De Konservatives ledere og Gallup - og de 20 procent, der blev væk

Tidligere statsminister Poul Schlüter sikrede engang 100-års-jubilaren næsten hver fjerde danske stemme. Siden er det gået stødt tilbage. Tag med politiko.dk på Tour de Konservative Ledere.

Fra venstre: Søren Pape Poulsen, Bendt Bendtsen, Erik Ninn-Hansen og Poul Schlüter. Fold sammen
Læs mere

De Konservative fylder i dag 100 år.

Politiko.dk fortæller her historien om partiets politiske ledere, siden Gallup begyndte at lave meningsmålinger i 1957.

Grafikkerne viser udviklingen i den konservative vælgertilslutning, som den var under de politiske ledere, der har markeret partiet siden 1957.

Vi tager turen op til Poul Schlüters historiske 23,4 procent af stemmerne og præcis 20 procentpoint ned igen til der, hvor Søren Pape Poulsen i dag står ved roret.

Aksel Møller (politisk leder 1955-1958)

Statsminister H.C. Hansen, (A) th. med Aksel Møller (C) ved Folketingets åbning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson.

Aksel Møller overtog de politiske tøjler hos de Konservative i 1955 og var politisk leder indtil 1958.

De første meningsmålinger, som Berlingske har adgang til, blev lavet i maj 1957. Dengang og frem til februar 1958 lå de Konservative lunt i målingerne på den gode side af 15 procent.

Aksel Møller nåede i sin politiske karriere også at være minister og borgmester på Frederiksberg. Han var bror til den konservative Poul Møller, der var far til den ligeledes konservative Per Stig Møller.

Poul Sørensen (politisk leder 1958-1969)

Den konservative folketingsmand Poul Møller (tv) sammen med forhenværende minister Poul Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hakon Nielsen.

Poul Sørensen var politisk leder for de Konservative fra Aksel Møllers pludselige død i 1958 til 1969 og gennem fire folketingsvalg. Også i den periode lå partiet på den gode side af de 15 procent.

Ved valget i 1968 gik han og de Konservative frem med tre mandater og fik en femtedel af alle stemmer – 20,4 procent. Poul Sørensen blev af visse kaldt »partiejeren« og styrede partiet med en veludviklet taktisk sans, der var anerkendt af mange.

Poul Møller (politisk leder 1969-1971)

Poul Møller overtog et parti, der i flere meningsmålinger lå over de 20 procent, de også lå over ved valget i 1968.

Det holdt ikke helt, og ved valget i 1971 måtte partiet indkassere en tilbagegang på seks mandater og ca. 100.000 stemmer.

Poul Møller bestred i VKR-regeringen i de år posten som finansminister. Poul Møller var i øvrigt gift med Lis Møller, der ligeledes havde en karriere som konservativt folketingsmedlem. Hun var også journalist på Danmarks Radio.

Erik Ninn-Hansen (Politisk leder 1971-1974)

Erik Ninn-Hansen fotograferet i forbindelse med sin 90-års-fødsesldag i 2012. Den tidligere politiker døde i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck.

Erik Ninn-Hansen blev som 31-årig valgt til Folketinget første gang i 1953 og nåede en 40-år lang karriere som folkevalgt.

I løbet af de 40 år i Folketinget nåede han blandt andet at være forsvarsminister, finansminister formand for Folketinget og altså politisk leder for de Konservative i de første år i 70erne.

Det var i den periode, at partiet dykkede til 9,2 procent af stemmerne ved Jordskredsvalget i 1973 og mistede 15 mandater. E

Erik Ninn-Hansen var desuden hovedpersonen i den såkaldte Tamilsag, der i 1995 førte til en betinget fængselsstraf, da rigsretten fandt det ulovligt, at han gennemtvang et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge i sin tid som justitsminister.

Poul Schlüter (Politisk leder 1974-1993)

Poul Schlüter under en paneldebat om bla. filmen Thatcher i Grand Bio. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen.

Den konservative nedtur fortsatte de første år under Poul Schlüter, der i 1975 gik seks mandater tilbage til 5,5 procent af stemmerne og bare 10 konservative mandater – langt fra de 37 konservative taburetter efter valget i 1968.

Siden gik det dog fremad for de Konservative ved fire valg i træk, og i 1984 opnåede Schlüter og K 23,4 procent af stemmerne og 42 mandater.

Da Anker Jørgensen trådte tilbage i 1982, dannede Poul Schlüter den første konservativt ledede regering siden 1901.

I 1993 trådte Schlüter tilbage som statsminister og konservativ leder efter Tamilsagen. Han opnåede et rekordvalg til EU-parlamentet ved EP-valget i 1994 og sad der indtil valget i 1999.

Henning Dyremose (Politisk leder 1993-1993)

Henning Dyremoses periode som konservativ leder var kort, og allerede ved valget i 1994 var han helt ude af politik efter en konservativ magtkamp med Hans Engell.

Dyremose, der havde været både arbejdsminister og finansminister under Schlüter, missede muligheden for at blive statsminister, fordi de Radikale afviste at lade en borgerlig regering fortsætte. Dyremose har efterfølgende haft en lang erhvervskarriere.

Hans Engell (Politisk leder 1993-1997)

Henning Dyremose sammen med Hans Engell og Lars P. Gammelgaard, alle fra Det Konservative Folkeparti Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

Hans Engell, der i knap et årti i 1970erne arbejdede som politisk journalist på Berlingske, blev i 1978 gjort til chef for den konservative pressetjeneste af Poul Schlüter.

Fire år senere, i 1982, blev Engell forsvarsminister i Schlüters første regering. I 1993, efter magtkampen med Henning Dyremose, blev Engell så konservativ leder og videreførte Schlüters mantra om, at de konservative var »borgerlige stemmer, der arbejder«.

I 1994 fik han og de konservative 15 pct. af stemmerne og 27 mandater ved folketingsvalget, men i 1997 sluttede Engells formandstid, da han i alkoholpåvirket tilstand kørte ind i en betonklods på motorvejen. Engell er i dag politisk kommentator på Ekstra Bladet.

Per Stig Møller (Politisk leder 1997-1998)

Per Stig Møller og Pia Christmas-Møller ved de Konservatives landsrådsmøde i Falkoner Centret. Fold sammen
Læs mere
Foto: BENT MIDSTRUP.

Per Stig Møller nåede godt 30 år som folkevalgt på Christiansborg for de Konservative, inden han ved valget sidste år stoppede sit aktive politiske virke.

Han var i et års tid fra 1997 til 1998 politisk leder for de Konservative. Per Stig Møller trak sig efter valget i 1998, hvor de Konservative fik 9,1 pct. af stemmerne. Per Stig Møller blev sidenhen blandt andet udenrigsminister i VK-regeringen i 00erne.

Pia Christmas Møller (Politisk leder 1998-1999)

Posten som politisk leder for de Konservative blev overtaget af Pia Christmas Møller. Men også hendes tid i front for partiet blev kort. I 1999 trak hun sig fra posten efter opfordring fra den konservative landsformand, Poul Andreassen.

Bendt Bendtsen (Formand 1999-2008)

Bendt Bendtsen og Lene Espersen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Bendt Bendtsen overtog et vingeskudt konservativt parti i 1999, hvor de to tidligere ledere havde trukket sig på grund af intern uro.

På det tidspunkt var der for de Konservative særdeles langt til fordums storhed under Poul Schlüter.

Bendtsen var i 1999 kompromisset mellem folketingsgruppens to fløje, og den politiuddannede Bendtsen stabiliserede partiet omkring de 10 procent – i en sådan grad, at han, lidt hånligt, fik tilnavnet »mr. 10 percent«.

Bendtsen var under Anders Fogh Rasmussens VK-regering vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister. I 2009, efter at været trådt tilbage som K-formand, blev han valgt til Europa-Parlamentet, hvor han i dag sidder.

Lene Espersen (Formand 2008-2011)

Lene Espersen havde allerede en længere karriere som minister bag sig, da hun i 2008 efterfulgte Bendt Bendtsen som formand.

Men efter en periode med dårligere meningsmålinger, der landede nede omkring de seks pct. i starten af 2011, samt uro i og kritik fra partiets politiske bagland og en sag om en ferie på Mallorca, der betød, at hun meldte fra til et arktisk møde i Canada, valgte Lene Espersen i januar 2011 at trække sig som formand.

Hun forlod i 2014 dansk politik til fordel for en stilling som administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

Lars Barfoed (Formand 2011-2014)

Mens Bendt Bendtsen i 00erne lidt hånligt blev kaldt »mr. 10 percent« var opbakningen til de Konservative under Lars Barfoed markant dårligere.

Med meningsmålinger tættere på de fem pct. end 10 pct. op til valget i 2011 indkasserede K en regulær mavepuster fra vælgerne ved valget i september samme år.

De dårlige målinger fortsatte, indtil Barfoed trak sig som formand i august 2014 og blev afløst af Søren Pape Poulsen. Barfoed fortsatte til at begynde med som ordfører i folketingsgruppen, men er i dag ude af politik.

Søren Pape Poulsen (Formand 2014-?)

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, sammen med tidligere formand Lars Barfoed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Søren Pape Poulsen kom til som formand for partiet fra en post som borgmester i Viborg Kommune.

Under Pape Poulsen fik de Konservative sidste år det dårligste valg i partiets historie. Kun 3,4 procent af danskerne satte kryds ved liste C. Det rakte kun til seks mandater som Folketingets mindste parti.

Det er med det udgangspunkt, at partiet i dag kan fejre 100 års fødselsdag.

I denne artikel er blevet brugt følgende kilder: Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Information, danmarkshistorien.dk, denstoredanske.dk, ft.dk, wikipedia.dk, Gallup.