Danskerne er blevet 34 pct. dyrere

Fra 51.000 til 83.000 kroner. Så meget svinger kommunernes udgifter til hver eneste dansker. Og vi bliver stadig dyrere. Helt slemt i Læsø. Se her hvem der slipper billigst.

Foto: Christian Ringbæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er blevet markant dyrere i de seneste år for landets kommuner at tage sig af sine indbyggere. Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 er udgifterne steget med 34 procent.

Omregnet til kroner betyder det, at hver eneste indbygger nu koster kommunerne næsten 15.000 kr. mere om året, viser beregninger fortaget på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal.

En del af stigningen skyldes det øgede antal personer på overførselsindkomst, som finanskrisen har forsaget:

»Vi har jo haft økonomisk krise, og når antallet af ledige stiger, så stiger overførselsindkomsterne også,« siger kontorchef i KL Morten Mandøe til Søndagsavisen.

Finanskrisen bærer dog ikke hele ansvaret. Folketingets beslutning om, at kommunerne skal betale en større del af udgifterne til eksempelvis kontanthjælp og sundhed er også med til at dræne kommunekasserne, forklarer kommunalforsker ved KORA Kurt Houlberg:

»Kommunerne skal betale mere end tidligere, hvis en borger kommer på hospitalet eller kommer på dagpenge, og der er det helt naturligt, at kommuner som Lolland med stor ledighed og mange på førtidspension bliver meget hårdere ramt,« siger han til Søndagsavisen og tilføjer, at mange udkantskommuner også er ramt af faldende indbyggertal.

I Berlingske Kommuneindeks kan du se, hvor meget du selv koster din kommune. Og der er stor forskel mellem kommunerne. Landets dyreste borgere findes på Læsø, hvor nettodriftsudgiften per borger løber op i mere end 83.000 kr., mens de billigste findes i smørhullet Frederiksberg, hvor den tilsvarende udgift er på under 51.000.

En del af forklaringen af den store forskel på kommunernes udgifter skyldes meget forskellige serviceniveauer i kommunerne, som det fremgår af Berlingske Kommuneindeks

Danmark er suverænt det land i Europa, hvor den største del af de offentlige udgifter besluttes lokalt. Det er den europæiske statistikbank Eurostat, som uddeler den lokalpolitiske førertrøje. Kommunerne stod i 2010 for 64,5 procent af de samlede offentlige udgifter, hvor det gennemsnitlige EU-tal til sammenligning var 24,1 procent.

Spørger man danskerne, er der ikke begejstring for den store lokale selvbestemmelse og deraf følgende forskelle i den kommunale service. I en analyse foretaget af YouGov for Ugebrevet A4 giver 56 procent af danskere udtryk for, at det er vigtigere at garantere alle den samme service, uanset hvor de bor, end at opretholde det kommunale selvstyre. Kun 23 procent finder det kommunale selvstyre vigtigst.

Og den realitet bør i høj grad bekymre alle de politikere, der lige nu fører valgkamp med forhåbningen om at erobre en plads i byrådet, mener Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»I virkeligheden afspejler det jo, at når lokalpolitikerne gør, som de skal – indretter sig efter lokale forhold, skaber forskelle og får pengekassen til at stemme hvert eneste år – så bliver det oplevet negativt af borgerne. De efterspørger nogle til at komme og tage over,« forklarer han til Ugebrevet A4.

Roger Buch bakkes op af professor og kommunalforsker på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen, som heller ikke er i tvivl om, hvad danskerne mener om det lokale selvstyre:

»Det er et klart signal om, at danskerne ønsker mere lighed og ensartethed i den kommunale service,« siger han.

Se her hvor de dyreste indbyggere bor i Danmark, og få forklaringen på, hvorfor enkelte kommuner er markant dyrere end andre.

Tjek også Berlingskes samlede Kommuneindeks.

TV: Konservative gruer for kommunalvalget