Dansk-kurdiske Joanna Palani er gået i krig mod Danmarks erklærede fjende: Islamisk Stat. Men samtidig risikerer den 22-årige kvinde, der er opvokset i Nordjylland, at blive straffet for sin krigsdeltagelse, hvis hun vender hjem til Danmark.

Joanna Palani, der kæmper på kurdisk side mod Islamisk Stat, er et helt konkret eksempel på de flydende grænser i forsøgene på at stoppe personer fra Danmark fra at tilslutte sig Islamisk Stat. Er dine fjenders fjende din ven? Og tager lovgivningen højde for en som Joanna Palani?

»Hun er helt klart tættere på at være en helt end en landsforræder. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have, at Islamisk Stat bliver nedkæmpet, men hun befinder sig i et sprængfarligt juridisk rum. Hendes eksempel viser klart de store dilemmaer, der er, når vi skal lovgive om dette,« siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF).

En stribe nuværende forslag og gældende lovgivning mod de såkaldte Syrien-krigere præger allerede valgkampen. Forslagene, der også kan ramme Joanna Palani, retter sig primært mod personer, der tilslutter sig Islamisk Stat. Regeringen har foretaget en ændring i pasloven, så man kan inddrage pas og udstede udrejseforbud, hvis man mistænkes for at ville rejse til en konfliktzone. Venstre har foreslået et egentlig forbud mod at rejse til Syrien og Irak, og i sidste uge foreslog Straffelovrådet at indføre en ny bestemmelse under overskriften »landsforræderi«, som gør det strafbart at tilslutte sig Islamisk Stat.

Derudover kan Joanna Palani komme i konflikt med den danske terrorlovgivning, da den kurdiske oprørsgruppe PKK står på EUs terrorliste.

»Efter omstændighederne vil hun kunne blive dømt for terror, hvis hun har kæmpet med PKK. Hun ville sandsynligvis også kunne få frataget sit pas eller være blevet ramt af de borgerliges udspil om forbud mod at rejse til bestemte områder. Det er grumset, men jeg tror ikke, at en person, der kæmper mod Islamisk Stat på kurdisk side, vil komme i fare for at være landsforræder,« vurderer Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

Terror i en god sags tjeneste?

Jørn Vestergaard, juraprofessor på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i strafferet, er enig:

»Meget taler for at opfatte det som lovligt at kæmpe sammen med de kurdiske grupper Pershmerga eller YPG. Men situationen er paradoksal, og retstilstanden er meget grumset,« siger Jørn Vestergaard.

Han peger på, at der ikke er noget generelt forbud mod at deltage i en væbnet konflikt i udlandet, så længe man ikke deltager i terrorisme, begår krigsforbrydelser eller krænker danske interesser.

»De nye regler om inddragelse af pas og udstedelse af rejseforbud direkte retter sig mod personer, der har udtrykt sympati for militant islamistisk ideologi. Men her er der jo tværtimod tale om personer, der vil bekæmpe den slags. Men på den anden side må man ikke hjælpe terrororganisationer, heller ikke i en god sags tjeneste.

Pershmerga og YPG er i koalition med PKK, som står på terrorlisterne. Men det forhold, at blandt andet personer med kurdisk baggrund har fået lov til at tage af sted til trods for det åbent erklærede formål med rejsen, kan også være et argument for, at de ikke begår noget ulovligt,« påpeger Jørn Vestergaard.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er ikke i tvivl om, hvor Joana Palani skal placeres på en skala mellem helt og landsforræder:

»Jeg vil i hvert fald ikke kalde hende landsforræder. Men omvendt er det Venstres politik, at folk ikke må tage til sådanne områder for at gå i krig, og at de skal straffes for det. Det er et dilemma. Det er det bedste ord at bruge om hendes situation,« siger Søren Pind.

S-ordfører: Bliv hjemme

Retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten peger på, at Joanna Palani står midt mellem forskellige lovgivninger:

»Hun står et temmeligt usikkert sted, og hun kan risikere at blive ramt at vores meget brede terrorbestemmelser i straffeloven. Hun kæmper på samme side som os, men kan risikere at blive straffet for det. Det er vanvid og viser, at vores terrorlovgivning er for løs,« siger Pernille Skipper.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har ikke ønsket at stille op til interview. Retsordfører Trine Bramsen (S) understreger, at man skal lade være med at deltage i krigen i Syrien og Irak.

»Vi vil sende et meget klart signal til alle, der overvejer at deltage i krigen: Bliv hjemme og tilslut jer demokratiet og argumentationen i stedet for. Ulovlig krig er ulovlig krig. En terrorgruppe er en terrrorgruppe, uanset hvem modstanderen er,« siger Trine Bramsen.

Hun vil ikke tage stilling til, hvorvidt Joanna Palani kan og bør retsforfølges:

»Jeg er ikke dommer. Men vores udgangspunkt er, at tilslutter man sig organisationer, der deltager i ulovlige krigshandlinger, så er det strafbart. Lad være at tage afsted. Det bidrager ikke med noget godt,« lyder opfordringen fra Trine Bramsen.

Joanna Palani stiller sig i dag frem i Berlingske og fortæller om sine oplevelser i krigen mod Islamisk Stat. Hun vil gerne hjem til Danmark igen.

»Nogle af de gange, vi blev beskudt, bad jeg faktisk til Gud om at komme til Danmark. Jeg lovede, at jeg ville leve et helt normalt liv, hvis jeg bare overlevede,« siger hun.

Det løfte holdt hun ikke. Danmark må vente. Krigen er vigtigere:

»Jeg er ikke afhængig af det. Men det føles godt. Det føles godt at redde liv. Jeg ville bare ønske, at det ikke var nødvendigt at gøre det på den her måde. Men jeg føler, at det er nødvendigt,« siger hun.

SE DOKUMENTARFILM OM JOANNA PALANI: