De fleste folkevalgte er hvide, mandlige akademikere

Det nye Folketing afspejler ikke vælgerne i særlig høj grad. Blandt andet er der ulighed blandt kønnene. Dansk Kvindesamfund kalder det et demokratisk problem. Valgforsker mener, det kan skabe større afstand mellem politikere og befolkningen.

»Vi har SFs Özlem Cekic (billedet) og Venstres Fatma Øktem, der ikke er blevet valgt ind. Det er ikke særlig demokratisk,« siger Ulla Tornemand fra Dansk Kvindesamfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

De har længere uddannelser, er yngre, og så er størstedelen mænd. De nye folketingspolitikere, der blev stemt ind ved valget torsdag, ligner ikke gennemsnittet af vælgerne.

Det viser en statistik om de nye folkevalgte, som Berlingske Research står bag.

En af de store forskelle er blandt andet den skæve kønsfordeling. Blandt vælgerne er 51 procent kvinder, mens 49 procent er mænd. Anderledes ser det ud blandt de nyvalgte til Folketinget, hvor 37,4 procent er kvinder og 62,6 procent mænd. Det svarer til, at 67 kvindelige politikere får en plads i Folketinget, hvilket er tre mindre end ved valget i 2011.

Netop det er ifølge Dansk Kvindesamfund et stort demokratisk problem.

»Det er problematisk, at vi har et Folketing, der ikke er repræsentativt. Og det handler ikke bare om etnisk hvide kvinder, det handler også om kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, Vi har SFs Özlem Cekic og Venstres Fatma Øktem, der ikke er blevet valgt ind. Det er ikke særlig demokratisk,« siger næstforkvinde Ulla Tornemand.

Udover ulighederne i forhold til køn, stikker også alderen ud. Folketingspolitikerne er lidt yngre end vælgerne. Gennemsnitsalderen blandt de danskere, der har været i stemmeboksen, er 48 år, mens de nyvalgte politikere i gennemsnit er 45 år. Derudover er der langt flere politikere, der har en lang videregående uddannelse, end tilfældet er blandt vælgerne.

Forskellene på politikerne og vælgerne kan være et problem, mener Yosef Bhatti, der er valgforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Det kan have den konsekvens, at der bliver skabt afstand mellem politikerne og vælgerne. Politikerne kan ikke sætte sig ind i, hvad vælgerne har brug for. Vælgerne har svært ved at finde nogle at spejle sig i. Det kan virke demotiverende for nogle borgere, at der ikke er nogle i Folketinget, der ligner dem. Det gør, at man har mindre lyst til at deltage,« siger han.

Ifølge Yosef Bhatti betyder det nogle gange, at politikerne ikke formår at forstå de interesser, der er hos nogle befolkningsgrupper. Han nævner blandt andet pensionsalderen som eksempel. Grunden til, at der ikke har været så stor debat om, at pensionsalderen er blevet sat op, er ifølge ham fordi DJØFere, som udgør en stor del af Folketinget, har svært ved at sætte sig ind i, hvor problematisk det er for borgere, der har hårdt fysisk arbejde, at skulle arbejde i flere år.

Mattias Tesfaye (S) er netop blevet valgt ind for Socialdemokraterne. Han er uddannet murer og mener, at der er brug for nogle andre profiler i det nye Folketing.

»Jeg er grundlæggende tilhænger af et Folketing, der bare nogenlunde repræsenterer befolkningen. Måske særligt med erhvervsbaggrund. Og det er ikke fordi en murersvend er en bedre politiker end en DJØFer. Det er fordi, jeg er af den overbevisning, at de bedste beslutninger bliver truffet, når flere forskellige erfaringer mødes og diskuterer. Det har været et problem i nogle år, hvor der er nogle dagsordener, der er forsvundet ud af den politiske debat. Jeg vil gøre mit bedste for at ændre det,« siger han.