Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København: Det er på tide, at Danmarks militære indsats i Kosovo, Afghanistan og Irak bliver gransket. Der er især for mange gisninger om baggrunden for at gå i krig i Irak, og de ansatte i forsvaret - såvel som offentligheden - har brug for klarhed.
Sådan lyder det fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Foreningen tager dermed godt imod en ny, politisk aftale om en uvildig udredning af Danmarks militære engagement i de tre lande.
- Vores holdning har i lang tid været: Lad os nu få det her afdækket én gang for alle, siger formand Flemming Vinther.
- Det giver mulighed for en afdækning af de forskellige militære operationer, så de af vores medlemmer, der gennem tiden har deltaget, ikke til evig tid skal konfronteres med spekulationer om, hvorvidt de handlede, som de skulle.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet, der er blevet enige om at sætte en uvildig undersøgelse i gang.
Udredningen skal foretages af en forskningsleder og blandt andre en politolog med speciale i militære studier. De får adgang til alle de dokumenter - også de klassificerede - der var sendt til den tidligere Irakkommission, som V-regeringen lukkede ned.
/ritzau/