Danskernes holdning til de svageste bekymrer Cevea

Et flertal af danskerne mener, at der bør stilles flere krav til modtagere af offentlige ydelser, viser ny meningsmåling. »Bekymrende udvikling«, påpeger tænketanken Cevea.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en ny undersøgelse tilkendegiver et flertal af danskerne, at de mener, det er for nemt at få offentlige ydelser. I meningsmålingen, der er foretaget af Kristeligt Dagblad, svarer hele 61 procent, at der bør stilles flere krav til dem, der modtager offentlige ydelser. Og det vidner om, at der er et sket et »markant værdimæssigt skred«, påpeger Jens Jonatan Steen, chefanalytiker i tænketanken Cevea.

»Det er som om, vi er ved at tegne en skillelinje mellem dem, som fortjener ydelser, og dem, som ikke fortjener ydelser. Og dem, som ikke fortjener, er nogle, vi betegner som dovne og ugidelige og nærmest værdiløse,« siger han og henviser til diskussionen om »Dovne Robert«.

Velfærdsstaten blev bygget på en blanding af ret og pligt, men ifølge Jens Jonatan Steen har pligtdelen stjålet det meste af politikernes - og dermed danskernes - fokus. Samme udvikling kan anskues på den anden side af Atlanten, hvor diskussionen i USA har skabt en polarisering mellem dem, som flertallet mener, fortjener hjælp, og dem, der ikke gør. Og med udgangspunkt i meningsmålingen og den offentlige debat herhjemme kan samme tendens spores i Danmark, mener chefanalytikeren.

»Grunden til, at det fortsætter endnu mere, er, at politikerne selv har hældt benzin på bålet. Det handler om, at vi igen og igen får at vide, at der skal stilles større krav, incitamenterne skal skærpes, og vi skal have et øget udbud af arbejdskraft,« siger Jens Jonatan Steen.

Han peger på, at der tidligere fandtes en langt bredere vifte af årsager til, hvorfor folk skulle have overførselsindkomster: Eksempelvis at arbejdsløsheden var konjunkturbestemt, eller at den enkelte blev syg som følge af stress på jobbet.

»Nu tyer vi meget mere til forklaringsmodeller, hvor det er den enkeltes egen skyld,« siger Jens Jonatan Steen.