesråd, fremlægger onsdag sine anbefalinger til et styrket dansk demokrati, og her kritiserer kommissionen blandt andet den forhastede lovgivning.

»Nogle gange har vi simpelthen så korte frister til at svare på høringer, at det ikke giver mening, fordi vi ikke kan nå at give et ordentligt og fyldestgørende svar,« siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær for Røde Kors og medlem af kommissionen.

»Det betyder, at vi risikerer, at lovgivningen bliver jappet igennem med fejl i, som kunne have været undgået, hvis man havde mere tid,« siger han.

Folketinget anbefaler høringsfrister på mindst fire uger, men Anders Ladekarl oplever ofte, at der er langt kortere høringsfrister.

Anders Ladekarl anerkender, at det i er nogle tilfælde kan være nødvendigt at hastebehandle et lovforslag.

»Men vi oplever i stigende grad, at der er love, som godt kan vente med at blive vedtaget, så man får ordentligt tid til at høre eksperter og organisationer,« siger han.

Peter Munk Christiansen er institutleder på statskundskab ved Aarhus Universitet og medlem af kommissionen.

Han ser en tendens til, at der foregår en lukket forberedelse af politiske beslutninger. Netop derfor mener han, at det til gengæld er vigtigt med en bred og ordentligt høring, når det forbedrende arbejde er slut.

»Men det går ofte for hurtigt, og ministeriet overholder ikke de normer, der er, når man sender noget i offentlig høring,« siger Peter Munk Christiansen.

»Ud over risikoen for at vedtage for dårlige love, kan konsekvensen være, at man for efterladt for mange tilbage på perronen og bare kører med lovtromlen hen over mulige berørte interesser,« siger han.

Demokratikommissionen foreslår, at der skal indføres udløbsdato på hastebehandlet lovgivning, så loven som udgangspunkt altid skal genbehandles med tre behandlinger og vedtages igen inden for 12 måneder.

I eksemplet med pasloven er der indført såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at loven skal vedtages igen inden sommeren 2021.

Medlemmerne af kommissionen kommer blandt andet fra partier, medier, civilsamfund og universiteter.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Altinget og Mandag Morgen har været formand for Demokratikommissionen.

Hele Demokratikommissionens rapport bliver offentliggjort onsdag klokken 13 ved et arrangement i Landstingssalen på Christiansborg.

/ritzau/