De måske egnede: Tre vidt forskellige partier kæmper for nøgler til Borgen

Hold øje - Alternativet er ikke ene om at ville på Borgen. Politiko.dk har derfor spurgt tre små partier, hvad de står for, og hvor langt de er med de der underskrifter.

Kashif Ahmad, der sammen med sine to brødre har stiftet Nationalpartiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Indsamling af vælgererklæringer og spirende folketingsaspirationer sluttede ikke, da Uffe Elbæk og Alternativet blev stemplet som valgbare på liste Å.

Lige nu arbejder flere andre partier benhårdt for at indsamle de 20.260 underskrifter, det kræver, hvis man senere vil træde over Borgens dørtærskel og gøre Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og co. selskab.

Et parti ønsker på sigt Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark, et andet vil aflive den hårde tone i indvandrerdebatten, og et tredje vil have fuld skat på jord.

Politiko.dk går her tre Borgen-aspiranter kritisk efter i sømmene og hører bl.a., om det overhovedet er realistisk at gøre indhug i Sverige.

DF er »ikke et særligt strammerparti«.

Vi møder det første parti et godt stykke mod højre. For her støder vi på et parti med et velkendt navn for de med folketingshistorien på rygraden: Dansk Samling. Med formand Morten Uhrskov Jensens ord partiet for dem, der mener, at Dansk Folkeparti »ikke er et særligt strammerparti«.

Dansk Samling sad sidst på tinge under og lige efter 2. Verdenskrig og var bl.a. en aktiv del af modstandsbevægelsen. I dag er hovedpunkterne i partiets valgprogram bl.a. et stop for tilgangen af ikke-vestlige asylsøgere og en dansk udtræden af EU.

Navnet Morten Uhrskov Jensen vil flittige læsere af Jyllands-Posten måske finde bekendt, da han er fast tilknyttet blogger på avisens hjemmeside. Her taler han med sit nationalkonservative udgangspunkt netop for en strammere kurs på flygtninge- og udlændingeområdet og mod EUs indflydelse på Danmark.

Fra den 22. april, når digitale vælgererklæringer efter planen er en realitet, skal han i gang med at samle vælgererklæringer. Partiet har altså foreløbig ikke underskrifterne, og Morten Uhrskov tror ikke på opstilling, hvis valget falder før sommer.

Til gengæld finder han tro på succes i en meningsmåling for Jyllands-Posten i januar, der viste, at 13 pct. af danskerne ønskede et parti til værdipolitisk højre for DF. I den sammenhæng skal det nævnes, at målingen fandt sted i dagene efter Charlie Hebdo-terrorangrebet.

Tre nedslag i partiprogrammet:

1) Asylstrømmen fra ikke-vestlige lande skal stoppes og familiesammenføringer bringes til ophør. »Dernæst må enhver tildeling af permanente opholdstilladelser standses, og allerede tildelte permanente opholdstilladelser inddrages og erstattes af midlertidige.«

2) Dansk Samling ønsker, at der kun vælges enkeltpersoner til folketinget og ikke »klaser af partigængere.«

3) Dansk Samling ønsker, at både Sydslesvig og Skåne, Halland og Blekinge på sigt genforenes med Danmark, men det må ske med tilslutning fra den hjemmehørende befolkning. Sverige »burde udvise passende nordisk brodersind og lade skåningene vælge deres statslige tilhørsforhold; for skåningene er aldrig blevet spurgt.«

Tre kritiske til Morten Uhrskov Jensen:

1) Hvad er forskellen på jer og Dansk Folkeparti?

»Vi ønsker principielt set udmelding af EU, men hvis nu en borgerlig regering sagde, at vi standser flygtninge- og asylstrømmen, og vi genindfører grænsekontrollen, men forbliver i EU, så vil Dansk Samling ikke sige nej. Men ellers skal den ikke-vestlige indvandring standses.«

»Det er klart, at hvis Novo Nordisk en dag kommer grædende og siger, de mangler 10 biokemikere, og de har 10 knalddygtige indere, så er vi nok til at tale med. Men der er også økonomiske forskelle, og vi er ikke et enkeltsagsparti.«

2) Dansk Samling ønsker at ændre valgloven, så muligheden for at stemme på partier eller lister bortfalder. Alligevel stiller I op som parti. Er det ikke en modsætning?

»Hvad skulle vi ellers gøre? Det er jo et langsigtet mål. Partivældet i dette land er jo utrolig ubehageligt. De her i princippet 179 selvstændige mennesker er det jo aldeles ikke, fordi de er underlagt en partidisciplin, der er helt grotesk. En partidisciplin, som vi ikke vi bruge på samme måde i Dansk Samling.«

3) I ønsker genforening med Skånelandende på sigt, hvis befolkningen der ønsker det. Men der er jo en stor befolkningsgruppe i den del af Sverige med ikke-vestlig baggrund. Kan Dansk Samling med jeres politik så gå ind for, at de bliver en del af Danmark.

»Ja, det er også det. Sverige er i en fortvivlet situation. Og derfor kan jeg ikke se det (en genforening, red.) for mig. Det er et principielt, langsigtet mål. Men det er klart, at Malmö som en del af Danmark - det, ville jeg ikke synes, var sjovt.«

»De samme politikere, der siger de samme ting«

Skulle Dansk Samling blive opstillingsberettiget, vil partiet formodentlig næppe kæmpe om mange af de samme vælgere som det næste parti i rækken. For selvom navnet Nationalpartiet måske også klinger af højrefløjen, er partiet tværtimod med formand Kashif Ahmads ord et »socialliberalt midterparti.«

Og partiet skal bl.a. ses som en modreaktion på flere partiers højredrejning i udlændingespørgsmålet.

