De magtfulde kvotekonger

En lille gruppe magtfulde »kvotekonger« sidder tungt på deres kvoter, og det har tvunget mindre fiskere fra lokalsamfundene i land.

Fiskematadorer har i så høj grad koncentreret de danske fiskekvoter hos sig, at de mindre lokale fiskere er tvunget til at gå i land. Her ses fisker Max Christensens kutter Jamik på vej ind i Vedbæk havn Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er to altoverskyggende fortællinger om de såkaldte kvotekonger.

Den ene er historien om en gruppe erhvervsmænd, der har gjort det nødvendige, satset på stordrift og formået at tjene penge i en trængt branche, hvor der i mange år var røde tal på bundlinjen.

Den anden er fortællingen om en magtfuld elite af relativt få fiske­matadorer, der har opkøbt så mange kvoter og har så store skibe, at de nærmest monopollignende tilstande har kvalt små fiskere og havne i Udkantsdanmark, der nu betaler prisen i form af mistede arbejdspladser.

Niels Vestergaard, professor og leder ved Center for Fiskeri- og Aquakultur-økonomi på Syddansk Universitet, udlægger det således:

»De seneste ti år er der sket en koncentration af fiskekvoterne, mange fiskere er gået på land, og det har udviklet sig til en multimillionforretning for nogle få fiskere. Taberne er en lang række lokalsamfund, som har mistet arbejdspladser i følgeindustrien inde på land, og det er et fordelingspolitisk spørgsmål, om man ønsker at gøre noget ved det, for udviklingen fortsætter,« siger Niels Vestergaard.

Samtidig påpeger han dog, at der for ti år siden var en overkapacitet i fiskeriet.

Sagen om den største fisker

Det er langtfra første gang, at kvotekongerne er genstand for debat.

Eksempelvis blev en af Danmarks største fiskere, Henning Kjeldsen, politianmeldt af miljøorganisationen Greenpeace for at have fusket med fiskekvoter. Organisationen mente, at Kjeldsen havde omgået loftet for antallet af kvoter ved at indsætte sin ægtefælle i et selskab og opkøbe kvoter, som en DR-dokumentar belyste.

Men det var ikke ulovligt, konkluderede politiet.

Henning Kjeldsens fiskekvoter, der angiveligt udgør ti procent af det samlede danske antal fiskekvoter, havde ved udgangen af 2015 en bogført værdi på i alt 809 mio. kr. I 2016 indtog han en 73. plads på Berlingske Business Magasins liste over Danmarks 100 rigeste mennesker med en formue på 1,5 mia. kr.

Op gennem 00erne overgik fiskekvoterne fra staten til private aktører, hvilket gjorde det muligt at handle med kvoterne.

I Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), der arbejder bredt for danske fiskeres interesser, mener formand Svend-Erik Andersen, at der er sket en nødvendig udvikling.

»Det vigtigste er, at der er økonomi i fiskeriet, og at fiskerne kan tjene penge. Det gør man i højere grad nu, end man har gjort tidligere. Så det var en helt nødvendig reduktion fra de 1.200 fartøjer i 2007 til de godt 700 fartøjer i dag. Det er vanskeligt at sige, at dem, der har købt mange fiskekvoter, er the bad guys, fordi de sådan set har fået tingene til at fungere efter hensigten,« siger Svend-Erik Andersen.

I Danmarks Pelagiske Producentorganisation understreger direktør Esben Sverdrup-Jensen, at de omsættelige kvoter blev indført netop for at løse en krise i fiskeriet:

»Vi ønsker ikke stråmandsvirksomheder, og vi ønsker, at der skal være begrænsninger for kvotekoncentration. Det er samme linje, vi har fulgt i mange år. Men hvis man har en politisk ambition om at holde et mangfoldigt fiskeri i live, flugter det ikke med, at folk skal tjene på at fiske. Du kan simpelthen ikke drive et lønsomt erhverv i en lillebitte havn længere. Det er de faktiske forhold i fiskeriet. Medmindre du har et helt særligt koncept og kan skabe ekstra værdi på dine fisk«.