De danske grænser sikres bedre

En ny politiaftale sikrer blandt andet en øget politiindsats i grænseområderne og 600 millioner kroner til øget terrorberedskab.

Som en del af den nye politiaftale bliver politiets terrorberedskab øget med ca. 600 mio. kr. Her svært bevæbnet politi på Kgs. Nytorv. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indgangen til Danmark bliver mindre glidende. Ved grænseovergangene skal mobile toldkontorer styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring. I færge- og lufthavne øges udlændingekontrollen, ligesom politiet skal være langt mere synligt nær grænserne.

Det er blandt de mange elementer i den aftale om politiets økonomi for årene 2016-2019, som regeringen tirsdag indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative og Socialdemokraterne. En aftale som også øger politiets terrorberedskab med ca. 600 mio. kr. om året efter angreb i Paris og København.

»Det er en aftale, der resulterer i det stærkeste politi, vi har haft i nyere tid,« siger justitsminister Søren Pind (V).

Politiforliget skal i høj grad ses i lyset af terrortruslen og den flygtninge- og migrantkrise, der i meget høj grad præger europæisk politik. Hensynet understreges også af, at udgifterne til grænseindsatsen suger en væsentlig del af de i alt ca. to mia. kr., som forligspartierne tilfører politiet de næste fire år: I 2016 afsættes der ca. 50 mio. kr. til grænsevagten, og beløbet stiger til ca. 125 mio. kr. i 2019. Samtidig afsættes en reserve på 200 mio. kr. til såkaldt ekstraordinære indsatser i grænseområderne alene i 2016.

DF: En halv sejr

Kravet om at genindføre permanent grænsekontrol er hjerteblod for DF. Men permanent grænsekontrol er uforenelig med Schengen-aftalens bestemmelser om fri bevægelighed inden for EU og uspiselig for Venstre. Det er også DFs hovedbegrundelse for, at partiet ikke gik med i regering, selv om det ved valget i år blev blå bloks største parti. Selv om en af DFs absolutte mærkesager ikke bliver til virkelighed her og nu, betegner partiets retsordfører, Peter Skaarup, politiforliget som en halv sejr.

»Vi er gået så langt, som vi kan inden for Schengens regler. Men det er ikke langt nok. Og det kommer vi til at stemme om 3. december – om at vi vil have lov til at kunne indføre grænsekontrol fuldt ud i Danmark,« siger Peter Skaarup og betoner blandt andet de nye mobile anlæg og toldkontorer:

»Det gennemfører vi med denne aftale, ligesom vi indfører bedre scannermuligheder, flere narkohunde, bedre kontrol. Der kommer flere toldere og flere politifolk. Der kommer bedre lov og orden i Danmark.«

Også justitsminister Søren Pind (V) fremhæver betydningen af øget indsats ved grænserne, herunder de mobile anlæg.

Søren Pind, er der tidsbegrænsning på, hvor længe den mobile kontrol kan stå ved grænsen?

»De dér nærmere juridiske afgrænsninger, tror jeg, vi skal holde os fra. Men meningen er, at den skal være mobil. Meningen er, at den skal være smart. Og meningen er, at den skal bevæge sig rundt i grænseområdet,« siger justitsministeren.

Europas fællesskab er udfordret

Men vil du sætte en tidsbegrænsning på, hvor længe de mobile anlæg skal stå ved grænsen?

»Det vil afhænge af den vurdering, der foretages. Man kan ikke sige det så firkantet. Det er en juridisk vurdering fra gang til gang, hvor længe den kan stå der.«

Grænsekontrollen er i manges øjne et stærkt symbol på det tidligere så krigeriske og opdelte Europa. At flere lande nu genindfører kontrollen illustrerer, hvordan det europæiske fællesskab udfordres af et Mellemøsten i brand og et Afrika i armod.

Eksempelvis erklærede Frankrigs præsident efter weekendens terrorangreb i Paris undtagelsestilstand for første gang siden Anden Verdenskrig og indførte grænsekontrol. I sidste uge indførte Sverige, som i forhold til sin størrelse har taget imod flere flygtninge og migranter end noget andet europæisk land, midlertidig grænsekontrol.

»Det, der har været vigtigt for os, er, at vi får en styrket indsats i grænseområderne. Fordi vi i øjeblikket ser de store flygtninge- og migrantstrømme,« siger Nicolai Wammen, Socialdemokraternes politiske ordfører:

»Det er vi nødt til at tage alvorligt, og derfor har vi lagt stor vægt på, at der kommer flere betjente og toldere til grænseområdet. Og at vi med andre værktøjer får en bedre mulighed for at sætte ind, dér hvor der er brug for det.«

Ikke stort forskelligt fra i dag

Men den bebudede styrkelse af kontrollen i grænseområderne er knap så markant, som den bliver signaleret, mener Gerd Battrup, lektor på Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

»Umiddelbart lyder det ikke som den store forskel i forhold til de muligheder, man har i dag. Til gengæld kan det få folk til at føle sig tryggere, at der generelt kommer mere politi. Det vil i Syd- og Sønderjylland betyde, at den enorme udskrivning af mandskab, der er sket til bevogtning i hovedstadsområdet på sigt vil blive afhjulpet,« siger Gerd Battrup.