De 10 vigtigste borgerlige debattører ifølge Henrik Dahl

Berlingske har bedt Henrik Dahl vurdere, hvilke 10 borgerlige danske debattører – fem liberale og fem konservative – han mener, er de vigtigste netop nu – i vilkårlig rækkefølge.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De liberale:

Jacob Mchanghama, chefjurist i Cepos

Han er i mine øjne måske den allervigtigste borgerlige skikkelse overhovedet. Han er enormt godt inde i sit stof og tager nogle utroligt svære diskussioner uden at blinke og uden at hæve stemmen. Han har stået for introduktionen af rettighedsliberalismen og har været vigtig i sit forsvar for ytringsfriheden i kølvandet på Muhammed-krisen. 


Ole Birk Olesen, MF, Liberal Alliance

Han er enormt dygtig, skriver godt og har ordet i sin magt. Han har lavet 180grader.dk og har skrevet bogen »Taberfabrikken«, som var modig med sit direkte angreb på velfærdsstaten og som gjorde, at han virkelig fik sat en dagsorden. Derudover er han bredt funderet og kan diskutere andet end økonomiske spørgsmål.-

Martin Aagerup, direktør, Cepos

I sin egenskab af at være direktør for CEPOS, hvis succes på mange måder er hans fortjeneste, er han en indflydelsesrig skikkelse. Han har også skrevet flere bøger og begår sig vældig godt både på skrift og i tale. Han har prioriteret at bruge de fleste af sine kræfter på det økonomiske forsvar for liberalismen.

Lars Seier Christensen, direktør og stifter af Saxo Bank

Han er enormt vigtig, fordi han er den der træder til i det øjeblik, hvor der er behov for at rekonstruere Ny Alliance og skabe et bredt, skarpt og klart liberalt projekt. Han er vital for at have skabt den enorme fortjeneste og væsentlige politiske platform, som Liberal Alliance er blevet til. Uden ham eksisterede det ikke.

Bertel Haarder, MF, Venstre

Han repræsenterer højskoleliberalismen og har skrevet nogle fantastiske, skide gode bøger. Han har været nomineret til Weekendavisens litteraturpris to gange, hvilket er helt vildt. Han står for den lidt mere samlende og dannede liberale fortælling, som blander liberalismen og konservatismen.

De konservative:

Kasper Støvring, debattør og forfatter

Han er en flittig og en belæst mand, som efterhånden har et ret stort forfatterskab bag sig. Han er gør en stor indsats for at formulere noget sammenhængende omkring nationalkulturens betydning. Han er en meget gennemarbejdet, konservativ stemme.

Søren Krarup, tidligere MFer, DF

Han er meget betydelig skikkelse i forhold til at formulere et nationalt projekt. Han er væsentlig, fordi han gør det på en afgjort intellektuel måde og på den måde tilførte det nationale projekt et andet skær, end det, der havde været gældende hidtil, og som man så i kredsen omkring Dansk Folkeparti.

Per Stig Møller, MF, de Konservative

Han skal med både på grund af sin store politiske gerning og på grund af hans forfatterskab. Han formår at aktualisere konservative tænkere såsom Kaj Munk og skriver om den naturlige orden og den slags. Han er førende i forhold til at definere et socialkonservativt projekt

Eva Agnete Selsing, filosof

Hun er vigtig i den yngre garde af konservative tænkere. Hun mangler at lave en bog eller noget andet tungt, der folder hendes idéer ud, men hun har et stort publikum og skriver meget, hvilket gør hende vigtig. Hun går i felten imod relativismen og de opløsende normer.


 
Connie Hedegaard, EU-Kommissær

Hun står for old school-konservatismen, fordi hun i virkeligheden ikke tager afsæt i det nationale men i det globale. Det gør hende interessant, fordi der bliver færre af dem, og fordi hun repræsenterer den lidt ældre form for et konservativt projekt, som han havde sin storhedstid under Schlüter. Der kan dog være tvivl om, hvor meget tidens konservative lytter til hende.