Danmark har som erklæret mål at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret fra 2030 og frem.
I den forbindelse har politikere understreget, at det haster med at få vedtaget et nyt forsvarsforlig, som de kommende år kan sende en ordentlig pose penge i retning af det danske forsvar.
Men tirsdag eftermiddag udsendte Forsvarsministeriet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at adskillige tiltag fra de forsvarsforlig, der trådte i kraft i 2018, nu bliver yderligere forsinket.
Det drejer sig blandt andet om etablering af dronekapacitet, færdiggørelse af et nationalt luftoperationscenter, enkelte ting vedrørende Forsvarets cybersikkerhed samt fire andre tiltag.
Ifølge fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skyldes forsinkelserne til dels krigen i Ukraine og covid-19-pandemien, som resulterede i store udfordringer i globale forsyningskæder.
Troels Lund Poulsen nævner også, at når et kommende forsvarsforlig skal landes, bliver det en af hovedprioriteterne at genoprette og sikre et solidt fundament under administrationen af Forsvaret.
»Genopretningen betyder, at det bliver muligt at håndtere de forsinkede forligsinitiativer i den kommende forligsperiode,« siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
Forsvaret har de senere år været ramt af omfattende problemer med dårlig økonomistyring og administration.
Forsinkelserne forventes ifølge Forsvarsministeriet ikke at betyde det helt store i forhold til at opnå effekt af tiltagene.
De i alt syv nye forsinkelser handler om følgende:
Styrket dronekapacitet til 1. Brigade
Software til Specialoperationshovedkvarteret
Enhed, der fører luftenheder under specialoperationer
Permanent opbevaringsløsning til det nationale luftoperationscenter
Kompetencekort til værnepligtige
Få delelementer i forhold til Forsvarets cybersikkerhed
Optimering af lagerfaciliteter
