Dansk forsvarsminister afviser kontakt med tysk kollega – men kalder forslag om europæisk Syrien-styrke »relevant og interessant«

Det er for tidligt at svare på, om Danmark skal støtte en europæisk styrke til det nordlige Syrien. »Før vi kender detaljerne om det, kan vi ikke forholde os til, om vi vil sende et bidrag,« siger forsvarsminister Trine Bramsen.

»Det er en alvorlig situation i Syrien, som vi følger meget nøje. Jeg har hørt det tyske forslag, og jeg mener, at det er både relevant og interessant,« siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det er »relevant og interessant«, at Tysklands forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, vil søge støtte til at sende en europæisk styrke til det nordlige Syrien, når hun torsdag og fredag deltager i NATOs forsvarsministermøde i Bruxelles.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) tirsdag.

Formålet er at garantere en »sikkerhedszone« ved grænsen til Tyrkiet efter to uger med militære angreb fra Tyrkiet.

»Det er en alvorlig situation i Syrien, som vi følger meget nøje. Jeg har hørt det tyske forslag, og jeg mener, at det er både relevant og interessant. Når det er sagt, kender vi ikke de nærmere detaljer. Hvad er det, Tyskland forestiller sig? Hvornår skal bidraget indsættes? Hvad er rammen? Alt dette er relevant, før vi kan drøfte det nærmere – der er mange væsentlige detaljer, der udestår, når det handler om den alvorlige situation i Syrien,« siger forsvarsministeren til Berlingske.

Ifølge Ritzau har Kramp-Karrenbauer afstemt forslaget med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og har taget kontakt til vestlige allierede lande om det samme.

Trine Bramsen afviser tirsdag formiddag, at den tyske minister har henvendt sig til den danske med henblik på at drøfte forslaget.

Adspurgt, hvor villig regeringen er til at sende danske tropper til Syrien, er svaret dog mindre klart:

»Det kommer helt an på, hvilken ramme det skal foregå i. Før vi kender detaljerne, kan vi ikke forholde os til, om vi vil sende et bidrag. Men situationen i Syrien er alvorlig, og der er fortsat en udfordring i forhold til bekæmpelse af ISIL (Islamisk Stat, red.), som er årsagen til, at vi også er til stede i Irak og Afghanistan,« siger Trine Bramsen.

Den danske forsvarsminister understreger, at det ikke er til at svare på, hvilke rammer Danmark kunne se sig selv indgå i.

»Det kommer an på alt muligt: Sikkerheden, koalitionen, bidraget – er det overhovedet noget, Danmark kan sende ud? Hvad er tidshorisonten, og hvilke rammer skal vi arbejde under? Men det er både relevant og interessant, det, der kommer fra tysk side,« lyder det fra forsvarsministeren, der torsdag og fredag skal til Bruxelles og deltage i NATO-møder med den tyske forsvarsminister.

Det kirurgiske hold til Syrien

Flere kilder har siden sommerferien oplyst, at det på et møde i Udenrigspolitisk Nævn er blevet berørt, at USA har efterspurgt militær hjælp i forbindelse med situationen i Syrien. Trine Bramsen vil ikke kommentere, hvad der foregår på lukkede møder.

Efter møderne besluttede Danmark at sende et hold af kirurger til Syrien som det danske bidrag til konflikten – ikke militære styrker.

Adspurgt, om forsvarsministeren er af den overbevisning, at Danmark i betragtning af, hvad der er sket i Syrien, på et tidligere tidspunkt burde have sendt styrker til Syrien, svarer Trine Bramsen:

»Jeg kan ikke kommentere, hvad der er blevet sagt i Udenrigspolitisk Nævn. Jeg kan sige, at vores kirurghold var et meget efterspurgt bidrag, og at Danmark sendte et bidrag modsat rigtig mange andre europæiske lande, vi sammenligner os med. Dette blev anset meget positivt fra USAs side. Derfor mener jeg også, at vi i Danmark netop løfter ansvaret til at bidrage i Syrien, og at man kan ikke bebrejde Danmark, at vi ikke valgte at tage ansvar i Syrien,« lyder det.