De Radikale vil skille kirke og stat

En gruppe radikale udfordrer nu deres egen kirkeminister, Manu Sareen, og kræver, at den radikale partitop arbejder aktivt for at skille kirke og stat fra hinanden.

Foto: Morten Stricker

Markante radikale stemmer lægger nu pres på deres egen kirkeminister for at adskille kirke og stat i Danmark.

Kirkeminister Manu Sareen (R) har for nylig slået fast, at han og regeringen ikke vil adskille folkekirken fra staten, men ti dage inden de Radikales landsmøde fremsætter en gruppe radikale nu et forslag om en total adskillelse af kirkens og statens økonomi og får støtte fra partiets toneangivende resolutionsudvalg.

»Vi mener ikke, at det er en statslig opgave at forkynde religion og slet ikke missionsvirksomhed, som man reelt støtter med en masse penge i dag. Det største problem er klart, at der bliver brugt mange skattekroner fra folk, som ikke er medlem af folkekirken, på at aflønne præster, hvilket vil sige den direkte religionsudøvelse,« siger forslagsstiller Bo Nissen Knudsen, medlem af partiets hovedbestyrelse.

Det vil kræve en grundlovsændring at adskille kirke og stat, men de radikale forslagsstilere mener, at der er behov for handling, inden grundloven kan ændres.

»I denne valgperiode kunne det være glimrende, hvis man nåede frem til en kirkeforfatning, som leder os på vej mod en adskillelse eller en mere praktisk arbejdsdeling mellem den statslige forvaltning og kirkens egen struktur,« siger Bo Nissen Knudsen.

tiets resolutionsudvalg, som bl.a. tæller partileder Margrethe Vestager, folketingsmedlemmerne Sofie Carsten Nielsen og Andreas Steenberg, samt landsformand Klaus Frandsen. Vestager stemte ifølge Berlingskes oplysninger blankt til forslaget, mens landsformand Klaus Frandsen stemte ja.

Den stærkeste religion skal »stå på egne ben«

»I et land, hvor man har flere religioner, er det sundt, at den stærkeste religion får en evne til at stå på egne ben, så folk, der tilhører andre religioner ikke føler, de bliver diskrimineret. Men jeg mener, at det skal gøres på en måde, hvor kirken forbliver stærk nok til at kunne rumme det,« siger landsformand Klaus Frandsen.

Også folketingsmedlem Sofie Carsten Nielsen »hælder til« at ville adskille kirke og stat.

»Som princip synes jeg, at der er mange gode takter i, at de to ting adskilles. Men jeg vil gerne også se på, om det kan gøres på en måde, hvor vi stadig har en folkekirke, men hvor trossamfund stilles langt mere frit,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Debatten om at adskille kirke og stat har stået på i årevis i Det Radikale Venstre, men bliver aktualiseret af, at partiet nu råder over kirkeministerposten.

Hverken Margrethe Vestager eller Manu Sareen har ønsket at kommentere det radikale forslag. Men som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen udforme »en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke«. Manu Sareen har dog klart afvist en adskillelse af kirke og stat.

Den radikale debat vækker opsigt i de to andre regeringspartier. SF går principelt ind for at adskille kirke og stat, men da det kræver en grundlovsændring, er det mere aktuelt at arbejde for, at kirken bliver mere selvstændig, siger SFs gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge.

»Vi ønsker så løse bånd som muligt, så kirken får større selvbestemmelse. Kirken er i dag underlagt en malstrøm af bureaukrati fra statens side, som stammer tilbage fra starten af 1900-tallet. Men det er fint, at grundlovens paragraf fire fastslår, at det er den evangelsk-lutterske kirke, der er folkekirken og ikke alle mulige andre kirker,« siger hun.

Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, vil hverken svare ja eller nej til, om det er en god idé at adskille kirken fra staten.

»Men vi vil gerne fastslå, at vi ønsker at modernisere kirken og selvstændiggøre kirken inden for grundlovens rammer. Det indebærer også en større ligestilling i forhold til andre trossamfund,« siger Karen Klint.