De er to af deres generations største politiske talenter. Men begge deres mødre ville ønske, at de sagde farvel til Christiansborg
Alex Vanopslagh og Jacob Mark er to af de mest succesfulde politikere i deres generation. De har også begge været så syge med stress, at de har tvivlet på deres fremtid på Christiansborg. I en ny bog fortæller de om at finde ro og mening og om at finde ind til kernen af, hvilken type politiker, de gerne vil være. Spørgsmålet er, om den type politiker kan være partileder eller sågar statsminister.





