Dem med lange uddannelser, fast arbejde og høje lønninger havde mest at sige ved EU-valg

»Det er virkelig et kæmpe problem,« siger valgforsker Kasper Møller Hansen, der i en ny rapport viser, at borgere med korte uddannelser eller lav arbejdsmarkedstilknytning stemte langt mindre end andre ved europaparlamentsvalget i fjor. Folketingets formand mener, at de politiske partier har en opgave foran sig.

Nogle grupper stemte mere end andre ved europaparlamentsvalget 26. maj. Her ses tre af spidskandidaterne: Dansk Folkepartis Peter Kofod, SFs Margrete Auken og Liberal Alliances Mette Bock. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Én vælger, én stemme. På danske valgdage har kontanthjælpsmodtageren lige så meget at skulle have sagt som speciallægen.

Men det er ikke hele historien.

For igen og igen viser undersøgelser af danske valg, at stemmerne ved valgene i vores repræsentative demokrati er ulige fordelt. Det gjorde sig i den grad også gældende ved europaparlamentsvalget i maj, viser en ny undersøgelse, som statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet offentliggør i dag.

Her har han blandt andet kortlagt valgdeltagelsen fordelt på vælgernes uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedstilknytning og indkomstniveau, og undersøgelsen viser blandt andet, at valgdeltagelsen for vælgere med en lang, videregående uddannelse var over 36 procentpoint højere end for de vælgere, der havde grundskolen som deres højeste uddannelsestrin, ligesom kontanthjælpsmodtagere stemte halvt så ofte som gennemsnittet af alle stemmeberettigede.

Fordelt på indkomstgrupper var stemmeprocenten for vælgere med en årsindkomst over 600.000 kr. 20 procentpoint højere end for dem med én på under 300.000 kr.

»Det er virkelig et kæmpe problem, at der er nogen, der føler sig overhørt og marginaliserede demokratisk,« siger Kasper Møller Hansen:

»Det er særlig udtalt ved europaparlamentsvalget. Europaparlamentsvalget er lidt elitens fest. De højtuddannede stemmer markant mere her. Til folketingsvalget er forskellen mellem højt- og lavtuddannede ikke lige så stor.«

Men forskellen er også mærkbar ved folketingsvalg. En undersøgelse af valget i 2015 påviste dengang en valgdeltagelse, der blandt vælgere med lange, videregående uddannelser var 18 procentpoint højere end for dem med grundskolen som højeste uddannelsestrin.

Nye instrumenter må i brug

Kasper Møller Hansen arbejder stadig på en undersøgelse om folketingsvalget i 2019, men i sommer kunne Berlingske blandt andet fortælle, at valgdeltagelsen her var 13 procentpoint lavere i Lolland-kredsen sammenlignet med Rudersdal-kredsen.

»Ingeniørerne og journalisterne her på Lolland stemmer helt sikkert. Der er bare ikke så mange af dem som i Allerød,« sagde Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i den forbindelse.

Ifølge Kasper Møller Hansen kan man sagtens gøre noget for at mindske uligheden i valgdeltagelsen. Han peger på, at man med succes har formået at få flere unge til at stemme til kommunal- og europaparlamentsvalg.

»Nu ved vi (fra indsatsen for unge vælgere, red.), at det virker at sende en lille SMS eller et brev. Man kunne vælge at tage de her erfaringer, som er meget konkrete og meget nemme at implementere, og sende det ud til en større gruppe,« siger han.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), mener dog først og fremmest, at de politiske partier har en opgave foran sig. Det gælder både partiernes måde at kommunikere på, og hvor de fører kampagne.

»Jeg tror, der er forskel på, hvordan du kommer i kontakt med de grupper, og det skal vi blive bedre til. Vi har fået nogle nye instrumenter, som vi ikke har haft, hvis du går nogle valg tilbage – for eksempel sociale medier,« siger han.

Henrik Dam Kristensen er fortrøstningsfuld. Han tror, at fremgangen i de unges valgdeltagelse på sigt kan få en effekt på alle samfundsgrupper.

»Hvis man i sine teenageår får afmystificeret det her, tror jeg også – uanset hvor man ender henne i livet – at det bliver nemmere at deltage i den demokratiske proces,« siger han.