De sad for bordenden, da det blev besluttet at sende danske soldater i åben krig mod Taleban i Afghanistan.
En beslutning, der kostede 37 danske soldater livet.
Blandt andet derfor besluttede samtlige partier i Folketinget – på nær Nye Borgerlige – i kølvandet på Talebans generobring af Afghanistans hovedstad, Kabul, i 2021 at undersøge forholdene i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigen.
Men i dag ønsker hverken tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) eller tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) at lade sig interviewe i den undersøgelse, som deres egene partier ellers bakker op om.
Desuden har tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke kunnet finde tid til at give et interview til holdet af eksperter, der er blevet bedt om at udarbejde undersøgelsen. Det selv om det er 13 måneder siden, at gruppen bag undersøgelsen første gang rakte ud til den tidligere statsminister.
Til Politiken skriver Anders Foghs Rasmussen Global, at Fogh har planer om at give et interview til eksperterne, men at det kræver, at man kan finde et tidspunkt, der passer begge parter.
Anderledes afvisende forholder både Per Stig Møller og Folketingets nuværende formand, Søren Gade, sig.
Begge henviser til, at der findes talrige offentlige kilder fra både dengang i midten af 00erne samt senere udgivelser, som beskriver deres holdning og ageren i forhold til krigen i Afghanistan.
Det var ellers de tre politikere, der stod i spidsen, da det blev besluttet i midten af 00erne, at danske soldater skulle flyttes fra det ellers fredfyldte område omkring byen Feyzabad til Helmand, hvor soldaterne skulle i direkte kamp mod Taleban.
Her døde 37 danske soldater, hundredvis blev såret, og mange af de danske udsendte døjer i dag med følger fra de voldsomme krigshandlinger i den afghanske provins.