Danskerne tror ikke på revolutionen

Blot to procent af danskerne er »enig« i, at en revolution kan blive virkelighed i Danmark inden 20 år.

Landsmøde i Enhedslisten. Arkivfoto: Camilla Rønde Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde

Revolutionen er tilsyneladende afblæst.

Søndag forsøgte Enhedslistens frontfigur, politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, at nedtone den seneste uges revolutionsdebat i Enhedslisten om en måske voldelig omstyrtning af samfundet og ophævelse af den private ejendomsret. Og et markant flertal af danskerne tror heller ikke på en snarlig revolution, viser en meningsmåling, som Gallup har lavet for Berlingske.

Selv blandt Enhedslistens egne vælgere er der udbredt skepsis over for, om en revolution kan blive virkelighed i den nærmeste fremtid.

For godt en uge siden talte medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe og hovedbestyrelse ellers varmt for en revolution, som bl.a. kan medføre, at forsvaret og fondsbørsen lukker, at banker nationaliseres, at medarbejdere og staten overtager ejerskabet af private virksomheder, at alle tjener nøjagtigt det samme, og at der gøres op med den private ejendomsret. Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, forudså en revolution inden 20 år.

Se også: Personligt portræt: Sådan blev jeg Johanne Schmidt Nielsen (10 kr.)

Gallup har med afsæt i denne debat spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, om den er enig eller uenig i, at en sådan revolution kan blive virkelighed inden 20 år i Danmark.

79 pct. af de adspurgte er »overvejende uenig» eller »uenig»; 7 pct. er »overvejende enig« eller »enig« (heraf er blot 2 pct. er »enig«); resten »ved ikke.«

»Jeg kan godt forstå, hvis mange har svært ved at forestille sig det, I spørger befolkningen om,« siger folketingsmedlem Stine Brix (EL), som også har plads i Enhedslistens hovedbestyrelse.

»Det er svært at spå om fremtiden, og det synes jeg også, at man skal lade være med alt for detaljeret. Det interessante er i stedet de sigtelinjer, vi har, f.eks. et samfund med mere lighed. Om vi når fuldstændig lighed på 20 år, det ved jeg ikke. Men vi arbejder for et lige samfund.«

Gallup-målingen viser, at selv blandt de adspurgte, som vil stemme på Enhedslisten i dag, er der skepsis over for en snarlig revolution. 56 pct. af dem, der vil placere krydset hos venstrefløjspartiet, er »overvejende uenig« eller »uenig« i, at en revolution kan blive virkelighed inden 20 år. 28 pct. er »overvejende enig« eller »enig.« Tallet er dog behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed på otte-ti pct.

Stine Brix er ikke overrasket over, at Enhedslistens egne støtter er uenige med de centrale partimedlemmer, som har fortalt om deres revolutionsdrømme.

»Jeg tror, at mange af Enhedslistens medlemmer og vælgere synes, at det har været en mærkelig debat. De kan ikke forstå det, der har været fremme, og det er ikke det, de selv arbejder for. Spurgte I i stedet, om man ønskede mere lighed, ville en stor del af vores støtter svare ja,« mener Stine Brix.

Enhedslistens top har den seneste uge forsøgt at understrege, at en revolution udløst af venstrefløjen ikke må være voldelig. Søndag sagde politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen til Jyllands-Posten, at den verserende revolutionsretorik intet har at gøre med det, hun står for. Og gruppeformand Per Clausen erkendte søndag i Berlingske, at det var en fejl at lufte sine konkrete revolutionstanker. Samtidig viste andre meningsmålinger fra Gallup, at et flertal af danskerne både har fået mindre lyst til at stemme på Enhedslisten og hele rød blok efter revolutionsdebatten. De interne diskussioner i Enhedslisten om en revolution åbner også for spørgsmålet om, hvorvidt dele af partiets bagland måske slet ikke så enig i partitoppens tiltagende pragmatiske og samarbejdssøgende kurs på Christiansborg.