Danske forbrugere skal kunne klage over langt mere

Fremover vil man som dansk forbruger kunne klage på langt flere områder, end man kan i dag. Men regeringen lægger samtidig op til, at det skal være dyrere at indbringe en sag for Forbrugerklagenævnet.

Fremover bliver det på flere områder lettere, men også dyrere at klage over en vare, man har købt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du skuffet over din vinduespudser, der har efterladt fedtfingre på køkkenvinduet? Over din indretningsarkitekt, der har malet væggen den forkerte nuance af gul? Eller over den konditor, der har fyldt din bryllupskage med jordbær i stedet for hindbær, sådan som du bad ham om?

Så skal du for fremtiden – i modsætning til i dag – kunne klage over det og kræve dine penge tilbage. Men du må samtidig indstille dig på, at det bliver dyrere at indbringe den klage, end du er vant til i dag.

Således lyder oplægget til en gennemgribende reform af forbrugerklagesystemet, som regeringen nu lægger op til på baggrund af et EU-direktiv.

Ifølge et forhandlingsnotat, som Berlingske er i besiddelse af, vil regeringen for fremtiden gøre det muligt for danske forbrugere at klage på omkring 45 områder, hvor man ikke kan klage i dag, og hvor man derfor er henvist til domstolene med dyre advokatregninger til følge.

I fremtiden skal man kunne klage på disse områder – eksempelvis over vinduespudseren, indretningsarkitekten eller konditoren. Dermed vil forbrugerne kunne se frem til en markant udvidelse af deres klagerettigheder, men den udvidelse har også en pris. Regeringen lægger nemlig op til at gøre det langt dyrere at indbringe en klage for Forbrugerklagenævnet.

I dag koster det 160 kroner, mens regeringen oprindeligt - ved forhandlingernes start - lagde op til, at det skulle koste hele 1.100 kroner. Det mødte dog politisk modstand under forhandlingerne, og derfor er regeringen nu foreløbig gået med til, at det skal koste 500 kroner, hvilket dog stadig er mere end tre gange så dyrt som i dag. Disse 500 kroner går tabt for den enkelte forbruger, hvis han eller hun taber klagesagen.

En markant forringelse

Dermed vil regeringen med den højere pris svække forbrugerne langt mere, end den vil styrke dem, mener vicedirektøren i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe. Han kalder regeringens planer for »en markant forringelse af forbrugernes rettigheder«, fordi de »sigter mod at gøre det meget dyrere for forbrugerne at tabe sager«.

»Forbrugerklagenævnet har aldrig eksisteret på så ringe vilkår. Det er en skam – særligt fordi at det er fuldstændig unødvendigt. Det behøver jo ikke være forbrugerne, der betaler regningen,« siger Vagn Jelsøe.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har over de seneste uger holdt møder med Folketingets partier om ændringerne. I Enhedslisten advarer forbrugerordfører Henning Hyllested i kraftige vendinger mod oplægget, som også fremhæves i regeringens eget lovprogram for den netop igangsatte politiske sæson.

»Man er ved at erstatte et billigt og meget gennemskueligt system for i stedet at erstatte det med en dyr og besværlig model med social slagside. Det er uacceptabelt og helt unødvendigt at tage så grundlæggende et opgør med de regler, vi har på området i dag,« mener Henning Hyllested.

Enhedslisten kræver derfor, at det i stedet for de 500 kroner, som regeringen har præsenteret for dem, skal koste 150 kroner at indbringe sager for Forbrugerklagenævnet.

Stor stigning i antallet af klager

Af regeringens oplæg fremgår det også, at den vil hæve de såkaldte bagatelgrænser for, hvad der kan klages over, med mindst 20 pct. til henholdsvis 650 kroner for tøj og sko og 1.000 kroner for andre ting.

Danskere forbrugere vil derfor kunne klage over flere områder – men de forbrugsgoder, man kan klage over, vil for fremtiden skulle koste mere end i dag. Derudover lægger regeringen som noget helt nyt op til at opdele klageprocessen i to faser. Det betyder, at danskerne i fremtiden ikke – som i dag – skal kunne gå direkte til Forbrugerklagenævnet med deres sag.

I stedet skal en særligt uddannet medarbejder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen imod betaling fra forbrugeren på 100 kroner agere mægler – en såkaldt »mediator« – mellem forbruger og virksomhed for at finde et kompromis.

Først hvis det viser sig, at de to parter ikke kan at nå til enighed, får forbrugeren lov til at klage til Forbrugerklagenævnet. Og her skal det så altså som nævnt igen koste penge for forbrugeren – 500 kroner, hvis man spørger regeringen.

Den første forhandling mellem forbruger og sælger, som regeringen lægger op til, kaldes for »mediation«. Den skal dæmme op for, at Forbrugerklagenævnet bliver overbebyrdet med sager som følge af den udvidede klageadgang for forbrugerne.

Erhvervs- og Vækstministeriet forventer nemlig, at der for fremtiden vil opstå hele 50 pct. flere klagesager end de 2.600, som Forbrugerklagenævnet årligt behandler i dag. Og denne voldsomme stigning håber man at kunne dæmme op for via netop mediationen. Enhedslisten er dog også på dette område særdeles skeptisk, fordi man på den måde gør danske forbrugere til deres egne advokater.

»Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og det vil skabe et enormt pres på hr. og fru Jensen for at indgå et forlig, at de skal sidde alene og forhandle de her ting med folk, der måske er jurister og bruger en masse ord, som ingen mennesker forstår,« siger Henning Hyllested.

En billigere og bedre løsning

Regeringens plan er en del af en større modernisering af det offentlige forbrugerklagesystem, som kommer i forlængelse af et EU-direktiv. Ifølge direktivet skal Danmark senest 9. juli 2015 leve op til EU-kravene at tilbyde klageadgang på alle områder.

I Venstre tager man varmt imod regeringens oplæg. Forbrugerordfører Jan E. Jørgensen erklærer sig »forelsket« i den mediation, regeringen lægger op til, fordi det ifølge ham vil skabe en hurtigere afklaring og en »mere mindelig løsning«. Han mener også, at det »kun er rimeligt«, at regeringen lægger op til, at det skal koste 500 kroner at indbringe en sag for Forbrugerklagenævnet. Men han sætter spørgsmålstegn ved, om et så højt gebyr er tilladt inden for rammerne af EU-direktivets krav om, at det skal være »billigt«.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ønsker ikke at kommentere sagen på grund af de igangværende forhandlinger. Det vil Socialdemokraternes vikarierende forbrugerordfører, Mette Reissmann, til gengæld gerne. Hun mener, at regeringen med udspillet vil »styrke forbrugernes rettigheder markant«.

»Forbrugerne vil hurtigere, enklere og billigere kunne få prøvet sin sag inden for flere klageområder, fordi vi lægger det ind under Forbrugerklagenævnet frem for, at det skal køres ved domstolene,« siger Mette Reissmann, som også afviser kritikken af den nye mediation, som regeringen lægger op til:

»Mediation betyder, at man hurtigere kan få afgjort en sag og få skabt vished. Nogle gange er en sag af en karakter, hvor der måske bare er tale om kommunikationsproblemer, og hvor der er et meget simpelt juridisk indhold i sagen. Og nu er det i øvrigt ikke i min erfaring, at alle erhvervsdrivende nødvendigvis er helt inde i juraen. Det er mediatoren, der skal være det.«