De bedste mobbere

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har i høj grad lagt spillereglerne, og hun har på lange strækninger fået den valgkamp, hun ønskede sig, skriver Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bliver fremstillet som regeringschefen, der er troværdig og tæt på borgerne, skriver politisk kommentator Thomas Larsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Valgkampen anno 2015 har allerede én sikker vinder.

Når det handler om at køre en supereffektiv, professionel og næsten amerikansk valgkampagne, løber Helle Thorning-Schmidt & Co. fra alle konkurrenterne på Christiansborg.

På dagen, hvor danskerne skal stemme, har Socialdemokraterne indrykket de sidste annoncer, hvor Thorning får et varmt knus og et kys på kinden af en ældre medborger, mens teksten forkynder, at valget handler om, hvem du stoler MEST på.

Med et smart greb fremstilles Thorning som regeringschefen, der er troværdig og tæt på borgerne – præcis som vi i månedsvis har set hende bære rundt på babyer, fået kram af hjemløse og optrådt med hjelm på byggepladsen som blikfang i en af historiens mest personcentrerede kampagner.

Pointen er, at det har virket. Hendes image har fået et løft.

Ekspert: S-holdet taget alle tricks i brug for at vinde

Parallelt med dette opbygningsarbejde har S-holdet gjort det beskidte arbejde over for Lars Løkke Rasmussen, som er blevet genstand for målrettede forsøg på karaktermord. I annoncer – med et sjældent råt billedvalg – er han blevet afbildet som en plattenslager, og op til valgdagen har S sendt breve til 1,5 millioner danskere med advarsler mod Løkke. Her hedder det, at »nulvækst betyder nedskæringer«, og at »Venstre vil give skattelettelser i stedet for at investere i sundhed og ældrepleje«.

Thorning forsikrer, at hun vil arbejde for, at flere skal overleve kræft, at flere kronisk syge skal have et godt liv, og at det ikke skal koste penge at gå til lægen – velvidende at Venstre har annonceret investeringer i sundhed og har garanteret, at der ikke bliver indført brugerbetaling på lægebesøg.

Ifølge Benjamin Rud Elberth, ekspert i sociale medier og tidligere digital rådgiver for Socialdemokraterne, har S-holdet taget alle tricks i brug for at vinde. »Brevet er endnu et eksempel på, at Socialdemokraterne spiller hard ball i en grad, man aldrig har set før,« lød vurderingen.

Også talrige S-borgmestre har udsendt breve med beregninger på, hvad et udgiftsstop vil koste i deres kommuner. I Herlev har borgmester Thomas Gyldal Petersen fastslået, at det vil koste kommunen 157,5 mio. kr. frem til 2020. I Odsherred har Thomas Adelskov sagt, at 90 offentligt ansatte skal afskediges. Det gør de på trods af, at Venstre ikke har fremlagt en plan for, hvordan et udgiftsstop skal gennemføres. Venstre kan således vælge at nedprioritere andre offentlige udgifter og effektivisere i staten for at kunne give kommunerne penge. Men den slags distraherende nuancer nævnes ikke.

Her i Berlingske satte Magnus Heunicke ekstra tryk på, da han onsdag beskyldte Løkke for at bruge trafikmilliarder som vennetjenester til de Venstre-politikere, der hjalp ham under formandsopgøret i Venstre.

Inger Støjberg replicerede, at udmeldingen fra Magnus Heunicke var endnu et forsøg på »karaktermord«. »Jeg synes, at Socialdemokraterne har bevæget sig ned på et uhørt lavt niveau, i forhold til hvad vi har set tidligere i dansk politik,« sagde hun.

Valgforsker og professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager konstaterede, at angrebet fra Heunicke skulle ses som endnu et eksempel på S-strategien om at ville udstille Løkke. »Det ligner endnu et led i Socialdemokraternes forsøg på at få valget til at handle om personspørgsmål og troværdighed,« sagde eksperten.

Og dette er en central pointe om denne valgkamp.

Skræmmekampagner fra blå side

Thorning har i høj grad lagt spillereglerne, og hun har på lange strækninger fået den valgkamp, hun ønskede sig. Personer er kommet i forgrunden, mens politikken er kommet i baggrunden. Hun er blevet talt op, mens Løkke er blevet talt ned i en koreografi, som også har præget valgkampens dueller i TV. Her har hun konstant forsøgt at angribe, tirre og afbryde i bevidstheden om, at der er blevet skabt et stort spillerum for at køre personligt på Løkke. Eller som Politikens Rune Lykkeberg formulerede det i en klumme med overskriften »statsministeren er den bedste mobber«:

»Når Lars Løkke prøver at folde politiske forslag ud, trækker hun narrehatten ned over hovedet på ham. Hun ved, at offentligheden kan være som en skolegård: Hvis en lille mand er udvalgt som mobbeoffer, skal de andre nok følge efter.«

Lykkeberg kaldte det for en falliterklæring for den offentlige samtale, når argumenter mødes med mobning. Men han fastslog også, at man ikke skulle have ondt af Løkke, som selv har været mobber og kommer fra et parti, hvor Anders Fogh Rasmussen var alle tiders mestermobber.

Det hører også med til historien, at Venstre har forsøgt at føre skræmmekampagner i løbet af valgkampen – om f.eks. udlændinge, flygtninge og boligskat – men flere gange med det resultat, at Thorning blot har smidt de besværlige dele af sin politik over bord.

Ved afslutningen på valgkampagnen kan det konstateres, at S-holdet vandt kampen om dagsordenen og mediekontrollen. Socialdemokraterne klager da heller ikke over medierne, mens frustrerede V-politikere næsten ikke kan styre deres vrede og skuffelse over dækningen af valget.

Om denne sejr også vil betyde fire år mere til Thorning, ved vi meget snart.