Arbejdet for den grønne omstilling får nu det, som statsminister Mette Frederiksen (S) kalder et »enestående« skub i ryggen.
Natten til mandag dansk tid går statsministeren på scenen i New York til en konference i forbindelse med FNs store klimatopmøde. Med sig ved sin side vil hun have den danske pensionsbranche og en stor nyhed.
Nemlig et voldsomt milliardbeløb, som skal investeres i grøn omstilling i Danmark og andre steder på kloden.
Forud for mødet har den danske pensionsbranches paraplyorganisation, Forsikring & Pension, således over de seneste måneder indhentet investeringsplaner fra landets pensionskasser. Resultatet er blevet et »forpligtende tilsagn« om investeringer for knap 350 mia. kr. frem mod 2030 i den grønne omstilling.
Når kalenderen siger 2030, vil ti procent af den samlede pensionsformue dermed være øremærket grønne investeringer. Det svarer til 12 procent af det samlede danske BNP og mere end halvdelen af det samlede offentlige forbrug i Danmark på et helt år.
De 350 mia. kr. lægges oven i et grønt investeringsniveau, som i dag er på knap 130 mia. kr., og dermed er der tale om en voldsom stigning.
Torben Möger Pedersen, som er direktør for PensionDanmark og næstformand for Forsikring & Pension, er pensionsbranchens repræsentant under konferencen i New York.
I et interview til Berlingske gør han det klart, at det »forpligtende tilsagn« om gigantiske grønne investeringer nu gør den danske pensionsbranche til en »partner« for regeringen i bestræbelserne på at indfri målet om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.
»Regeringen har valgt at have den mest ambitiøse klimamålsætning nogensinde i verden. Med dette håndslag viser den danske pensionsbranche, at vi bakker regeringen op, og vi viser verden, at det ikke bare er varm luft, men at det er bakket op af kolde kontanter og stærke danske pensionskroner,« siger Torben Möger Pedersen og fortsætter:
»Det er et meget stærkt signal og et godt eksempel på, at vi i Danmark har lange traditioner for et tæt, tillidsfuldt og i dette tilfælde også kreativt samarbejde mellem det offentlige og det private. Vi vil nu stå som absolut førende globalt på dette felt.«
Torben Möger Pedersen oplyser, at pensionsbranchen løbende vil rapportere om udviklingen i det grønne investeringsniveau, så »vi står på mål for, at vi gør, som vi siger«.
Vind, sol og grønne aktier
De enkelte pensionskasser vil løbende tage stilling til, hvad pengene skal investeres i. Torben Möger Pedersen nævner flere områder, som efter hans vurdering vil få særlig vægt, nemlig grøn infrastruktur i form af vind- og solenergi samt biomasse og transmissionsanlæg, ligesom de danske pensionskasser i hans øjne kan finansiere den såkaldte energiø, som statsministeren har luftet tanker om.
Derudover nævner han investeringer i aktier i virksomheder, som spiller en »fremtrædende rolle i den grønne omstilling« samt særlige grønne obligationer, der bruges til at finansiere grønne projekter.
Torben Möger Pedersen mener ikke kun, at investeringerne tjener et godt, politisk formål, men også at der er tale om en god forretning.
»Det er en misforståelse, hvis man opfatter den grønne omstilling som en byrde med afsavn. Danmark har meget store eksport- og forretningsmuligheder, og vi kommer til at give medlemmerne gode afkast.«
Torben Möger Pedersen mener, at privat kapital bliver »fuldstændig afgørende« for den grønne omstilling i hele verden.
»Ingen forestiller sig, at dette kan løftes på de offentlige budgetter. Den grønne omstilling kræver, at man i meget stor skala mobiliserer privat kapital. Der har vi i Danmark en stor fordel af at have en meget stor pensionssektor,« siger han.
Torben Möger Pedersen understreger, at tilsagnet til den danske regering om investeringer ikke er ledsaget af politiske modkrav såsom skattelettelser eller offentlig støtte.
»Det er muligt at lave gode afkast på almindelige, forretningsmæssige vilkår,« som han siger.
Alligevel peger han på flere initiativer, der kunne gøre det grønne område endnu mere attraktivt. Eksempelvis at gøre udbuddene af kommende havmølleparker endnu mere tillokkende for danske pensionskasser, ligesom den danske regering efter hollandsk forbillede kan begynde at udstede grønne statsobligationer.
Torben Möger Pedersen mener også, der bør indføres en statslig byggepolitik, som stiller høje krav til bæredygtighed i forbindelse med byggeri.
»Det vil være et meget stærkt signal til investorer på ejendomsmarkedet,« siger han.
Statsministeren: Enestående bevægelse
Processen med det danske investeringstilsagn blev allerede indledt under den tidligere regering, da det blev afgjort, at Danmark i forbindelse med klimatopmødet skal lede et ud af ni spor – det, der fokuserer på omstilling til bæredygtig energi.
Over de seneste måneder har Forsikring & Pension derfor løbende indhentet tilsagn fra landets pensionskasser, så udmeldingen kunne være klar til mødet i New York.
Statsminister Mette Frederiksen (S) hæfter sig ved, at der lige nu sker en helt »enestående bevægelse uden historisk fortilfælde« i det danske samfund.
