Vesten er langt bagude, men nu afprøver den danske hær våbenbærende droner under udsendelse til Letland, hvor en dansk kampbataljon er udsendt.
Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.
Erfaringer fra krigen i Ukraine bliver afprøvet, fordi droner hastigt har forandret fremtidens slagmark. Eksempelvis har droner brudt den russiske blokade af Sortehavet og tvunget flåden til at trække sig fra halvøen Krim.
- Vi vil over en periode afprøve delelementer af Hærens UAS-koncept og afdække, hvordan vi bedst muligt kan organisere og implementere disse eller andre typer af droner hos vores kamptropper, siger kaptajn Anders, hvis efternavn ikke oplyses.
Han er ansat i tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste, der har udviklet konceptet og testen for unmanned aerial systems (UAS).
Dronerne kan bære våben, men hæren tester dem ved at bombe et køretøj med kridt, og letterne har gjort det ved at ramme danske og canadiske køretøjer med æg.
Ved at teste dronerne i Letland kan Danmark trække på letternes store erfaring med angrebsdroner. De har været i Ukraine for at indsamle viden og været i gang i længere tid end Danmark og er blandt de fremmeste.
Den danske kampbataljon skal bidrage til forsvarsalliancen Natos kollektive forsvar af Baltikum. Det er også den primære årsag til, at de er en del af dronetesten.
- I tilfælde af en konflikt eller krig kunne det være her i Letland, at vi kommer til at anvende våbenbærende droner. Derfor er det vigtigt for os at kunne bidrage til testen, mens vi er her, siger oberstløjtnant Jimmi Holst, som er chef for de udsendte danske styrker.
Til februar åbner Forsvaret for en ny værnepligt på 11 måneder. Der oprettes samtidig en droneafdeling for værnepligtige, der skal kunne flyve med alle Forsvarets droner.
Det skyldes udviklingen i Ukraine, hvor droner fylder mere og mere og påfører langt de fleste tab på begge sidder af krigen.
I Første Verdenskrig var det maskingevær og skyttegrave, som ændrede slagets gang, og nu er det dronerne.
/ritzau/