De Radikale kræver øget beskæftigelse i regeringens første finanslov – men Morten Østergaard vil ikke sætte tal på

Forhandlingerne om regeringens første finanslov er netop gået i gang, og det er et krav fra de Radikale, at beskæftigelsen øges. Men Morten Østergaard vil ikke sætte tal på præcis hvor meget. Partiet har nu fremlagt sit eget bud på en finanslov – men den største post får allerede en tommelfinger nedad fra regeringen og et af de andre støttepartier.

Flankeret af sine partifæller Sofie Carsten Nielsen (tv.), Ida Auken og Zenia Stampe præsenterede politisk leder Morten Østergaard de Radikales udspil til en finanslov for 2020. Støttepartiet var rykket ud i efterårskulden i Gribskov i Nordsjælland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Morten Østergaard håber på, at S-regeringen, de Radikale, SF og Enhedslisten i løbet af efteråret kan blive enige om »danmarkshistoriens grønneste finanslov«.

Faktisk håber den radikale leder det så meget, at han mandag formiddag havde inviteret til pressemøde blandt løvtræerne i Gribskov knap tre kvarters kørsel nord for Christiansborg for at illustrere sin pointe med tyk symbolik.

Med en naturlegeplads i umiddelbar nærhed og et lille bål, der efter bedste evne gjorde et forsøg på at kompensere for de pludseligt dalende efterårstemperaturer, præsenterede partitoppen de Radikales udspil til en finanslov for 2020.

Samme morgen var forhandlingerne om næste års budget blevet indledt i Finansministeriet.

Mens de Radikale har grønne ambitioner, har Morten Østergaard også gjort det klart, at han ikke vil lægge stemmer til en finanslov, der reducerer beskæftigelsen.

I forståelsespapiret, som danner grundlag for S-regeringen, er det nedfældet, at »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Det har de Radikale tolket sådan, at det ikke er nok at gøre status, når regeringsperioden udløber – hvert år, når der skal forhandles finanslov, er det et krav fra støttepartiet, at beskæftigelsen ikke svækkes. Samtidig har partiet kaldt det »en bunden opgave« at øge beskæftigelsen.

Men selv om forhandlingerne om regeringens første finanslov nu er indledt, vil Morten Østergaard ikke sætte tal på, hvor meget beskæftigelsen skal øges, før de Radikale kan støtte finansloven.

Direkte adspurgt om han har en smertegrænse, lyder den radikale leders svar:

»Nej. Vi har en smertegrænse, som er skrevet ind i forståelsespapiret om, at man ikke kan svække beskæftigelsen uden at modsvare det af andre initiativer. Det er balancen i det, der er det afgørende. I princippet er det sådan i forhold til beskæftigelsen, at jo større tal, jo bedre.«

Morten Østergaard, leder af de Radikale

»Vi vil føre en økonomisk politik, som øger beskæftigelsen i Danmark, og det, synes vi, skal afspejles på finansloven.«


Heller ikke finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R) vil opsætte »præcise« mål:

»Det her er vores bud på, hvad vi kunne nå med et første skridt på den første finanslov. Vi skal jo øge beskæftigelsen – det er simpelthen en bunden opgave, at vi finder flere mennesker til dansk økonomi, for ellers kan vi ikke levere på alle de forventninger, der er skabt.«

Penge skal findes på fly og cigaretter

De Radikales finanslovudspil vil give et øget arbejdsudbud på ca. 2.000 personer, fremgår det. S-regeringens udspil vil ifølge Finansministeriet havde en »en anelse negativ« effekt på arbejdsudbuddet i 2020, mens den varige virkning vil være et plus på 400 personer.

Morten Østergaard er ikke så bekymret for, om det kan lykkes regeringen og støttepartierne at indgå en aftale, der ikke giver et minus på beskæftigelsen eller arbejdsudbuddet.

»Regeringens finanslovforslag er jo nogenlunde neutralt. Men samtidig har vi også sagt, at vi vil føre en økonomisk politik, som øger beskæftigelsen i Danmark, og det, synes vi, skal afspejles på finansloven. Derfor spiller vi ud, som vi gør,« siger han.

I sit udspil lægger de Radikale særligt op til at bruge penge på grønne tiltag – f.eks. vil partiet bruge én mia. kr. på at udtage en tredjedel af landbrugsarealet til bl.a. natur, ligesom der skal bruges 800 mio. kr. på grøn forskning.

Derudover vil de Radikale bruge én mia. kr. på folkeskolen, 500 mio. kr. på minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og partiet har også afsat penge til at afskaffe uddannelsesloftet og bruge flere penge på ungdomsuddannelserne.

Initiativerne skal hovedsageligt finansieres ved at afskaffe den grønne check. Partiet vil dog kompensere de mindst bemidlede folkepensionister samt førtidspensionisterne og på den måde hente i alt 2,3 mia. kr. Derudover vil de Radikale finde 1,5 mia. kr. gennem »et øget bidrag fra den finansielle sektor« – dog uden at præsentere en konkret model.

Der skal indføres CO2-afgifter på fly, prisen på cigaretter skal hæves til 60 kr., ligesom de Radikale vil afskaffe boligjobordningen og seniorjobordningen og reducere rentefradraget med fem procentpoint gradvist over fem år.

Endelig foreslår partiet at sænke den såkaldte beløbsgrænse, der dækker over, hvor meget udlændinge som minimum skal tjene for at kunne søge om tilladelse til at få arbejde i Danmark, fra 427.000 til 325.000 kr. om året.

»Det er selvfølgelig et no-go«

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, er positiv over for en stor del af de Radikales finansieringsforslag, men han er stærk modstander af at afskaffe den grønne check.

»De Radikale har mange fine, grønne tiltag, men når de vil fjerne den grønne check, er det det samme som at sige, at de vil sende regningen for den grønne omstilling til dem, der har mindst. Og det er jo hamrende asocialt. Det er selvfølgelig et no-go for Enhedslisten,« siger han.

Morten Østergaard mener dog, at de Radikale har fundet »en rigtig pæn balance« ved at kompensere de mindrebemidlede pensionister og samtidig fordoble jobfradraget.

Enhedslisten er heller ikke tilhænger af, at de Radikale vil opgøre beskæftigelsen på hver enkelt finanslov.

»Vi vil også gerne øge beskæftigelsen, men i stedet for at sidde og lave regnestykker skal vi løbende holde øje med, hvordan vi får øget den faktiske beskæftigelse,« siger Rune Lund.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at regeringen »lytter til forslagene« fra støttepartierne, men at den »ikke har nogen planer om at ændre på den grønne check«. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft bør drøftes hos udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), siger han.

For de Radikale er det afgørende at øge beskæftigelsen med finansloven. Kommer det til at ske?

»Det er for tidligt at sige. Spørgsmål om beskæftigelse må vi tage under forhandlingerne,« siger Christian Rabjerg Madsen.