De Radikale er klar til at binde sig til blå blok

Hvis de Radikale indgår i en politisk aftale om dansk økonomi frem mod 2025, vil aftalen også skulle gælde for en rød regering, understreger partiets leder.

»Det er klart, at vi ikke sidder og kigger på, hvem der sidder om bordet, når vi sidder i Struensee-værelset og forhandler med Claus Hjort. Vi kigger på, hvad der ligger på bordet. Hvis det er vores politik eller noget, der bringer os tættere på vores politik, så medvirker vi glad og gerne til det, og så forpligter vi os også ud over denne valgperiode til, at de ting, vi aftaler, står ved magt,« siger Morten Østergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Uffe Weng

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kæmper med at holde sammen på blå blok i arbejdet med at finde frem til en fælles plan for Danmarks økonomi de kommende ti år, ser han ud til at kunne hente hjælp fra en uventet kant.

På vej ind til den kommende uges forhandlinger om en 2025-plan fremlægger de Radikales leder, Morten Østergaard, nu sin egen opdaterede 2025-plan og erklærer sig samtidig venligt stemt over for Løkke-regeringens helhedsplan. Ja, på »lange stræk« flugter regeringens plan ligefrem med de Radikales udspil, påpeger han.

Ydermere er Morten Østergaard klar til at binde sig til en økonomisk aftale med blå blok på den anden side af et valg.

»Det er klart, at vi ikke sidder og kigger på, hvem der sidder om bordet, når vi sidder i Struensee-værelset og forhandler med Claus Hjort. Vi kigger på, hvad der ligger på bordet. Hvis det er vores politik eller noget, der bringer os tættere på vores politik, så medvirker vi glad og gerne til det, og så forpligter vi os også ud over denne valgperiode til, at de ting, vi aftaler, står ved magt,« siger Morten Østergaard.

Dermed synes han at slå endnu en kile ned i de politiske sprækker mellem de Radikale og Socialdemokraterne.

Klare uenigheder

Mens S-formand Mette Frederiksen ikke umiddelbart ser rum for skattelettelser og kategorisk afviser topskattelettelser, kan de Radikale med Østergaards ord »godt se sig selv i den skattereform, regeringen har lagt frem«, så længe den prioriterer midler til uddannelse samt indbefatter et nyt boligskattesystem.

»Vi synes, det ser positivt ud, at regeringens udspil har den balance, hvor der lettes ti kroner i bunden for hver krone i toppen,« siger Morten Østergaard.

Og mens Socialdemokraterne ikke ønsker at ændre på danskernes pensionsalder, ønsker de Radikale at gå længere end regeringen, der i første omgang lægger op til at udskyde pensionsalderen med seks måneder. Det skal i radikal optik skabe rum for en såkaldt generationsgave.

»Kernen i vores 2025-plan er muligheden for at bruge en ekstra fremtidsmilliard, altså mindst en milliard ekstra om året, som skal bruges på børns opvækst, uddannelse og forskning frem mod 2025,« fortæller den radikale partileder, som efterlyser reformvilje fra de andre røde partier.

»Hvis man har en ambition om at efterlade et bedre og renere samfund til vores børn, så kan man ikke nøjes med at kigge på de reformer, der allerede er gennemført. Så kræver det en villighed til at sætte handling bag ordene, og derfor insisterer vi i lighed med regeringen på, at det ikke er nok bare at stå på det råderum, der er,« siger han.

Kan lave en »Vestager«

Scenariet minder i høj grad om de økonomiske forhandlinger i 2010 og 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen som statsminister i den daværende VK-regering lykkedes med at få den daværende radikale leder, Margrethe Vestager, til at låse to centrale aftaler fast. I forbindelse med genopretningspakken i 2010 sad hun længe med ved forhandlingsbordet med en række markante reformønsker, men blev til sidst koblet af, da de Radikale ikke ville være med til at skære i ulandsbistanden efter Dansk Folkepartis ønske.

Alligevel stemte partiet efterfølgende for VKOs dagpengereform, som halverede dagpengeperioden fra fire år til to.

Og året efter var de Radikale med i et blåt forlig om at hæve efterløns- og pensionsalderen. Både dagpengereformen og efterløns­reformen blev efter valget i september 2011 centrale dele af Socialdemokraternes, SFs og de Radikales fælles regeringsgrundlag, hvor udgangspunktet blev »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«.

»Erfaringen tilsiger mig, at det faktisk kan hænge rigtigt godt sammen,« siger Morten Østergaard på spørgsmålet om, hvorvidt det vil skabe splid i et rødt regeringssamarbejde.

Havkat i rødt hyttefad

Trods muligheden for at gentage et 2010-scenarie er der stadig en række store knaster mellem blå blok og de Radikale, som skal løses, før en aftale kan falde på plads; mest markant i forhold til boligskatten, SU-reform og PSO-omlægningen. Samtidig er det svært at se Morten Østergaard nå til enighed med Kristian Thulesen Dahl om udlændingepolitikken.

»Regeringen har meldt ud, at de går efter at lave en samlet aftale, så hvis de Radikale skal være med, så skal de vel acceptere nogle ret hårde udlændingestramninger, og der mangler vi at se, om de Radikale er klar til at indgå den byttehandel,« siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

Han husker kun alt for godt, hvordan de Radikale fik låst rød blok fast sidste gang.

»Når det gælder solidaritet i vores samfund, er de Radikale desværre på mange måder en havkat i hyttefadet i den såkaldt røde blok. På det område er de jo nærmest mere blå end de blå,« tilføjer Pelle Dragsted.

Hos Venstre ser finansordfører Jacob Jensen en række fællestræk mellem Venstre-regeringens helhedsplan og den radikale. Samtidig erkender han, at det vil være ideelt for regeringspartiet, hvis de kan få låst en borgerlig aftale fast.

»Vi har selvfølgelig en interesse i at få lavet en aftale med mere end 90 mandater bag. Udgangspunktet er en aftale i blå blok, men jo bredere aftalen kan blive, jo bedre, så længe indholdet er fornuftigt,« siger Jacob Jensen.

Berlingske har henvendt sig til Socialdemokraterne for at få en kommentar til Morten Østergaards udmelding og de Radikales plan, men har fået oplyst, at partiet ikke ønsker at udtale sig om, hvad Socialdemokraterne betegner som en »forhandlingsproces«.