Foreløbig er Nationalpartiet nået et godt stykke mod opstillingsberettigelsen. 15.000 underskrifter er det blevet til, men foreløbig er kun de 8.000 godkendt ude i kommunerne. Og det frustrerer formanden:

»Jeg kan vise dig et hav af henvendelser fra folk, der slet ikke har hørt fra kommunerne eller har sendt for otte-10 uger siden uden at få svar,« siger Kashif Ahmand.

Det var kritik. Nu politik:

Tre nedslag i partiprogrammet:

1) 24 års reglen og tilknytningskravet skal afskaffes. Nationalpartiet mener, at »det er udansk at diktere, hvornår og med hvem mennesker må gifte sig.«

2) Mere afbureaukratisering i den offentlige sektor og mere tillid til de offentligt ansatte.

3) Ingen forbud mod religiøse symboler.

Tre kritiske til Kashif Ahmad:

1) Hvorfor tror du, I har en reel chance for at blive opstillet og i sidste ende valgt?

»Der er et stort behov for et nyt politisk parti, der fører en debat, en tone og en politik, som er inkluderende og taler de positive værdier, sammenholdet og fællesskabet op som et fundamentalt grundlag for al politik, der bliver udviklet.«

»Jeg tror, at folk er mætte og trætte af, at vi nu går fjerde valgkamp i møde, hvor indvandrere, integration og terrorisme er på dagsordenen. Og det er de samme politikere, der siger de samme ting.«

2) I ønsker at afskaffe 24-årsreglen og tilknytningskravet, ingen forbud mod religiøse symboler, nytænke  folkeskolereformen og sikre flere varme hænder hos sundhedsvæsenet. Hvad er det, man får hos jer, som man ikke i forvejen får hos SF og Enhedslisten?

»De mærkesager vil vi stå fast ved, fordi vi taler om det større fællesskab. Det har de eksisterende venstrefløjs- og midterpartier givet køb på. Jeg er fuldstændig med på, at der er en virkelighed derude, men der er måder at gøre det på.«

3) Men alle de her mærkesager er Enhedslisten jo enige i. Hvad er I uenige med dem i?

»Vi har en ret liberal tilgang til erhvervslivet. Samtidig har vi en mere positiv tilgang til EU, som vi ikke mener, vi kan komme udenom.«

»Mere alternative end Alternativet«

Nationalpartiet blev undfanget i efteråret og kan principielt nå at ryge i Folketinget allerede ni måneder senere. Det er mere, end hvad man kan sige om Retsforbundet.

Partiet kom første gang på tinge, da statsministeren endnu hed Stauning. Og efter tre årtier uden for Christiansborgs granitbeklædte mure, samler partiet nu igen underskrifter.

Og cirka 1000 af slagsen er det foreløbigt blevet til. Det oplyser Poul Gerhard Kristiansen, der er medlem af partiets kollektive ledelse.

»Når vi det ikke til det her valg, har vi en plan B, der siger, at så opstiller vi kandidater i så mange storkredse som muligt på et fælles program,« siger han.

»Vi mener faktisk, vi er mere alternative end Alternativet,« siger han. Bedøm selv.

Tre nedslag i partiprogrammet:

1) Fuld grundskyld: »Det kan ske på mange måder, men Retsforbundet foreslår, at der indføres en værdistigningsafgift, der med det samme bliver fulgt op af en gradvis gennemførelse af den fulde grundskyld.«

2) Vælgerne skal inddrages mere direkte i beslutninger. Retsforbundet ønsker flere både vejledende og besluttende folkeafstemninger i både kommunal og på landsplan. »Det sikrer, at det repræsentative demokrati altid er i harmoni med vælgerstrømninger.«

3) Retsforbundet er modstander af EU-medlemskabet, og »vi vil konstant kæmpe for dansk frigørelse af EU.« Det nordiske fællesskab skal være udgangspunktet for det internationale samarbejde.

Tre kritiske til Poul Gerhard Kristiansen:

1) Helt kort og konkret: Hvad er det, I vil ændre ved skattepolitikken?

»Vi vil simpelthen flytte skatten fra arbejde over på grundskylden, altså, en afgift på jord- eller beliggenhedsværdier, som ejendomsmæglerne ville kalde det.«

»Når man bygger en børnehave, en motorvej eller en jernbane, så er det samfundet og os alle, der investerer. Men det udbytte, der kommer, når priserne så stiger rundt omkring de her ting, går i private lommer i dag. Man har privatiseret overskuddet fra samfundets investeringer, og det vil vi gerne have ind med skatten.«

2) Flere steder, f.eks. på Frederiksberg og nord for København, vil grundskylden allerede stige eksplosivt i de kommende år. Men I mener altså, at den udvikling bør gælde over hele landet?

»Den stiger jo, fordi det også er de steder, hvor priserne stiger mest. Og så er det et udtryk for en fejlslagen skattepolitik under den forrige regering.«

3) Hvem vil I pege på som statsminister?

»Altså, hvis ellers de mener noget alvorligt på skatte- og fordelingspolitikken, må det nok være Helle Thorning-Schmidt.«

Skulle alle tre partier hive de 20.260 underskrifter hjem, vil hele 13 partier stille op til det kommende folketingsvalg. Foruden Retsforbundet, Dansk Samling og Nationalpartiet er også Alternativet og Kristendemokraterne kandidater uden mandater.