Danske politikere glæder sig til House of Cards-premiere: »The dark side of politics finder man også her på Christiansborg«

På Christiansborg glæder en række politikere sig til tirsdagens premiere på femte sæson af successerien »House of Cards«. Men selvom enkelte kan finde visse lighedspunkter mellem den amerikanske serie og dansk politik, er hverdagen på Christiansborg »langt mere røvkedelig og udramatisk«, siger én. »Vi når ikke »House of Cards« til sokkeholderne«, siger en anden.

»I »House of Cards« er det hele et spil, der handler om, hvad man har på de andre og dermed kan true dem med, så de er nødt til at gå med på noget politik, selvom de ikke er tilhængere af det. Den form for afpresning er noget nær ikke-eksisterende i dansk politik. Her går vi ikke med små sorte bøger på hinanden, så vi kan tage noget frem fra en politikers fortid og bruge det imod vedkommende og true med at lække det til pressen for at få hans parti med i en aftale. Sådan spiller vi jo ikke,« siger de Radikales Zenia Stampe. FOTO: REUTERS/Carlo Allegri Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLO ALLEGRI