Det resulterede i benhård kritik af den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han i 1998 ændrede på efterlønnen.
Ændringen medførte blandt andet, at det blev sværere at gå på efterløn, mens man modsat sænkede pensionsalderen fra 67 år til 65 år. Samlet skulle øvelsen spare statskassen penge, da efterlønnen var dyrere end folkepensionen.
Men nu fortæller Poul Nyrup Rasmussen, at han faktisk var imod ændringen.
Det skriver Politiken på baggrund af en ny erindringsbog.
Uenigheden opstod mellem statsministeren og hans finansminister, Mogens Lykketoft (S), der netop havde vundet valgkampen ved blandt andet at love danskerne, at man ikke ville afskaffe efterlønnen.
Men selvom Poul Nyrup Rasmussen blandt andet af den årsag gav udtryk for, at han var imod det, endte det med at blive en del af finanslovsaftalen i 1998.
»Jeg havde fra begyndelsen sagt, at forslaget om en nedsættelse af folkepensionsalderen – for at Finansministeriet kunne spare forskellen mellem efterlønnen og folkepensionen – var en dårlig idé og burde tages af bordet. Forslaget var da også ude og inde igen et par gange. Men det endte alligevel med at blive en del af finanslovsaftalen,« skriver Poul Nyrup Rasmussen i bogen.
Efterløn »i ruiner«
Udadtil stod den daværende statsminister dog last og brast med ændringen.
For eksempel da fagforbundet Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) i hårde vendinger kritiserede ændringen, som ifølge forbundsformand Poul Erik Skov Christensen lagde efterlønnen »i ruiner«.
Den hårde kritik fik Poul Nyrup Rasmussen til at skyde tilbage på et pressemøde.
»Vi lovede at bevare efterlønnen, men det er jo ikke det samme som, at der ikke må ske ændringer i skatteforholdene og heller ikke det samme som at sige, at der ikke må ske ændringer i folkepensionen,« sagde statsministeren.
I dag forstår han dog ifølge Politiken godt, at hundredtusindvis af vælgere følte sig svigtet.
