De røde maler København blå med tiden

De borgerlige i København tror ikke på, at socialdemokraten Frank Jensen kan væltes ved valget om 14 dage. Men København vil ændre sig – og det vil bringe de blå partier tættere på magten.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pia Allerslev (V) forsøger igen at erobre den røde højborg København. Men uanset hvilket skyts den københavnske Venstre-leder måtte finde frem, og uanset hvilke politiske angrebsplaner Venstre og resten af de blå måtte smede, sidder den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen sikkert på den øverste post i Københavns bystyre.

I de 75 år, der har været overborgmestre i København, har de været socialdemokrater, og sådan bliver det også efter kommunalvalget om to uger.

Den røde blok står politisk stærk og nærmest uovervindelig – og når det kommer til personvalget, er der heller ingen tvivl: Vælgerne vil have Frank Jensen som overborgmester. Godt hver tredje københavner foretrækker aalborgenseren i en Gallup-måling udarbejdet for Berlingske. Kun ni procent bakker op om Pia Allerslev.

København er historisk rød. Men nutidens København er en by under massiv forandring. Med metrobyggeriet og omfattende saneringer i en lang række af bydelene kommer også stigende boligpriser og dermed nye borgere, der har råd til at betale prisen.

De blå grupper vokser hurtigst

Analysevirksomheden Geomatic har for Berlingske kigget nærmere på tilflytterne i København efter en model, der opdeler danskerne i grupperinger på baggrund af offentligt tilgængelige data.

De grupper, der vokser i København, stemmer mere blåt end rødt, fortæller direktør i Geomatic, Martin K. Glarvig. Det er typisk veluddannede med en høj indkomst, der er beskæftiget i den private eller finansielle sektor, der kommer til København. Samtidig vokser andelen af de allermest velhavende også i København.

»Det er et storbyfænomen i velstillede lande. Den høje velstand og beskæftigelse i hovedstæderne tiltrækker et mere købedygtigt publikum. Tendensen har været udtalt i Nordhavnen, men vi ser det også i Ørestaden,« siger han.

Hvornår byen måtte blive malet blå, er svært at sige noget kategorisk om. Det skyldes, at boligpolitikken spiller meget ind på, hvor udtalt tilflytningen af mere velhavende personer vil præge valgresultaterne. Sætter kommunen gang i massive investeringer i almene boliger vil det kunne udligne den vandring, der er i gang.

»Ser vi bort fra den mulighed, er et forsigtigt bud, at de blå partier om to valgperioder vil kunne true de røde partier,« vurderer Martin K. Glarvig.

Pia Allerslev, spidskandidat for Venstre, kan ikke forestille sig, at der kommer et magtskifte 19. november. Hendes mål er at skifte sin post som kultur- og fritidsborgmester ud med den vægtige post som teknik- og miljøborgmester for at kunne skabe bedre trafikale forhold for københavnerne.

»Vores ambition er, at vi som parti får et så godt valg som muligt. Det er klart, at min øverste ambition er at blive overborgmester. Men jeg er ikke naiv. København er en rød by,« siger Pia Allerslev.

Borgerlige sofavælgere

Når de borgerlige partier efter valget slår resultaterne sammen på Københavns Rådhus, kan de ifølge de mest optimistiske målinger mønstre 30 procent af stemmerne. Derfor er analysen hos de blå partier samstemmende om end deprimerende for blå tilhængere:

»Jeg må erkende, at sandsynligheden for at vælte Socialdemokraterne er meget lille ved det kommende valg,« konstaterer den konservative spidskandidat, Rasmus Jarlov.

Et godt resultat vil ifølge ham være at få sprængt den socialistiske magtbase ved at tilkæmpe sig borgerlig fremgang. Forhåbningen er samtidig, at Frank Jensen vælger at samarbejde med de borgerlige i stedet for et fordoblet Enhedslisten, der med glubsk appetit har spist af SF.

Hovedforklaringen på de borgerliges problemer med at erobre stemmer ligger ifølge Rasmus Jarlov i at få forklaret til studerende, indvandrere og offentligt ansatte, at de »trygt« kan stemme på de Konservative eller andre borgerlige partier.

