Danskerne: Messerschmidt den suverænt mindst troværdige

DFs Morten Messerschmidt, der står til et stærkt valg i næste uge, bliver af danskerne vurderet som den mindst troværdige spidskandidat, mens Konservatives Bendt Bendtsen er topscorer.

Bendt Bendtsen er i danskernes øjne ti gange mere troværdig end Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Den mest karismatiske, men samtidig mindst troværdige spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg, spås at blive den helt store stemmesluger. For den mest troværdige, men mindst karismatiske kandidat, er der derimod usikkerhed om mandatet til Bruxelles.

I en ny måling, som TNS Gallup har lavet for Politiko, bedømmer de danske vælgere de otte spidskandidaters troværdighed og karisma – præcis som de halvårlige målinger på Folketingets toppolitikere.

Morten Messerschmidt, der ved sidste valg i 2009 fik mere end 280.000 personlige stemmer og igen forventes at få et kanonvalg, så han trækker flere kolleger med sig til Bruxelles, topper karismalisten – endda med et markant forspring ned til nummer to, Folkebevægelsen mod EUs Rina Ronja Kari, viser undersøgelsen, der er baseret på interviews med mere end 1.500 repræsentativt udvalgte danskere. I bunden ligger Det Konservative Folkepartis spidskandidat, Bendt Bendtsen.

Til gengæld er DFeren den klare bundskraber, når det kommer til troværdighed. Her er Bendt Bendtsen topscorer. Så den forhenværende konservative partileder, der har siddet i Europa-Parlamentet i fem år, men som ifølge adskillige meningsmålinger ikke kan vide sig sikker på yderligere en periode i Europas hovedstad, er altså den kandidat, som danskerne mener er den mest troværdige. Bendtsen har indekstal 100, mens Morten Messerschmidt ligger på ni med langt op til den næstmindst troværdige, Liberal Alliances Christina Egelund, der får en score på 66.

Omvendt er Morten Messerschmidt topscorer i karismaindekset og får indekstal 100, efterfulgt af Folkebevægelsen mod EUs Rina Ronja Kari med 61, og med Bendt Bendtsen helt i bund med en score på 7.

Grafik: Se Gallupundersøgelsen af spidskandidaternes troværdighed

Forsker: Normalt går karakteristika mere hånd i hånd

Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet kalder undersøgelsen »opsigtsvækkende«, for ifølge hans erfaring går disse karakteristika normalt mere hånd i hånd i den type målinger.

»Det kan skyldes, at Morten Messerschmidt i høj grad deler vandene, lige så vel som Pia Kjærsgaard har gjort det tidligere. Han er en god retoriker, der kan slå igennem på TV-skærmene, og der er jo tydeligvis mange af dem, der ikke stemmer på ham, som stadig vurderer ham til at være karismatisk. Men stadig er der en stor del af danskerne, der synes, han er dybt utroværdig. Det strider måske ikke så meget imod den traditionelle opfattelse af Dansk Folkeparti, for hele DFs troværdighed har været debatteret til hudløshed de sidste mange år. Mange mener, at de kører overbudspolitik,« forklarer valg­forskeren, der pointerer, at Bendt Bendtsen, der er tynget af landspolitisk slunkne målinger til Konservative, kan være meget godt tilfreds med kåringen som den mest troværdige kandidat.

Lektor og EU-valgforsker Derek Beach fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet, der aktuelt forsker i vælgeradfærd ved europaparlamentsvalget, vurderer, at den lave troværdigheds-score til Morten Messerschmidt dækker over forskelle mellem de forskellige partiers vælgere.

»Synet på hans troværdighed hos hans egne vælgere er nok lidt anderledes. Men hvis du er EU-tilhænger, og du hører en, der bliver ved med at komme med påstande om dit og dat, og du synes, at han overdriver, så er det klart, at du ikke vil opfatte ham som troværdig,« understreger han.

Grafik: Se Gallupsundersøgelsen af spidskandidaternes karisma

Hvad betyder karisma og troværdighed?

Men hvad betyder troværdighed og karisma, når danskerne går til valg den 25. maj og skal sætte holdet af danske europaparlamentarikere for de næste fem år? Én ting er i hvert fald sikkert: Det vil i høj grad været et personligt valg, for al erfaring viser, at vælgerne ved europaparlamentsvalgene i højere grad sætter deres kryds ved en person end ved en partiliste.

»Det er helt anderledes end til et folketingsvalg. Langt flere stemmer personligt, og så bliver det et meget personligt valg, hvor partiet måske bliver skubbet i baggrunden for lige præcis karisma, gennemslagskraft og troværdighed,« forklarer Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Netop når det kommer til kandidaternes personlige stemmetal, kan man ikke komme uden om karisma og gennemslagskraft, vurderer EU-valgforsker Derek Beach.

»Vi har ikke nogen målinger på det, så det er bare et bud, men jeg vil gætte på, at det har forholdsvis stor betydning for de personlige stemmer. Ser vi eksempelvis på Morten Messerschmidt, han har en stor personlighed og fylder meget i debatten, og så er det klart, at han får et kanonvalg. Bendt Bendtsen derimod har stort set været usynlig siden 2009. Det kan godt være, at han har lavet en masse i Bruxelles, men han har ikke været synlig i Danmark. Det kan have betydning for troværdigheden, for vi ved fra forskning, at jo mindre kendt, man er, jo mere troværdig bliver man vurderet. Jo mere man er i rampelyset, jo flere ting kommer frem.«

Messerschmidt: Det går jeg ikke så meget op i

Selv tror Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, at opbakningen til ham og hans parti i høj grad handler om, at »folk er trætte af et EU, der blander sig i alt«, mens han ikke selv vil vurdere, om hans høje karisma-score giver medvind på valgdagen.

»Det er svært for mig at sige noget om. Jeg fremlægger den politik, som jeg synes er den rigtige, og som vi agter at føre i Bruxelles, og så må vælgerne afgøre, hvad der er det vigtige, om det er karisma, om det er politikkens indhold eller noget helt tredje,« siger han.

Troværdighed er vel noget, man som politiker ønsker, så hvad betyder det for dig, at du vurderes så lavt på netop troværdighed?

»Det er ikke noget, jeg går så meget op i. De her målinger kommer jo løbende og har alle mulige forskellige resultater, og det forsøger jeg at undgå at lade mig påvirke af,« fastslår DF-kandidaten.

Forårets debat om den danske børnecheck og adgangen til velfærds­ydelser for EU-borgere er gang på gang blevet fremhævet som »vand på DFs mølle«. Det er en dagsorden, hvor partiet har en meget klar linje, og adskillige valgforskere har i den senere tid peget på netop den diskussion som en af forklaringerne på DFs utvivlsomme valgsucces.

EU-valgforsker Derek Beach vurderer, at det er en positiv udvikling – uanset hvad man så måtte mene om de forskellige politiske holdninger – at netop europæisk politik ser ud til at spille ind på valgets resultater, ulig ved tidligere europaparlamentsvalg.

»Det er vel det, vi helst vel have. At det ikke handler om, hvor veltalende en sælger er, men om produktet, han sælger. Fremgangen til Dansk Folkeparti vidner om, at vælgerne måske denne gang tager mere stilling til europæiske emner, hvor det ved tidligere EP-valg har handlet om dansk politik. Hele debatten i foråret omkring velfærdsydelser har været forsidestof, og vælgerne går op i det. Det, synes jeg, næsten er et sundhedstegn,« siger han.