Dansk Irak-støtte kan ende hos PKK

Et enigt Folketing vil nu fragte våben til det nordlige Irak for at bekæmpe islamisterne i Islamisk Stat (IS), selv om våbnene meget vel kan ende hos den terrorstemplede kurdiske organisation PKK.

Kurderne kæmper mod Islamisk Stat i det nordlige Irak. Dansk støtte til modstandskampen vil indirekte være støtte til terrororganisationen PKK. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den danske støtte til kampen mod islamisterne i Irak risikerer at havne i hænderne på den terrorstemplede kurdiske organisation PKK.

Regeringen fik i går tilslutning fra alle Folketingets partier til at transportere våben, ammunition og personel til Irak for at bidrage til amerikanernes kamp mod den militante islamiske terrororganisation Islamisk Stat (IS).

Men flere partier i Folketinget føler sig overbeviste om, at våbnene vil ende hos PKK, som står anført på både EUs og USAs terrorliste.

»Jeg er sikker på, at de får fat i våbnene. Det er ikke engang kun en risiko. Det er et kæmpe problem, men man vælger det mindste af to onder. Man har tit nogle forbandede valg, og det her er ét af dem,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Også Enhedslisten, som få timer før afstemningen i folketingssalen tilsluttede sig aktionen, forventer, at PKK får fingre i våbnene fra det danske Hercules-fly.

»Det er meget tydeligt, at PKK udgør den stærkeste kurdiske enhed, som lige nu kæmper mod IS. Vi ved, at der er PKK-enheder til stede i alle afgørende frontbyer. Derfor vurderer jeg, at det er fuldstændig usandsynligt, at PKK ikke får del i de våben, som Danmark nu sender,« siger partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

»Vi kan ikke give garantier«

I beslutningsforslaget, der ligger til grund for missionen, oplyser Forsvarets Efterretningstjeneste, at både den irakiske centralregering og USA leverer våben til de irakiske kurdere, og at kurdernes foreløbige militære succes blandt andet kan tilskrives de kamperfarne PKKere.

»FE vurderer, at kurdiske styrker tilknyttet de kurdiske væbnede grupper PKK/HPG og YPG har deltaget i forsvaret af de kurdiske områder i Nordirak,« tilføjer Forsvarets Efterretningstjeneste i et nyt svar til Folketingets Forsvarsudvalg.

Hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vil garantere, at våbnene ikke ender hos PKK.

»Vi har tillid til, at man selv har systemer på plads, som sikrer, at der ikke er noget overlap mellem kurderne i Irak og PKK. Men det skal også siges, at når det handler om våben, så kan man aldrig give garantier,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Spørger man udenrigsministeren, er det svært at give en garanti, når PKK og den kurdiske lokalregering »kæmper side om side«:

»Det er i vidt omfang amerikanerne, som kommer til at stå for udleveringen af våben, og vi har stor tiltro til, at de har styr på det,« siger Martin Lidegaard.De danske myndigheder har tidligere spillet en nøglerolle i opgøret med PKK, da selskaberne bag den kurdiske TV-station Roj TV i 2012 blev tiltalt for at støtte PKK. Året efter konkluderede Østre Landsret, at PKK med det officielle Danmarks øjne var en terrororganisation.

Indsatsen kan trække ud

Et par år inden havde EU-domstolen ellers fastslået, at terrorstemplingen af PKK var ugyldig, og da den tyrkiske regering og PKK nu atter har indledt et forsøg på at nå en fredelig løsning, mener blandt andre Enhedslisten, at PKK skal pilles af terrorlisten.

Det vil dog kræve mindst to ting, mener udenrigsministeren:

»Hvis man skal overveje at fjerne dem fra terrorlisten, så skal PKK afskrive sig vold som et grundlag. Desuden skal vi i enighed i EU-kredsen være trygge ved, at de vil fraskrive sig det i praksis. Men jeg kan ikke udelukke, at det vil ske,« siger Martin Lidegaard.

Det danske Hercules-fly letter allerede i dag fra Flyvestation Aalborg med Cypern som foreløbig destination. Omkring 55 personer inklusive piloter, logistikfolk, forbindelsesofficerer og sikringsfolk udgør det danske bidrag. Folketinget har foreløbigt givet regeringen mandat til årsskiftet, men udenrigsministeren kan »desværre ikke udelukke« en længerevarende indsats.

»Vi vil helst undgå den situation, at der skal indsættes landtropper eller F16-fly. Det skyldes især, at det er det, som IS gerne vil have. Simpelthen fordi det styrker deres mulighed for at udøve propaganda og fremstille det som en krig mellem Vesten og islam, hvad det ingenlunde er. Det er en lokalt forankret krig,« siger Martin Lidegaard.