»De tror, han skal være i en spændetrøje eller i et bur i zoologisk have«: Krarup forsvarer verdenskendt Putin-interview

Tucker Carlsons interview med Vladimir Putin går verden rundt, og kritikken hagler ned. Marie Krarup har en anden opfattelse af den to timer lange seance.

Det måske mest omstridte interview i nyere tid viser det med al tydelighed: at det »sindssyge billede«, som vestlige politikere og såkaldte analytikere har tegnet af Vladimir Putin, er stærkt forfejlet.

Tværtimod er den russiske præsident veltalende og vidende. En statsleder, Vesten bør lytte til og forhandle med.