Danskerne skal være naturvogtere

Miljøminister Karen Ellemann vil inddrage befolkningen i kampen for at stoppe tilbagegangen i den danske natur.

En ung Kongeørn ( Aquilla Hieraetus ) svæver over vejen ved Sillesöräcan i Skåne søndag den 4. november 2007. Sandsynligvis en 1. kalendeår fugl, altså en ørn der er udklækket i år, at dømme efter størrelsen på de hvide felter på vingerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Jeg ved en lærkerede, og jeg siger til miljøministeren, hvor den er.

Danskere, der bevæger sig ud på heden, ind i skoven eller ned til bækken, skal ikke holde det hemmeligt, hvis de får øje på fugle, fisk eller firben i den danske natur.

Miljøminister Karen Ellemann (V) vil have danskerne med på en folkesag. Vi skal hjælpe ministeren med at holde tal på landets plante- og dyrearter.

Ministeren vil have vores hjælp til at stoppe den voldsomme forarmelse af naturen, som industri, byudvikling og landbrug har medført i efterkrigstiden.

Som et jordnært led i en ny strategi, der skal vende tilbagegangen i naturens mangfoldighed, appellerer Karen Ellemann til landets naturelskere. Vi skal hjælpe hende med at overvåge naturen som en del af grundlaget for at vurdere, om det går frem eller tilbage med den. Konkret vil ministeren oprette en artsportal, hvor befolkningens observationer kan registreres.

»I enhver 3. klasse i folkeskolen kan man efterhånden få god besked om den globale opvarmning. Men truslen mod verdens biodiversitet har ikke fået samme folkelige bevågenhed. Biodiversitet er et lidt akademisk begreb, som ikke har samlet folk i samme grad. Det vil jeg gerne gøre op med. Kampen for naturen skal være en folkesag. For jo mere vi kender til truslen, jo mere vil vi gøre for at stoppe den,« siger Karen Ellemann.

Supplement

Hun understreger, at den folkelige overvågning af naturen er et supplement til den professionelle, som fagfolkene hos eksempelvis Danmarks Miljøundersøgelser udfører.

Borgerinddragelsen er derfor kun et af elementerne i den strategi, miljøministeren bebuder i starten af det nye år.

Et andet vigtigt element er at få ordentligt styr på de mindre naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. En opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at kommunerne samlet set har rod i regnskabet med de beskyttede områder.

»Jeg er glad for, at det under finanslovforhandlingerne er lykkedes at rejse 36 millioner kroner til en tiltrængt opdatering af de paragraf 3-beskyttede områder,« siger Karen Ellemann, der også bebuder en intensiveret indsats for genudsættelse af dyrearter i den danske natur.

Når det gælder finansiering af naturkampen, satser miljøministeren på, at en større del af EUs landdistriktsmidler kan gå til miljø- og naturformål.

»Fødevareminister Henrik Høegh og jeg er enige i, at landbrugsstøtten i stigende grad skal målrettes natur- og miljøformål,« siger Karen Ellemann.

SF: For småt

Miljøpolitisk ordfører for SF, Ida Auken, siger, at det er en god idé at inddrage befolkningen i arbejdet med at holde øje med naturen.

»Det er et udmærket supplement. Men det er et lille bitte bidrag i forhold til den kæmpe indsats, der er behov for, hvis vi skal vende den negative udvikling for naturen. Der er brug for en omfattende plan med mål, midler, finansiering og tidsfrister. Og i den forbindelse er det ikke nogen god start, at regeringen har valgt at skære ned på DMUs overvågning af natur og vandmiljø,« siger Ida Auken.