De danske myndigheder ruster sig til den nye flygtningesituation

Sverige vil ikke være transitland for migranter og flygtninge, som flyver under radaren. Mange flygtninge bliver sendt tilbage til Danmark fra Sverige, og politi og organisationer følger situationen tæt.

29-årige Ali Hassan fra Irak var blandt de mange flygtninge, der var strandet på Hovedbanegården i går, fordi de ikke opfyldte betingelserne for ophold eller ikke ønskede at søge asyl i Sverige. Efter næsten et døgn med midlertidig grænsekontrol har svenskerne sendt omtrent 50 migranter og flygtninge tilbage til Danmark. De danske betjente forlangte, at Ali Hassan skulle lade sig registrere, men han nægtede i første omgang. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Farah er et år gammel og iført en tynd, lyserød jakke i novemberkulden. Den irakiske pige har tilbragt natten på det røde stengulv på Københavns Hovedbanegård sammen med sin bror på fem år og forældrene, der er flygtninge fra Irak.

Panikken lyser ud af Farahs 41-årige far. Børnene er sultne. Desperat forsøger han at sælge sin mobiltelefon for at skaffe penge til en togbillet til Tyskland. Han forklarer, at familien er flygtet fra Daesh, Islamisk Stat, som har indtaget familiens landsby tæt ved Kirkuk i Irak.

»Vi var på vej til Finland, hvor mine brødre er,« fortæller faren, Mahmoud, mens han viser sin mobiltelefon frem til en potentiel køber.

»Men vi blev stoppet i Sverige og sendt tilbage.«

Familien er fire af de godt tyve flygtninge, som har overnattet på Hovedbanegården natten til fredag, fordi de ikke opfyldte betingelserne for ophold eller ikke ønskede at søge asyl i Sverige.

Efter næsten et døgn med midlertidig grænsekontrol har svenskerne sendt omtrent 50 migranter og flygtninge tilbage til Danmark, oplyser politiet i Skåne. Situationen øger presset på Danmark og skaber en ny virkelighed, som politiet og organisationer hastigt forbereder sig på. Rigspolitiet har en forbindelsesofficer placeret hos svensk politi for at følge situationen nøje.

Det var i første omgang Migrationsverket, der bad den svenske regering om at indføre kontrollen. Det skete, fordi for mange tilrejsende simpelthen forsvandt for myndighederne.

»Vi har set, at en stor andel af de, som kom til Migrationsverkets kontor, ikke ville registreres. Det medfører, at et stort antal mennesker befinder sig i Sverige uden mulighed for at få del i de rettigheder, som følger, når man søger asyl,« oplyser generaldirektør Anders Danielsson i en pressemeddelelse.

Flere uledsagede børn

Rigspolitiet offentliggjorde sidst på dagen i går, at de i samarbejde med andre myndigheder vil etablere tre nye modtagecentre nær grænserne, »hvor politiet – hvis situationen måtte kræve det – i ro og orden kan gennemføre den indledende sagsbehandling og registrering af indrejste udlændinge med henblik på kortlægning af de pågældendes identitet og ønsker i forbindelse med indrejse i Danmark«.

Indtil videre indebærer det ikke en ændring i politiets hidtidige strategi med at lade flygtninge og indvandrere rejse gennem landet, hvis de ønsker det.

»Modtagecentrene betyder, at vi er beredt på en situation, der kan ændre sig i mange forskellige retninger,« siger politiinspektør Jesper Kracht.

Blandt de forsvundne migranter og asylansøgere i Sverige er en stor andel uledsagede børn. I oktober kunne svenske medier berette, at halvdelen af de 1.900 flygtningebørn, der var ankommet i løbet af en periode på tre uger, var forsvundet.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange børn, der rejser på egen hånd, for kaotiske forhold på rejsen til Europa betyder også, at forældre og børn mister kontakt til hinanden. Sidste år ankom 13.000 uledsagede børn til Italien ad søvejen, den tidligere mest brugte rute til Europa, oplyser Red Barnet. I år forventer organisationen, at antallet af uledsagede børn til Europa vil fordobles.

Og ikke nok med det: Børnene er også blevet yngre. Gennemsnitsalderen er nu 14-16 år, mens den sidste år var 16-18 år.

Den danske afdeling af Red Barnet besøgte torsdag i denne uge sin svenske søsterafdeling og deler bekymringen for de forsvundne, uledsagede børn. Konkret ruster Red Barnet sig til at træde til med særlig hjælp til børn, hvis den nye situation kræver det.

»Man ved at »flydende situationer« som store menneskemængder på vandring er et sort felt, hvor kriminalitet som menneskehandel kan foregå i. De mest sårbare er børn, som ikke har voksne med. De bliver ekstra udsatte, når myndighederne ikke har viden om, hvem der er i landet,« siger Red Barnets nationale chef, Kirsten Lund Larsen, som ikke har kendskab til, at flygtningebørn i Danmark smutter under radaren. Den slags er umuligt at lave statistik over, når de danske myndigheder ikke foretager en finmasket registrering af, hvem der rejser ind.

»Vi synes, at det er en uholdbar situation. Vi kan ikke vide, om vi er transitland for nogle af de her børn. Vi ved reelt ikke, om de rejser ud igen. Derfor har vi et behov og ansvar for at finde ud af, hvor mange der er, og hvad de vil,« siger Kirsten Lund Larsen.

En særlig forpligtelse

Hos Dansk Flygtningehjælp stiller man sig tvivlende over for, om en dansk grænsekontrol i stil med Sveriges vil løse problemerne med forsvundne flygtninge og migranter.

»Grænsekontrol eller ej er en lille del af den problemstilling, vi står over for i Europa. Vi burde jo samarbejde om fælles løsninger, men flere lande – inklusive Danmark – forsøger at undslå sig,« siger asylchef Eva Singer.

Hun understreger ligesom Red Barnet, at Danmark har en særlig forpligtelse til at holde øje med de flygtningebørn, som bruger landet som transitland.

»Det er vigtigt, at man tidligt identificerer mindreårige, så man kan sætte ind med særlige foranstaltninger. Vi skal først og fremmest identificere, at det er et barn, der har brug for støtte, og i anden omgang se på dem som asylansøgere eller ej.«