Danske statsborgere i Syrien skal under ingen omstændigheder til Danmark, mener Naser Khader: »De kan bare søge asyl i Tyrkiet«

De Konservatives retsordfører, Naser Khader, anerkender, at det er paradoksalt, at Danmark ikke vil hente sine danske statsborgere i Syrien, samtidig med at vi kræver, at andre lande tager imod vores udviste terrordømte. Men han står ved det, for han vil ikke »have nogen, der er til fare for Danmark«. Aftalen med regeringen om en særlig taskforce ændrer intet, fastslår Khader.

 
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil gerne hjælpe de danske børn i Syrien, men ikke forældrene, der er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Det fortalte hun på et doorstep 23. marts. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Sarah Sander Fold sammen
Læs mere

Intet har ændret sig i forhold til de 19 danske børn og deres mødre, der opholder sig i syriske fangelejre, siger De Konservatives retsordfører, Naser Khader:

Står det til ham, skal børnenes mødre aldrig tilbage på dansk jord.

To af regeringens støttepartier, De Radikale og SF, fejrede ellers i tirsdags, at et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at nedsætte en særlig taskforce, der skal undersøge mulighederne for at hjælpe børnene til Danmark – uden at børnenes mødre følger med.

Selvom støttepartierne udtalte til Berlingske, at de ikke selv tror på, at børnenes hjemrejse kommer til at ske uden mødrene, var de glade for aftalen. Blandt andet sagde De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, at man med aftalen har sat gang i en »irreversibel« proces.

»Det er min klare forventning, at vi ender med at tage mødrene med også. Men regeringen og V og K har haft et behov for først at undersøge til bunds, om der er andre muligheder,« lød det fra Martin Lidegaard.

Naser Khader, De Konservatives retsordfører, er dog dybt uenig i den udlægning og mener, at støttepartierne »har oversolgt aftalen«.

»Der står helt tydeligt i aftalen, at det er en løsning, som ikke omfatter mødrene. Hvis der kommer børn hjem, er det maks. en håndfuld. Alle børnene kommer ikke hjem,« siger Naser Khader.

Tre kvinder har dansk statsborgerskab

En række eksperter i socialret og menneskerettigheder har i Berlingske afvist, at det er lovligt blot at hente børnene og lade mødrene blive tilbage i fangelejrene. Alligevel mener Naser Khader, at taskforcen ikke kan »skade«, for der er fortsat mange ubesvarede og komplicerede spørgsmål.

»Hvis man kan finde nogle børn, der har behov for hjælp, så ser vi på det, men vi skal have garanti for, at forældrene ikke følger med,« siger Naser Khader.

Han peger på de to tilfælde, hvor Danmark har hjemtaget børn fra de syriske fangelejre på grund af helt særlige humanitære årsager tilbage i 2019. Den ene evakuering var af et forældreløst spædbarn med dansk tilknytning, og den anden var en 13-årig dansk dreng med et skudsår i ryggen, hvor moderen gav samtykke til, at han alene kom til Danmark.

Tre af de seks mødre i de kurdiskkontrollerede fangelejre har fået frataget deres danske statsborgerskab, mens den anden halvdel fortsat er udstyret med et rødbedefarvet pas. To af de tre kvinder er tilmed etnisk danske og har intet andet statsborgerskab. Støttepartier har åbnet døren på klem for at hjemtage disse kvinder og deres børn som de første.

»De er jo ikke bare almindelige danske borgere i udlandet, som er havnet i en uheldig situation. De har helt bevidst købt en envejsbillet til kalifatet. Nu, hvor kalifatet har fået tæsk, så vil de gerne tilbage. Men bordet fanger. Det er også et budskab til fremtidige kalifat-tilhængere: I mister alt,« siger Naser Khader.

»Glem forestillingen om at hente alle børn«

Udenrigsministeren for det kurdiske selvstyre, der har ansvaret for de omstridte syriske lejre, sagde tirsdag til Berlingske, at ideen om at hente de danske børn uden mødrene allerede på forhånd er dødfødt.

»Vi har ingen lov, der tillader os at skille børn fra deres mødre, medmindre mødrene er dømt. Vi kan ikke gøre det, og vi vil ikke gøre det. Sådan er loven,« sagde dr. Abdulkarim Omar.

Selv hvis kvinderne gav samtykke til, at børnene kunne rejse hjem alene, ville styret ikke acceptere det, medmindre der er tale om særlige humanitære årsager, lød det.

»Det er derfor, jeg siger, at man godt kan glemme forestillingen om at hente alle børn. Glem det,« siger Naser Khader.

Hvorfor skal danske statsborgere være det kurdiske selvstyres problem? 

»Kurderne kontrollerer området, men Assad har jurisdiktion over området. Ingen officielle anerkendte lande har bedt os om at hente vores borgere.«

Er det ikke paradoksalt, at vi siger til andre lande, at de skal tage terrordømte borgere tilbage, når vi fratager dem deres danske statsborgerskab og udviser dem fra Danmark, mens vi ikke vil tage vores danske statsborgere tilbage?

»Jeg kan godt set det paradoksale. Men jeg står ved det. Jeg vil ikke have nogen, der er til fare for Danmark. Nogle siger, at det er dobbeltmoral, men det må de selv om. De her kvinder er ikke fredelige, harmløse husmødre. De udgør en sikkerhedstrussel.«

De tre kvinder med dansk statsborgerskab har ret til at komme til Danmark, hvis de en dag bliver lukket ud af fangelejrene. Hvor skal de tage hen?

»De kan søge asyl. Mange søger asyl i Danmark. Så de kan bare søge asyl for eksempel i Tyrkiet,« siger Naser Khader.

Den nedsatte taskforce skal senest 15. maj fremsætte modeller for, hvordan – og hvorvidt – de danske børn kan hjemtages fra Syrien.