En række af landets største virksomheder har lanceret store klimaambitioner. Blandt andet vil rederigiganten Mærsk være CO2-neutral i 2050, ligesom medicinalkæmpen Novo Nordisk vil være det i 2030, og landets største flyselskab, SAS, investerer et beløb svarende til to en halv gange prisen på Øresundsbroen i en bæredygtig udskiftning af flyflåden.
Senest indhyllede Dansk Industri denne uge sit topmøde i grønne gevandter med en støtte til målet om en CO2-reduktion på 70 procent og en ny 2030-plan med 150 konkrete forslag til at reducere CO2-udledningen.
Mette Frederiksen påpeger på lige fod med Torben Möger Pedersen, at investeringstilsagnet fra pensionskasserne er i en størrelsesorden, som »regeringen på vegne af skatteyderne aldrig kan komme i nærheden af«.
»Danmark kommer til at placere sig i en helt anden liga, end vi har været vant til, og vi kommer til at vise et globalt lederskab, som er fuldstændigt afgørende, fordi vi udgør en meget lille del af den samlede CO2-udledning,« siger hun.
En betydelig del af de danske pensionskassers grønne investeringer vil finde sted langt uden for Danmarks grænser. Mette Frederiksen understreger dog, at det ikke rykker ved målet om en CO2-reduktion på 70 procent.
»Der er nogen – også i dansk politik – der tænker, at gør vi noget godt for klimaet derude, så kan vi gøre lidt mindre herhjemme. Den køber jeg ikke, og jeg kommer ikke tilbage om et par år og siger, at vi kan nøjes med 67 procent, fordi de danske pensionskasser har investeret dette meget, meget store beløb.«
Apati og svære spørgsmål
Statsministeren mener, den grønne omstilling ikke kun er politisk og økonomisk nødvendig. Den er også afgørende for det demokratiske fundament i Danmark. Også i det lys er de mange pensionsmilliarder afgørende.
»Noget, der bekymrer mig mindst lige så meget som plastikøerne i verden, er risikoen for at efterlade en hel børne- og ungegeneration i apati uden tro på, at demokratiet kan flytte noget, hvis vi ikke leverer,« siger hun.
Siden regeringen og dens støttepartier efter valget i juni blev enige om et forståelsespapir, er der blevet sået tvivl om realismen i at reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede i 2030.
Politisk, fordi de konkrete værktøjer kan udfordre den sociale balance i det danske samfund.
Økonomisk, fordi staten i takt med udfasningen af fossile brændsler samt benzin- og dieselbiler kommer til at mangle et tocifret milliardbeløb.
Direkte adspurgt anerkender statsministeren, at blandt andet de økonomiske udfordringer til fulde består trods pensionskassernes tilsagn.
»Dem, der ikke vil erkende det, erkender ikke de rå realiteter, og jeg siger ikke, at nu har vi finansieret omstillingen. Men det er med til at gøre, at vi når derhen. Det løfter os op, hvor vi ikke har været tidligere, og det giver mulighed for at sætte gang i en masse ting i verden, som vi også kan bruge herhjemme,« siger hun:
»Og så vil jeg også være ærlig at sige, at uden dansk erhvervslivs og danske pensionskassers aktive deltagelse vil det være utroligt svært at nå vores mål. Det kræver så store forandringer, at vi har brug for store lokomotiver ud over de politiske beslutninger.«
Risikerer man ikke, at erhvervslivet eller pensionskasserne kommer til at svinge taktstokken og stille krav?
»Jo, men hvis de gør det på en ordentlig måde, er jeg ikke bange for det. Jeg ønsker jo også, at det skal være til gavn for erhvervslivet. Så det, vi vil se, er, at vi skubber til hinanden. Det er ikke så dumt endda.«
Kan du forstå, hvis folk snart savner nogle svar på, hvordan vi helt konkret løser opgaven?
»Ja. Og jeg vil sige, at nogle af de vigtige beslutninger er nogle af dem, vi ikke kender, fordi de afhænger af forskning,« siger hun.
Mette Frederiksen har bebudet, at hun vil fordoble støtten til grøn forskning og vil indgå klimakontrakter med ti førende brancher i Danmark. Regeringen satser på inden jul at have en klimalov på plads. Efterfølgende går man i gang med en klimahandlingsplan.
»Og så bliver det konkret, og det er også der, at nogle af de lidt sværere diskussioner gemmer sig om, hvordan vi får indrettet samfundet og dermed vores levevis mest klimavenligt,« siger hun.
Den klimaplan, erhvervslivet har fremlagt, rummer forslag, som du er imod, såsom topskattelettelser og reformer. Viser det ikke, at når man kradser lidt i overfladen, er I stadig uenige om de konkrete greb?
»Selvfølgelig. Men med pensionskasserne og dansk erhvervsliv, som er med på denne dagsorden, kommer man ikke til at se os bare ramme industrien eller landbruget. Hele ideen er, at vi skal finde en balanceret vej.«
Er det overhovedet realistisk at gennemgå en historisk stor og hurtig omstilling af det danske samfund uden at ramme den sociale balance, dansk erhvervsliv eller vores vækstbetingelser?
»Det mener jeg. Selvfølgelig vil vi undervejs gøre noget, der peger i den ene eller anden retning, men det samlede resultat skal balancere. Og en af hovedforklaringerne på, at dansk erhvervsliv står godt lige nu, er jo, at man er inde i den grønne omstilling,« siger Mette Frederiksen.