»Vi kæmper for det arbejdende folk, der vil have hverdagen til at fungere,« siger Rasmus Jarlov.Ifølge Pia Allerslev er der også borgerlige, der ikke stemmer, hvilket medvirker til, at Venstre og de Konservative er langt bagefter Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten

»Det handler om, at der sidder nogle borgerlige vælgere, der tænker: »Arh, der har været socialdemokratisk styre i København i 100 år«. Men det er enormt vigtigt, at de kommer ud og stemmer, så vi kan få så megen indflydelse som muligt,« siger hun.

Borgerlig indflydelse kan ifølge hende være med til at sikre bedre forhold for erhvervslivet i København. Bl.a. ved at øge fremkommeligheden i byen for bilister. Venstre ønsker også lavere skatter og afgifter.

»Hvis den gode udvikling i København skal fortsætte, kan vi ikke læne os tilbage og servere café latte for hinanden. Der er behov for at tiltrække nogle stærke virksomheder, der bidrager til byen,« siger hun.

Selv om den ændrede sammensætning af københavnere næppe slår gennem ved det kommende kommunalvalg, vil det efter alt at dømme give pote, når de blå partier spiller ud med emner som fremkommelighed i bil og færre byrder for erhvervslivet, forklarer direktør Martin K. Glarvig, Geomatic.

»De blå partier rammer lige i øjet på, hvad de her velhavergrupper interesserer sig for,« siger han.

De borgerlige har erobret Stockholm

I Sverige har hovedstaden Stockholm gennemgået en lignende forandring fra at have et overvældende socialistisk flertal til nu at have et markant borgerligt flertal. Priserne på boliger og dagligvarer har gjort byen til et særdeles eksklusivt sted at bo. Ligesom at gadelukninger for biltrafikken er med til at ændre byen markant.

Jenny Madestam, lektor ved Institut for Statskundskab på Stockholm Universitet, forklarer, at det er lykkedes partierne til højre for midten at lukrere på byens udvikling.

»Befolkningen i Stockholm er generelt velstillet og er derfor særligt følsomme over for »pengepungsspørgsmål«. Det er folk, der har et job og gerne vil beholde mere af deres løn. Centrum-højre-partierne har prioriteret den gruppe på en vellykket måde,« forklarer hun i en e-mail til Berlingske.

Udover at byens eksklusivitet har lokket velhavere til Stockholm, er antallet af lejeboliger også faldet. De boliger, der er, bliver stadig dyrere, og de typiske venstreorienterede vælgere har således ikke råd til at bo i byen, konkluderer Jenny Madestam. De må i stedet pendle til Stockholm for at arbejde.

Et socialdemokratisk paradoks

Højborgen i Stockholm smuldrede i takt med, at velstanden voksede. Og sådan kan det også gå i København.

Ikram Sarwar, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne i København, bor selv i Ørestaden, hvor den eksisterende metrolinje har pustet liv i bydelen. Han erkender, at byudviklingen kan bringe flere blå vælgere til byen. Men han minder samtidig om, at Socialdemokraterne har stået bag de forbedringer, der nu kan koste stemmer.»Det kommer jo ikke bag på mig, at levestandarden kan ændre på, hvad folk stemmer. Vi ryster ikke på hånden, men fortsætter med at investere i vores folkeskoler og sikre en god økonomi i kommunen. Folk skal kunne bo og arbejde i København,« siger han.

Socialdemokraterne har spillet ud med en målsætning om, at 20 procent af boligmassen skal være almene boliger. København må nemlig ikke blive »en by kun for velhavere«.

»Vi vil gerne undgå, at det bliver ligesom London og Paris, hvor det kun er de rige, der kan bo der, og de fattige kun kan pendle til byen for at arbejde,« siger Ikram Sarwar.

Kampen om bilerne

Netop kampen om asfalten tegner fronterne i den københavnske valgkamp skarpt op: På venstrefløjen er der mellem Enhedslisten og SF opstået en kamp om, hvem der kan være mest »tough on cars« og give mest plads til cyklister og fodgængere på bilisternes bekostning.

Socialdemokraterne slår til lyd for, at København skal være til at bo i for alle – høj som lav. Mens de borgerlige partier forsøger at overbevise københavnerne om, at overborgmester Frank Jensen har forsømt erhvervslivet og dermed Københavns chancer for at sænke skatten og samtidig opretholde velfærden. Netop de spørgsmål kan ifølge Geomatics analyser blive afgørende for, hvem der skal bestige tronen på rådhuset i København på sigt.