Dansk milliardær har sluppet kunstig intelligens løs – nu taler han om afgørende forandringer i vores samfund

It-milliardæren André Rogaczewski er ikke i tvivl: Kunstig intelligens vil forandre vores samfund og arbejdsmarked fundamentalt, og det vil ske med stor hast. Nu fortæller han om de erfaringer, han har gjort i sin egen virksomhed, og så taler han om et snarligt vendepunkt for vores offentlige sektor.

Topchef for Netcompany André Rogaczewski er overbevist om, at kunstig intelligens vil ændre vores samfund og liv ganske markant. Og det kommer til at gå ubegribeligt hurtigt, mener han.  Asger Ladefoged

En offentlig sektor, hvor titusindvis af mennesker hver dag går på arbejde med en personlig assistent, der er betydelig dygtigere end dem selv til mange ting.

Hvor ting, der før tog lang tid og krævede en masse arbejde, nu kan klares på få minutter.