Dansk udvisningslov bliver mildere

Tvivlen, om hvorvidt en udvisning fra Danmark er i strid med internationale konventioner, skal igen komme udviste udlændinge til gode.

Justitsminister Morten Bødskov har haft rettelakken fremme i den tidligere regerings stramning af udvisningsloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil afskaffe en blot ni måneder gammel stramning af reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge. Det sker efter en henvendelse fra EU-Kommissionen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Stramningen betød, at de dømte skulle udvises efter afsoning af straffen, med mindre det »med sikkerhed« var imod internationale konventioner m.v. Det vil sige, at hvis der var tvivl om, hvorvidt en udvisning var i strid med konventionerne, skulle tvivlen ikke længere komme den kriminelle udlænding til gode.

Loven blev vedtaget af VKO-blokken samt S og SF. Men i januar i år skrev EUs justitskommissær, Viviane Reding, til justitsminister Morten Bødskov (S), at hun var »bekymret« for, om stramningen var i strid med EUs fri bevægelighed.

Bødskov svarede i februar, at reglerne ville blive ændret, og det sker nu. Et nyt lovforslag fjerner udtrykket »med sikkerhed« fra loven. Morten Bødskov mener, at stramningen var symbolpolitik uden effekt.

Den fremtrædende advokat Michael Juul Eriksen siger, at stramningen har ført til flere udvisninger, og daværende integrationsminister Søren Pind (V), der fik stramningen igennem i sommeren 2011, erklærer sig »dybt rystet over, at regeringen nu tager de kriminelle udlændinges parti«.

BNB