Dansk Folkeparti omskriver ordbogen: Nødret betyder eftersyn

Pia Kjærsgaard (DF) har på et gruppemøde måttet forklare omstridt forslag om nødret, som normalt dækker over, at landets love suspenderes. Men partiformanden er overbevist. For Kristian Thulesen Dahl betyder begrebet blot, at man skal se lovgivningen igennem.

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Der var kun gået få timer efter attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo, før DF's grundlægger og værdiordfører, Pia Kjærsgaard, kom med et kontroversielt forslag.

»Vi bliver mere og mere rædselsslagne hver gang, der sker en handling som denne og burer os mere og mere inde. Imens kan vi se moskéen i Grimhøj, hvor der er imamer, der synes, at det er den slags metoder, vi skal have i den vestlige verden,« lød udtalelsen i Ekstra Bladet fra Pia Kjærsgaard, der kræver moskeen lukket og kontroversielle imamer sendt hjem, hvis de støtter terror.

Men hvordan vil du gøre det, hvis det ikke kan ske med den gældende lovgivning, spurgte avisen.

»Så er det muligt, at vi må tage andre metoder i brug. Det kan også være nødvendigt at ty til nødret,« svarede Pia Kjærsgaard.

Nødret dækker kort fortalt over, at landets love i helt særlige tilfælde sættes ud af kraft. Det er en ret til »i særlige nødstilfælde at begå handlinger som ellers er strafbare,« som det formuleres i den danske ordbog.

»Nødret betyder bassalt set, at man siger, at nationen står i så særlig en situation, hvor dens grundlæggende strukturer er så truede, at man bliver nødt til at suspendere dele af de normale retsgarantier,« forklarer Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

Det mest kendte eksempel på nødret i Danmark stammer tilbage fra 2. verdenskrig, hvor den danske regering under besættelsen forbød kommunistiske foreninger, på trods af at det var i strid med grundloven. Den fungerende justitsminister begrundede det med, at der var tale om en nødretssituation.

»Man kan bruge ord forskelligt«

Men for DF-formand Kristian Thulesen Dahl betyder nødret ikke det, som normalt forbindes med begrebet.

»Jeg har selv haft lejlighed til at høre, hvad Pia har ment med begrebet. Som jeg forstår det, er det et udtryk for, at vi i lyset af de forfærdelige ting i Frankrig skal se vores lovgivning og redskaber igennem for at bekæmpe ekstremisme. Det skal vi selvfølgelig. Det er nødvendigt. Det håber jeg også, at alle Folketingets partier er indstillede på.«

Så hvordan forstår du nødret?
»Jeg så en leder i JP for nogle uger siden om aftalen i Sverige, hvor man holder Sverigedemokraterne udenfor. Den havde overskriften: Nødret i Sverige. Den handlede ikke om nødret i den forstand, som man kan slå det op i ordbogen. Den handlede om, hvordan man håndterer ting i en voldsom situation. Det ord bliver brugt som et udtryk, når man synes, at man har ryggen op mod muren, og der er behov for at kigge ekstra godt på tingene. Og når der sker et terrorangreb, som det vi så i Frankrig, så er der behov for at se tingene igennem.«

Så nødret for dig er, at man ser tingene igennem og undersøger, om der er behov for nye ressourcer eller nye værktøjer til PET?
»Jeg forholder mig bare til, hvad jeg har forstået, at Pia har ment med det, hun har sagt. Jeg har faktisk haft lejlighed til at høre det fra hende selv.«

Hvorfor ikke sige det, som det er, nemlig at Pia Kjærsgaard måske gik et skridt for langt, for nødret er jo nødret?
»Jeg tror bare, at man må acceptere, at man kan bruge ord forskelligt, og Pia har faktisk haft lejlighed til at fortælle i folketingsgruppen, hvordan hun har brugt det her ord, og hvad hun har ment med det. Det er sådan set det for mig.«

Kritik fra venner og modstandere

Pia Kjærsgaards udtalelse om nødret er siden blevet kritiseret for at være et eksempel på, hvordan normale retsstatsprincipper risikerer at smuldre, når politikere lancerer forhastede forslag i kølvandet på et terroranslag.

»Der er grund til at være lidt bekymret oven på nogle af de udmeldinger herhjemmefra. Udmeldinger, som jeg synes peger væk fra det åbne samfund og den retsstat, som beskytter vores frihedsrettigheder. Vi har hørt politikere tale om at indføre nødret. Sidst vi oplevede det, var da Danmark var besat af tyskerne,« sagde politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) under dagens spørgetime i folketingssalen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) svarede, at »jeg mener ikke, at vi er i en situation, hvor vi skal ty til nødret i Danmark«.

Blandt DF's venner i blå blok har Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, understreget, at »det er vigtigt, at vi står på demokratiets grund, når vi bekæmper de her fanatikere og terrorister«.

»Nødret betyder, at man griber til ekstraordinære, udenomparlamentariske og ikke grundlovsfæstede tiltag. Derfor tror jeg, der er røget en finke af panden fra Pia Kjærsgaards side,« udtalte han i sidste uge til Politiken.