De store knaster udestår fortsat om finansloven

Minimumsnormeringer og klima er stadig blandt de temaer, der forhandles om i slutfasen i Finansministeriet.

I den nærmeste fremtid ventes det, at finansminister Nicolai Wammen (S) kan præsentere en finanslov for 2020 indgået med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. I snart tre uger har finansminister Nicolai Wammen (S) bag lukkede døre og uden for mediernes søgelys forhandlet med regeringens støttepartier - De Radikale, Enhedslisten og SF - samt Alternativet om finansloven for 2020.

Datoen siger snart december, så der er ingen tvivl om, at forhandlingerne er inde i slutfasen. Om der kan landes en aftale i denne uge, vides ikke.

- Forventningsniveauet er højt. Folk forventer meget af os. Med rette, siger SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, om forhandlingerne generelt.

Få delaftaler er allerede faldet på plads. Eksempelvis er parterne enige om, at børnefamilierne skal ud af Udrejsecenter Sjælsmark senest til april næste år.

Ritzau kigger her på nogle af de tilbageværende knaster:

* Minimumsnormeringer:

Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver bliver ikke fuldt indført med regeringens første finanslov.

Det vil først ske i 2025, har Wammen allerede udtalt. Men de første skridt skal tages i 2020, er kravet.

I finanslovsforslaget har regeringen afsat 2,1 milliard kroner til en forhandlingsreserve, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.

Det er ikke godt nok. Sådan er meldingen fra regeringens forhandlingspartnere.

Det ventes derfor, at der afsættes flere penge i reserven.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, er fortrøstningsfuld.

- De to vigtigste faktorer er selvfølgelig, at vi får et løft nu og her i form af kroner og øre og dermed flere hænder til børnene, og at vi dernæst får en lovgivning hurtigst muligt, siger hun.

* Klima:

Socialdemokratiet og de tre støttepartier blev i det såkaldte forståelsespapir mellem parterne enige om en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

Regeringen vil blandt andet afsætte en milliard kroner til ny grøn forskning.

Også på dette område er kravet til regeringen, at den bliver mere ambitiøs.

- Vi arbejder på at få den grønneste finanslov nogensinde. Det skal vi have. Vi har ti år, siger De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen.

* Uddannelsesloftet:

I forståelsespapiret står der, at "en ny regering vil også afskaffe uddannelsesloftet".

Det omdiskuterede loft betyder, at alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Spørgsmålet er, om støttepartierne kan overbevise regeringen om at afskaffe loftet nu.

* Psykiatrien:

På det område vil Enhedslisten eksempelvis have afsat en milliard kroner til at løfte psykiatrien. SF-formand Pia Olsen Dyhr har udtalt, at der vil "ske ting i forhold til psykiatrien". Så der er lagt op til et løft.

* Udenlandsk arbejdskraft:

Et ømt punkt. Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft, mener De Radikale. Enhedslisten er kritisk over for idéen. Her er fronterne trukket op.

I forståelsespapiret er partierne i rød blok enige om, at virksomheder "hurtigt og ubureaukratisk" skal have lov til at hente mere faglært arbejdskraft fra udlandet.

* Grænsekontrol:

I weekenden, mens forhandlingerne var i gang, meldte De Radikale til DR Nyheder ud, at partiet ikke vil være med til at finansiere den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Udmeldingen fra De Radikale illustrerer ganske fint, at der også i slutfasen kan komme ting ind fra højre.

/ritzau/