»De unge risikerer at blive mere kriminelle af at komme i fængsel«

Formanden for Kriminalforsorgsforeningen retter en skarp kritik mod forslaget fra den samlede blå blok, der vil tage kampen op mod ungdomskriminalitet. Læs her, hvorfor han er imod en ungdomsdomstol og en sænkelse af den kriminelle lavalder.

John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen

John Hatting, Hvorfor vil en sænkelse af den kriminelle lavalder ikke hjælpe på ungdomskriminalitet?

»Vi kan se, at når man passerer den kriminelle lavalder, så falder kriminaliteten ikke. Det vil sige, at den kriminelle lavalder ikke har en præventiv virkning.«

De borgerlige partier peger på, at de i virkeligheden både vil sætte den kriminelle lavalder op og ned. Det vil sige, at personer, der er over den kriminelle lavalder i dag, også skal håndteres af det særlige ungdomsdomstol-system, så længe de er under 18. Samtidig understreger partiformændene, at de ikke vil putte børn og unge i fængsel med voksne. Hvad er problemet så?

»Det store problem er jo, at hvis man risikerer at komme i fængsel som ung - og det er uanset, om man er 12 eller 15 eller 17 - så sker der desværre det, at de unge bliver ligeglade med samfundet, med sig selv, og de begynder at begå mere kriminalitet. Fordi de vender sig imod samfundet. Det er fuldstændig forskningsvalidt. Der er blevet lavet mange interviews med unge mennesker, som begynder at se sig selv som fjende af samfundet og oplever sig selv som udstødt. De unge risikerer at blive mere kriminelle af komme i fængsel, og det er en af mine hovedpointer. Vi skal holde de unge ude af det miljø.«

Men de borgerlige peger jo også på, at de unge ikke nødvendigvis skal på institution eller i ungdomsfængsel, men at der i stedet skal være særlige sanktioner som for eksempel en form for opdragende samfundstjeneste. Kan det ikke have en effekt?

»Det kan de da bare give som værktøj inden for sociallovgivningen. Det behøver man ikke lave en ungdomsdomstol for. De sociale myndigheder kan en lang række ting i dag. De kan endda gå så vidt som at tvangsfjerne børn og anbringe dem på institutioner. Give bøder til forældrene, give bøder til de unge, sørge for, at forældrene ikke får kontanthjælp. Ret indgribende ting.

Så hvis de borgerlige synes, at der mangler værktøjer, hvor man for eksempel skal vaske politibiler på den lokale station, hvis man har begået hærværk, så kan de give kommunerne mulighed for det. På den måde holder de jo faktisk også de unge væk fra fængslerne og væk fra ungdomsinstitutionerne, hvor man bare bliver mere kriminel af at være. Jeg vil mene, at det er decideret skadeligt at indføre en ungdomsdomstol og sænke den kriminelle lavalder.«

Hen over sommeren har der været meget fokus på den pigebande på Amager, som kan gå frit omkring og fortsætte sin overfaldsstime. Kan man gøre noget målrettet mod det?

»Det skal man selvfølgelig tage hånd om. Når der opstår sådan nogle sager, så skal man selvfølgelig skride langt mere konsekvent ind og sørge for, at de piger enten bliver anbragt og bliver superviseret. Sørge for, at de bliver i de her institutioner, men også at de får en hjælp til at komme ud af det, de har rodet sig ind i. De skal hjælpes videre, så de forhåbentlig aldrig begår noget nyt igen.«

Men hvis man så at sige »låser dem inde«, så siger du jo, at det har en skadelig effekt. Hvordan kan man gøre alle glade?

»Det kan man ikke. Det er det, der er så svært, når vi taler om at gøre det rigtige. På den ene side er der hensynet til ofret og til retsfølelsen, og på den anden side, så har vi alt det, der virker. Det handler nemlig om, at de unge skal have så lidt straf som overhovedet muligt, men vi ved også godt, at man i yderste konsekvens så risikerer, at nogle borgere tager sagen i egen hånd, fordi de mister tilliden til samfundet. Det er altid en meget vanskelig balance.

Men jeg vil bare hejse et advarselsflag. Når man for eksempel har det tragiske stadion-mord oppe i Aalborg for nogle år siden, og man på baggrund af det sænkede den kriminelle lavalder og afskaffede strafmaksimum, og man nu har en pigebande, som har begået noget utilgiveligt og i kølvandet på det vil sænke den kriminelle lavalder til 12 år - så tænker jeg bare, hvad så næste gang? Og næste gang? For der vil være nogen, der er umættelige. Næste gang foreslår DF måske, vi skal sænke den kriminelle lavalder til ti år eller otte år. Vi kan blive ved og ved med at sænke den kriminelle lavalder, og det vil jeg så nødigt have. Man ødelægger børnenes liv, man ødelægger deres familier, og man trækker lange spor med udgifter til samfundet. Det gælder om at finde en fornuftig balance.«

Har vi en fornuftig balance i dag?

»Det skal man altid overveje. Jeg synes, at det kan være en god idé, at man giver mulighed for at idømme noget samfundstjeneste. Måske noget stuearrest, nogle muligheder for at give nogle uddannelsespålæg om, at de unge kriminelle skal møde op i skolen. At hvis man har baldret ruder på skolen, så skal man måske straks sættes til at feje skolegården og måske tre uger i træk. Det kan give god mening, hvis vi kan lave et system, hvor den unge skal gøre skaden god igen, og det også bliver tydeligt, at her falder hammeren med det samme. Men en decideret ungdomsstol er jeg bange for - og det synes jeg også al erfaring peger på - kun gør ondt værre.

Samtidig synes jeg også, at et spændende spørgsmål til de borgerlige er: Hvad kommer det her til at koste? Det må være mange hundrede millioner kroner for at håndtere nogle få håndfulde kriminelle og nogle enkelte spektakulære sager, der kun når pressen med års mellemrum.«