Dansk særaftale om europæisk politisamarbejde vil få en svær start

Hvis befolkningen stemmer Danmark ud af Europol, skal vi blot gå efter en aftale som Norges, har det længe lydt. Men ifølge et nyt notat kan vi ikke forhandle os frem til en lignende løsning.

»Nu diskuterer vi ikke længere, om der skal afgives suverænitet. Vi diskuterer graden af suverænitetsafgivelse. Det er positivt,« siger justitsminister Søren Pind (V), der øjner en ændring i Dansk Folkepartis forhold til EU-samarbejdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt notat fra EU-Oplysningen er koldt vand lige i ansigtet på Folketingets EU-skeptiske partier.

Hidtil har nej-fløjen betonet, at et nej ved folkeafstemningen om ændringer af det danske retsforbehold ikke behøver at få alvorlige konsekvenser for Danmarks medlemskab af politisamarbejdet Europol. En såkaldt parallelaftale på linje med Norges kan sikre et fremtidigt samarbejde, lyder det fra blandt andre Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Men det vil være langt sværere for Danmark at forhandle en sådan aftale på plads, end det var for Norge. Det er konklusionen i et nyt notat fra EU-Oplysningen, der har undersøgt Norges deltagelse i EUs retspolitik.

»Norge kan beholde sin aftale med Europol. Men Danmark vil ikke kunne få en samarbejdsaftale med Europol, som den Norge fik,« lyder det i en central pointe i notatet.

Her konkluderes det, at da Norge forhandlede en aftale på plads med Europol, var det et relativt enkelt anliggende mellem Norge og Europol, mens en dansk aftale i kraft af Lissabon-traktaten vil være langt mere kompleks.

Notatet konkluderer også, at selv om Norge har en Europol-aftale, så er landet afskåret fra centrale dele af politisamarbejdet.

Vil ikke stå med hatten i hånden

Ifølge justitsminister Søren Pind (V) vil Danmark havne i en vanskelig situation, hvis danskerne stemmer nej 3. december. Så vil regeringen afsøge muligheden for en parallelaftale som den norske. Men de danske erfaringer med parallelaftaler er ikke gode, understreger han:

»Ved de parallelaftaler, som Danmark har søgt om, har vi fået nej to ud af seks gange, og det har taget mange år. Vurderingen i denne sag er, at det vil tage fire-fem år, og i de fire-fem år vil Danmark skulle udtræde af Europol uanset hvad,« siger han.

Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, maler dog ikke med på det sorte billede:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at 27 lande vil sige nej til, at Danmark kan fortsætte med at være i Europol. Vi kommer jo ikke udefra med hatten i hånden. Vi ønsker blot at fastholde status quo,« siger Morten Messerschmidt.

Norge har dårligere vilkår

Selv om Norge er med i Europol, er det på ringere vilkår sammenlignet med Danmarks nuværende medlemskab. Norge er eksempelvis udelukket fra at deltage i beslutninger om Europols fokusområder og har ringere adgang til Europols databaser.

Netop vores nordiske naboers aftale med Europol har Dansk Folkeparti ellers fremhævet som en løsning, som Danmark kan kopiere. Et træk, der kan blive nødvendigt, hvis danskerne afviser den tilvalgsordning, som regeringen og Folketingets ja-partier anbefaler ved afstemningen 3. december.

I går foreslog Dansk Folkeparti, der er tilhænger af dansk medlemskab af Europol, men modstander af en tilvalgsordning, at danskerne skal til stemmeurnerne endnu en gang for at sikre dansk Europol-medlemskab, hvis tilvalgsordningen ikke bliver vedtaget. Hidtil har nej-siden ellers foretrukket en parallelaftale i stil med Norges.

»Vi er meget optagede af, at Danmark forbliver i Europol. Så først må man afsøge muligheden for en parallelaftale. Hvis ikke det er muligt, kan vi specifikt vælge at overdrage suverænitet til Europol efter endnu en folkeafstemning,« siger Morten Messer­schmidt.

Modstanderne må forklare sig

Søren Pind ser meldingen fra Dansk Folkeparti som en åbning for EU-debatten:

»Nu diskuterer vi ikke længere, om der skal afgives suverænitet. Vi diskuterer graden af suverænitetsafgivelse. Det er positivt.«

Justitsministeren mener, at DF med accepten af at overdrage suverænitet til Europol nu må argumentere for, hvorfor man ikke ønsker at overdrage suverænitet i de i alt 22 såkaldte retsakter, som danskerne skal tage stilling til ved afstemningen.

»Nu må modstanderne forklare, hvorfor eksempelvis danske kvinder ikke skal have mulighed for at tage deres tilhold med ud i Europa,« siger Søren Pind med henvisning til en af de andre retsakter i den pakke, danskerne skal stemme om, og som Europol blot er en enkelt af.

En realistisk løsning

Ud over at det vil tage lang tid for Danmark at få en parallelaftale forhandlet på plads, risikerer vi også, at EU-Parlamentet gør knuder eller siger nej.

Men hverken bøvlede parallelaftaler eller en ekstra folkeafstemning som løsninger afskrækker Enhedslisten, der også er på nej-fløjen:

»De er bestemt både mulige og realistiske,« siger Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.